Hvad gør man når ryggen, der hvor den går over
til at blive lidt uartig, gør ondt aht, af endnu ukendte årsager.
Ja, man bliver tvunget til at holde en pause med motionen, selvom det er noget
rigtig bras at holde for lange pauser med den alder jeg har.
En uges pause og du er sat en 14 dage tilbage i din træning, og så 9 dage på ’ryggen’
nærmer sig en ren katastrofe.
Selvom det stadig gjorde ondt, klargjorde jeg cyklen i går torsdag, og så ad
sted mod Fodsporet. Den første halve time var bestemt ingen nydelse, på trods
af jeg tog ringvejene, men så fortog smerterne sig, og det rullede som
sædvanligt, næsten.
Mellem Fodby og Hyllinge overhaler jeg veninden, hun trækker stadig en anelse
på det ene ben synes jeg.
Lidt senere møder jeg en anden miss Fodspor, den gulbrune kat med striber, den er og bliver
sgu noget speciel at se på.
En del motionister på Fodsporet på en torsdag formiddag, det var vist de større
forsamlingers dag. Når Sandved og overvejer seriøst om jeg bør forsætte mod
Dalmose, benene synes friske nok, men måske er det en falsk følelse efter den
lidt for lange pause.
Så da der ved chikanen hvor sporet går mod Dalmose holder to voksne og fem
meget små cykelister, som er ved at blive motiveret af pædagogerne til at
forsætte turen, vælger jeg at vende cyklen mod hjemstavnen.
Der er
mange på sporet i dag, blandt andre nogle fjantede halvstore tøser som slår
nogle gevaldige sving, mens de pjatter og taler i mobilos, altså mens de
cykler.
Da jeg når Fodby, drejer jeg fra mod kirken og så mod Fodby skole for at ende
på cykelstien ved Karrebækvej, og nu er vinden minsandten i ryggen, så den får
lige en spand kul.
Ved opkørslen lige efter rundkørslen mod Svingbroen står der fandeme mindst 30
teenagere med deres cykler og spærrer totalt for gennemkørsel. Der må gang i
ringeklokken og det lykkes mig at snige mig mellem alle ungerne. Men hvorfor i
h…… skal de absolut stå, så de forhindrer senior cyklister i at bevæge sig
frit.
Hjemme igen og næsten 44 km er nu indsat på kontoen. Status er som følger: 1062
km tilbagelagt, så der mangler 1938 km, gisp, inden målet er nået.
Håber sgu at min r.. meget snart bliver lidt mere samarbejdsvillig. Desværre
tyder dagen i dag ikke på, at forbedringerne er lige om hjørnet.