17. februar har taget fat i solen på en mandag, eller måske
det er Aases solhilsen som er slået igennem. Katten kommer indenfor da Aase
drager til yoga, og han slår sig ned på sofaen sammen med pensionisten og vi
ser lidt Wheeler Dealers. Den unge mand dufter godt nok lidt kraftigt af
hankat, men han giver sig til at vaske sig intens, så det tager lidt af odeuren.
Jeg hopper på cykeltræneren og tager hul på 3 x 40 minutter, fordelt over hele ugen.

18. februar. Tirsdagen skulle ifølge både DMI og
vejrstationen på Figenvej, være solrig. Men der er vist gået kuk i
forudsigelserne. Det er gråt og fugtigt og kun 2 grader varmt. Dog stiger
temperaturen til 5 grader ved middagstid.
Tog en tur til de prikne, men desværre var det en herretur i dag. Så en tur ud
for at købe en sandwich toaster, som desværre viste sig at være defekt, så vore
sandwich var en anelse bløde.smiley Valgte at returnere skramlet og undlade at købe en
ny…

19. februar er dagen hvor familiens prinsesse skal til køreprøve.
Er dog ganske overbevist om, at det klarer hun i første hug.
Vejret er desværre koldt og klamt, og jeg skal på cyklen i dag, men indendørs
folkens.!
Gisp, nu kommer Stofa bilen. Forhåbentlig får teknikeren fikset hastigheden på
Internet adgangen, som er under halvdelen af hvad vi betaler for. Nå, han kørte
hurtigt igen, og forbindelsen er stadig elendig.
Så fik prinsessen kørekort, tillykke, tror nu at hun husker, at samtidig med
rettigheden til at føre bil, påtager hun sig også et ansvar..!

20. februar er en grå torsdag, og jeg futter ad sted for at
købe lidt træ lim i Bauhaus, da hylden over sengen i mit hobbyrum truer med at
falde fra hinanden.
Så kom katten springende og havde bestemt travlt med straks at finde et sted at
slumre, og han ville ikke have noget spise, en noget usædvanlig attitude.

21. februar en regnfuld fredag, og jeg overvejer, måske ikke
helt seriøst, at rulle en kort tur, udenfor altså. Nå, det blev ved
overvejelserne. Gik en lang dum tur indover pløjemarkerne i stedet. Når sandheden
skal frem, holdt jeg mig faktisk til stierne, da jeg ellers ville være druknet.
Hold da op hvor er der meget vand over alt.
Katten viste sit milde åsyn først på aftenen, og synes han ville overnatte.

22.februar er en tidlig lørdag, da katten ikke valgte at overnatte, sådan helt.
Kl. 01:45 kom der et hæst miav, og pensionisten måtte op.
Det er nu eller snart små tre uger siden han sidst har overnattet, så han
slipper med en advarsel. Minsandten om ikke han dukkede op igen til morgen, fik
lidt spiseligt og smed sig så på gæstesengen. Katten var ikke det eneste dyr på
parcellen. Et dådyr gik til morgen ved liguster hækken og nippede de friske
skud. Sluppert.!
Så er den femte uge i træningsprogrammet opfyldt. Benene var lidt trætte i dag.

23. februar er en søndag hvor solen skinner, og det er ca. 5 graders varme.
Katten overnattede atter og vækkede mig med det sædvanlige løvebrøl midt på
natten. Sidste advarsel udsendt.smiley
Generelt har det vist været en usædvanlig begivenheds fattig uge… smiley

Vejrdata

Et enkelt foto fra
det lokale vandland.