05. maj og mandagen slår til igen. Vejret er gråt i gråt og temperaturen
er kun seks grader.
Selvom temperaturen steg og var tæt på de 10 grader ved ti tiden, hoppede jeg
alligevel på træneren i 35 minutter.
Gik i haven for at sprøjte let mod ukrudt både på og udenfor græsplænen, og når
jeg nu var i gang med toxinerne, fik myrerne lige en dosis også.

06. maj. Tirsdagen viser ikke meget tegn på forår, stadig
lidt gråt, og der er vist kommet nogle få dråber regn i nat, men ikke så meget
at vejrstationen har kunnet måle mængden.
Ups, det er 10 grader allerede ved otte tiden. Rolig, tirsdag er hviledag…pyh.
Hvad skal man dog så få dagen til at gå med…? Hehe, se det er vist ikke et
problem. Lidt huteligfut med noget print til Musvågevej, og montage af batteri
på Kennys PGO, med efterfølgende prøvekørsel, som i starten gik lidt trægt, da
der vist var lidt vand i benzinen. Men nu burde maskinen være sommerklar, og
jeg fik lige kaffen.
Ville ellers gerne slå græs i dag, men da jeg smed kunstgødning i går, som ikke
er opløst, da vi ingen regn fik som forventet, suger jeg vel bare gødningen op
i klipperen, og det er jo ikke så smart.

07. maj og regnen kom på en onsdag. Ja mon ikke, vi fik i
omegnen af 10 millimeter her til morgen. Temperaturen er på 10 grader præcis.
Men det bliver vist til indendørs cykling i formiddag. Vandcyklen er punkteret.
Bogen om Cadel Evans som Kenny skulle ha’ haft til fødselsdagen, kom så endelig
her til morgen. Pakken blev stillet ved bryggersdøren, i regnen, så selvom den
var i en plastpose, kunne man vel ha’ gået 7 skridt længere og stillet den ved
hoveddøren, som er overdækket.
Så lidt handel i butikken, og lidt senere fodring af en noget våd kat. Så er
det efterhånden blevet tid til en tur på cykeltræneren. 35 minutters uafbrudt
pedalering er bare sagen.
Først på eftermiddagen dukkede vor pensionær atter op, og synes at han skulle
ha’ noget for pengene. Masser af kylling og mælk, og så lagde han sig på Aases
seng og snorksov i 5 timer.

08.maj. Jeg synes nok at de 3 forårsdage vi havde i sidste
uge er for lidt, men vi skal øjensynlig være tilfredse med dem.
Denne torsdag er kølig, blæsende og kun med lidt sol ind i mellem, og ser man
på DMI’s langtidsvejrudsigter, er tendensen den samme. Der er ikke ligefrem
befordrende for lysten til at motionere udendørs. Men alligevel vandrer Peter
og undertegnede ad sted, ind over Rønnebæksholms marker.
Vor farvede pensionær kom forbi ikke mindre end 3 gange i dag, sulten ung mand
søges.

09. maj og en fredag som jeg vil vurdere til at høre hjemme
i en efterårsmåned. Koldt, klamt og uden sol.
Med nogle ganske få undtagelser synes jeg nok det er et elendigt forår han
byder os på.
Ruller lige en tur til Shell, og får fyldt Toyotaen op med dyre dråber, og så
på apoteket for at hente den uhyrligt dyre medicin.
Alt i alt en satans dyr morgenstund. En formildende handling foretog vor
pensionær, da jeg returnerede fra min korte udflugt. Han kom og hilste på mig
inden han forsatte sin vandring i kvarteret. Mit spørgsmål om han ikke skulle
ha’ noget at spise, blev besvaret med et strint på hækken ud til vejen. Der har
været fremmede misser på spil, maden må vente.
Drejede lidt rundt om mig selv, og besluttede så at cykle indendørs i dag også.
Øjensynlig holder det tørt, men løbet er kørt.
Så starter Giro Italia i dag. Så uanset vejrliget, cykles der nu hver dag, med
nogle få undtagelser. Også i dag kom panteren og fik en slummer på nogle timer.

10. maj. En lørdag, der fra morgenstunden er en tro kopi af
fredagen, på vejrsiden.
Også i dag sprang jeg på cykeltræneren i 35
minutter, så er uges kvote opfyldt. Burde nok ha’ taget turen udendørs, men
dovenskaben tog over.
I aften skal jeg ikke sætte næsen op efter Barnaby, da der er Melodi Gran Prix,
som uforståeligt nok sendes af to af DR’s kanaler, fra de hundedyre B
& W haller
på Refshaleøen, hvor
istandsættelsen er betalt med licens- og skatte kroner, som vist løber op i et
to cifret million beløb.
I det hele taget synes jeg nok, at charmen ved et Melodi Gran Prix er gået noget
fløjten, efter man har åbnet for, at alle kan synge på engelsk. Hvor fanden er individualiteten
blevet af.? Nu er det jo bare skiver, skåret af den samme pølse. Kedeligt, ensformigt
og smagløst.
Rent flimmer show, hvor det ikke længere er den optrædendes sang der er i
centrum, men derimod en vild og uregerlig kameraføring samt aparte påklædning og
seksuel orientering, som for øvrigt præsenteres med grimasser og skrig, så man
skulle tro, at nogen have stukket ’kunstnerne’ i maven, eller andre steder, med
en sløv kniv. Så har jeg vist barberet geden…. smiley

11. maj. Søndagen byder
på endnu en kopi af vejret fra i fredags. Dagen indeholder en del udfordringer,
når jeg både skal se Formel 1, Giro Italia og 4 dage ved Dunkirk, alt
sammen på næsten samme tid. Jeg har så anskaffet mig en avanceret F1-app til mobilen, hvor løbene kan
følges grafisk i real time.
Jesus, nej jeg er ikke blevet religiøs, men fik nærmest et chok da jeg så at
alle ’herlighederne’ fra melodunte gran prixet har kostet 70 millioner skatte
kroner, og nu bliver hele svineriget revet ned igen. Yderligere kommentarer er
slettet af redaktøren, under hensynet til, at de etiske regler skal overholdes.
Kenny nåede lige et besøg på Figenvej, og medbragte en blomst i anledning af
mors dag.
Om aftenen så jeg det meste en af 80’sernes mest sete film, nemlig E.T.
Efterfølgeren T.O. er desværre aldrig blevet til noget.smiley

Vejret i tal.

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

8,7

0

1,1

VSV

1013

2013

11,2

0

1,9

1019

Tabellen
sammenligner data fra samme uge sidste år med i år, dog er regnmængden fra
foregående uge

Vejrdata.

Et enkelt billede fra vor blomsterpark.