27. januar er en mandag, og en mini snestorm har taget sin
begyndelse, så Aase skal vist ha’ et lift til yoga. Øv, bøv, så måtte jeg ud og
rydde sne på vejen. Det er sgu ikke min livret. Træningsplanen giver en tur på
cykeltræneren.

28.januar. Tirsdagen skal blandt andet bruges til at hente vejsalt og medicin.
Jøp, så er det på plads. Der har katten også været. Først til frokost og så
igen sidst på dagen, og han har gemt sig under Aases seng og har vist sat tid
af til en overnatning.

29. januar og en onsdag med lidt mere sne, og Michael har
vist erhvervet sig en motoriseret snerydder som nu kører hver halve time,
næsten. Kenny trodsede sneen og kom en tur forbi, på gåben, og reddede sig lige
lidt af kattens livret, nemlig kylling. Også i dag var der cykeltræning en ½
times tid.

30. januar. Denne torsdag sner det også og vinteren hænger
vist rigtig på nu. Aase måtte ha’ en tur til træning, da vejret bestemt ikke er
til cykling når man er 70+.
Fik lige kaffen hos Kenny, inden min videre færd til Næstved Storcenter for at
købe fødselsdagsgave.
Kort før sengetid, kastede jeg lige et blik ud af døren for at se på vejret, og
katten kastede sig ind af døren og mente vist at han kunne klare lidt natmad og
en slummer. Jamen så godnat da.

31. januar. Frosten holder på sneen, men i dag kommer der
dog ikke noget ned.
Vi har i løbet af natten fået spor i sneen ude i haven, og de ligner rådyr
aftryk, men er lidt i tvivl om det ene sæt. En ræv måske, men det skal lige
dyrkes lidt nærmere. Nå, ingen ræv, kun rådyr spor. Under tilberedelsen af
morgenmaden kom katten frem fra sovestedet og nød så morgenmaden for atter at
finde et sted at slumre.
Så på cykeltræneren, planen skal overholdes. Det blev også dagen hvor vi
endelig besluttede at flytte fastnet telefonen fra TDC til Stofa, og samtidig
spare et beløb som svarer nogenlunde til Mc’ens årlige brændstof forbrug.
Vi sparede også, dog ikke med vilje, på gassen, da fyret valgte at stoppe pga.
en defekt CO sensor. Der bliver sgu hurtigt koldt i hytten så, men en
opringning til DONG’s gasfyrsservice fik klaret problemet i løbet af et par
timer.

01. februar er en noget grå lørdag, men temperaturen stiger
dog en anelse så vi ligger omkring frysepunktet, men med truslen om islag siger
DMI. For nu ikke at komme på glatis, tog jeg altså ½ time indendørs på
cykeltræneren. Anden uges træningsprogram tilendebragt.
Henrik kom en tur forbi og fortalte lidt om en tur til Fredericia for at se på
Mc ‘er. Han var rystet over at 33 cl øl kostede 47 kr. Se det er jo forståeligt
når man hos Aldi kan købe en Bjørnebryg for 3,75. kr.
Katten var på et par korte besøg i dag, han nåede lige at æde et kylling over
og underlår, og så ud igen.

02. februar og en søndag hvor solen skinner selvfølgelig, da det er Aases
fødselsdag, og Kenny kom lige forbi med en gave i form af en kurv med mange
lækre sager, og til lidt morgenkomplet. Senere på dagen har vi en aftale på
Hong Kong med resten af familien.
Altid hyggeligt på Hong Kong, og mad mangler der i hvert fald ikke.

Et kig på
vejret.

Aase og Kenny ved morgenbordet.