Mandagsvejret er
vist ikke nogens livret, stor pelikan, gråt og lidt vådt, hvilket fik vor
panter til at møde tidligt op, for lidt brunch, og efterfølgende ind og gemme
sig i hjørnesofaen, og der ligger han endnu, fem timer senere, nej otte timer
senere.
Så en tur på apoteket, og hovsa hvad er nu det, sort af mennesker, og jeg stod
som nummer elve i køen. Nåh, det er jo mandag, alle føler sig vist lidt
forkomne på en mandag. Derefter en tur til Kenny for at få formiddagskaffen og
høre sidste nyt fra den front.
Tirsdag, som forventes iflg. DMI at nærme sig en lun sensommerdag, men lad os
nu se det først. Cyklingen står jo lidt i stampe når det regner. Så kom nu med
cykelvejret, ikke…!
Nå, cykelvejret lader vente lidt på sig, så jeg ruller en tur til de prikne. Ved
hjemkomsten blev jeg bange. Stofa var på
vejen, kaos venter forude.
Sammen med Peter henvendte jeg mig til teknikeren og fik at vide at der var
registreret fejl på internet forbindelsen, og fejlen var rettet. Dagen i forvejen havde jeg godt nok
registreret at internetforbindelsen gik kold, men det gør den jo så ofte. Alt
synes dog at fungere efter at teknikeren havde forladt området.
Om aftenen under lidt TV slumren, dukkede den sorte mini panter op og synes
åbenbart at han ville socialisere lidt, og smed sig ved siden af mig på sofaen
og faldt i søvn.
Onsdag, som starter flot med lidt sol, går efter kort tid over i det grå og
kedelige. Nu kommer vi altså til at have lidt varme og sol, så cykeltræningen
kan genoptages, ellers bliver benene kolde inden søndagens motionscykelløb.
Sikke en forskrækkelse jeg fik her til morgen, Stofa ankom og slog lejr hos
genboen, og nu ved man jo ikke hvad der sker. Men uanset hvad, op på cyklen og
mod Fodsporet.
Øjensynlig slap vi med skrækken, tv og internet forbindelse virker stadig. Ups,
men om aftenen faldt hele baduljen ud i en lille halv time omkring ved 19
tiden.
Torsdag burde være dagen hvor jeg når mit mål på 2000 km cykling i år, hvis
ellers vejret arter sig, og det gjorde det næsten. Dagen er der ellers ikke det
store at skrive om, så lad være, ikke..?
Fredag, solen skinner, det er lunt og pelikanen er gået på vingerne. Lidt
hjemmearbejde måske…? Jøp, fyldte vand på centralvarmeanlægget, så er det klart
til vintersæsonen sætter ind i næste uge..
Lørdagen ligner til forveksling fredagen på vejret, pelikanen flyver stadig, og
vil sandsynligvis også forsætte på vingerne i morgen hvor cykelløbet afvikles.
Men uanset vejret så springer jeg på nakken af Peugeot’en og ruller mod Enø.
Søndagen står menuen på motionscykelløb, hvor også Kenny, Kurt og Henrik deltager.
Ellers bliver dagen efterfølgende brugt til at smaske lidt i kager og
flødeskum, og her til aften står den på engelske bøffer af de gode fra Kim
Søndergaard, samt en Faustino 1, venligst sponseret af vennerne fra Fløng.
Sikke en menu dagen dog har budt på.
Uge 36
Set & Sket 2013 Posted on 9. september 2013 09:24:51- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=421
- Del