Hvad
kan så bruge en regnfuld mandag til mon..? Jo, da jeg som nævnt i sidste uge
skal være portvagt på Hvedevænget, er det i hvert fald dagens første opgave. En
venlig montør ringede en lille halv time før ankomsten til Kennys boplads, så
jeg kunne nå at komme i stilling inden han landede.
I de ”gode” gamle dage var der altid to mand til at bakse hvidevarer på plads,
men i ikke i dag. Der kom en enkelt stærk mand og en sækkevogn med dobbelt
hjulpar og elmotor, og så er det bare op ad trapperne. Smart fundet på med den
type transportmiddel, men hjulene skulle jo også kunne dreje, så havde det
været rigtigt godt.
Ud med den gamle, vaskemaskinen altså, og ind med den nye, på med slangerne og
el ledningen og så en test med skyllevand og centrifugering, og ingen vand på
gulvet, så må den være klar til brug vist.
Så til Figenvej igen, og bade lidt, inden jeg behandler dagens blog indlæg.
Nå, det var sgu ikke uden en del besværligheder. Først ville softwaren til
vejrstationen ikke køre under opdateringen fra Win 8.0 til Win 8.1, så der
måtte jeg kaste håndklædet i ringen, i første omgang i hvert fald. Installerede
så softwaren på Aases computer og der virker det fint. Så den løsning bruges
indtil videre.
Derefter oprettes indlægget på bloggen og ved overførslen af et enkelt billede
sker der bare ikke en dyt, efter femte forsøg opgav jeg også det, og venter til
en anden dag. Formodentlig er der lidt mudder på udbyderens servere, og det
bliver som oftest rette i løbet af nogle få dage.
Havde faktisk tænkt mig at installere en frisk Windows 8.1 på en ny harddisk,
men med den lidt uheldige hånd jeg har haft med de andre små opgaver, har jeg
besluttet at vente til mandagen er passeret.
Et par korte misse besøg er det blevet til, øjensynlig foretrækker pensionæren
annekset i form af flamingokassen at sove i.
Tirsdag, hvis man er til efterår, bliver det vist en god dag. Jeg forventer at
hoppe på cykeltræneren og lidt senere at bevæge mig til fysioterapeut. Så håber
jeg at Kenny giver kaffen bagefter. Vor sorte ven kom også indenfor i dag, dog
kun for en kort bemærkning i form af lidt kattemad og lunt oksekød.
Alt faldt på plads, cykeltræning, en lidt hårdhændet fysioterapeut, og kaffen.
Onsdag, og jeg holder fast i at det er motionsfri dag. Ynglings datteren kom en
tur forbi og fortalte blandt andet lidt om hendes kamp med, eller rettere mod
dæmonerne i kommunen, som øjensynlig har tabt enhver form for fornuft.
Pensionæren kom også på besøg, og indtog et godt måltid, for bagefter at lægge
sig ved siden af mig i sofaen, så vi atter kunne spinde en ende. Sidst på
eftermiddagen og efter en gang lun leverpostej, listede han ud i kulden.
Torsdag, stille men køligt og regnen truer. Forude truer en tur på
cykeltræneren, benene synes lidt slappe fra morgenstunden, og det var de fandeme
også, men fik dog kørt den obligatoriske time. Så en tur på tanken for lidt
gasolin til den firehjulede, derefter en tur til BikX for at betale for
vinteropbevaringen med mere, og hvad er nu det? der står min nye ”cykel” til
foråret jo, en Honda
VT750S, til 110 tusser. En flot maskine
med et meget klassisk motorcykel udseende.
For at det ikke skulle være for nemt, snuppede jeg lige en runde på
Rønnebækholms marker, på gåben altså. Nå, det skulle jeg nok ikke have gjort,
fik efterfølgende ondt i ryggen aht.
Fredag, køligt og stille med lidt sol, en tur på landevejen på cyklen måske.?
Næh tak, tager cykeltræneren.
Vor sorte pensionær mødte op lidt tidligt til morgen, og efter blandt andet
lidt overlårs kylling faldt han omkuld i lænestolen.
Efter cykeltræningen, lidt frokost og hvile, og så om eftermiddagen ad sted ind
over markerne langs Rønnebæk åen på apostlenes heste.
Bagefter for der en fanden i mig, da jeg er træt af Windows 8.1, som kører
umanerligt langsomt, og jeg gav mig til at installere den ny version af Windows
8.0, og jeg installerer IKKE version 8.1 før der er kommet rettelser til det
bras.
Vor missekat havde åbenbart besluttet at det var inde dag, og kom kun frem fra
skjulestederne når han var sulten.
Fredag nat / morgen ville han sgu ud, da klokken var to. Din popularitet falder
altså en anelse misser, når du vækker mig på det tidspunkt.
Ellers ligner efteråret sig selv, regn, blæst og køligt, og Aase farer lykkelig
ud i infernoet. Jeg derimod springer adræt, pral, på cykeltræneren og tager den
sædvanlige time. Gåturen ligger det vist lidt tungt med såfremt det forsætter
med at piske ned.
Så kom katten forbi og synes at han kunne spise et kyllingelår eller to, måske
lidt leverpostej og slog sig så ned på sofaen så vi kunne snakke lidt og se en
krimi sammen. Lidt rastløs er han i dag, og fik vist lokket Aase til at servere
lidt mere kylling inden han fandt ynglings pladsen bag sofaen. Nu går du altså
ud inden jeg går i seng, eller sover til klokken mindst seks, knægt. Fint, han
gik inden Barnaby.
Søndag atter lidt regn, og det er motionsfri dag. Nå, det med det motionsfrie tager jeg nu ikke så
højtideligt, så jeg tog lige en gåtur ud over Rønnebæksholms marker ind i
mellem bygerne.
Efter en kolossal boksen med at installere Windows 8.0 på en ny SSD disk, måtte
jeg efter at have overført opdateringerne der er kommet siden jeg købte en
installations CD, med nogen beklagelse konstatere at SSD disken IKKE
vil køre på min ”gamle” computer uden at der også foretaget diverse krumspring
på bundkortet i form af installering af ny firmware, etc.! Shit….
Både vor sædvanlige pensionær og Kenny kom på visit og de fik begge en gang
Mortens and. På en måde havde den sorte pensionær en slags jubilæum, for det er
et år siden vi fodrede ham for første gang, også dengang med rester fra Mortens
and.
Uge 45
Set & Sket 2013 Posted on 11. november 2013 11:47:25- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=407
- Del