I dag fik jeg så endelig, efter godt to måneder, slæbt racer
cyklen og mig selv udendørs, for en tur via ringvejene til Fodsporet.
Havde i tankerne at rulle en tur til Sandved, men ryg og bagdel har jo også
noget at skulle ha’ sagt.
Vinden var ØNØ hvilket betyder at jeg har side
rygvind på det meste af vejen ud, hvilket jo altid er lidt lusket.
Fodby nået uden problemer, Hyllinge lige så. Halvvejs mod Sandved måtte jeg sgu
af cyklen for at hælde vandet fra kartoflerne. Det sker uhyre sjældent at jeg holder
pause af den årsag, men jeg bællede godt nok også mere end en halv liter vand
inden starten, og da tempoet var ganske moderat, var vandforbruget vist ikke
særlig stort.
Æblerne er modne ser jeg på talrige træer langs sporet, og uden for sporet
kører de store traktorer med de endnu større plove, så hvad der på vejen ud var
stubmark, er på vejen hjem, fin pløjet jord.
Vendte i Sandved uden pause, den havde jeg jo holdt, og selvom benene qua
rygvinden var fine, valgte jeg altså at vende næsen mod storbyen i modvind, og holde mig fra Dalmose.
Godt det samme, da jeg nåede Fodby, havde jeg næsten Tystrup ben.
Kenny vil tydeligt
kunne forklare alt om den slags ben, men for at gøre en lidt længere historie
ganske kort, er det ben hvor der ikke længere er kraft nok til at træde
pedalerne rundt. Bogstavelig talt…!
Listede langsomt mod Vestre Ringvej, fik så lidt rygvind og kom nogenlunde over
krisen.
Venter nu lidt spændt på, om der kommer en ryg reaktion.
Mødte jeg nogen undervejs, ikke mange og desværre heller ikke veninden, og dog.
Jeg mødte faktisk Aase omkring Svingbroen, og jeg gættede på at hun var på vej til Karrebæksminde. Det viste sig senere at være korrekt. Hun har nu fået et helt nyt syn, også på det område.

Et
enkelt indtryk fra turen.
Koordineret græsning, ikke sandt…?