Synes jeg i dag havde valget mellem at ta’ cyklen eller
plæneklipperen, og det er jo et vanskeligt valg, eller.?
Allerede i går gik jeg cyklen efter, for tænk nu hvis fredagen viste sig fra
den pæne side.
Det gjorde den, det er i hvert fald lunere end i onsdags, så det er ikke
nødvendigt med de lange løse ben og de løse ærmer.
Atter tager jeg ad ringvejene mod Fodsporet, og følger cykelstien langs
Slagelsevej. Der hvor den første del af Fodsporet munder ud i cykelstien løber
en lyshåret motionist, og hun er bestemt genkendelig, veninden er det
minsandten, så det bliver en god Fodsporstur i dag. smiley
Med vinden i øst syd øst, er der en mærkbar rygvind og tempoet stiger, men pas
nu på, du skal jo også tilbage, og det i modvind.
Holder en kort pause i Sandved, og konstaterer at Købmandsgården ikke
er overbesøgt.
En rytter på cykel der kommer fra Dalmose siden, spørger om i hvilken storby han
befinder sig, og er interesseret i hvordan han kommer til Karrebæksminde.
Giver ham navnene på de næste metropoler, Hyllinge, Fodby og Herlufsholm, men
undlader at fortælle ham at han kan dreje fra lige efter Fodby station. Synes
han skal ha’ en tur ud af det, og vejledningen kunne så også nemt gå hen og blive
til en vildledning.
Kunne selvfølgelig ha’ tilbudt at følges med ham, men han lignede altså en, der
var rimelig godt kørende. Nå, det var vist også godt jeg ikke hoppede på den
galej, for jeg forsatte kort efter at han var kørt, og så end ikke skyggen af
ham på noget tidspunkt.
Kort efter Hyllinge blev jeg overhalet af endnu en cykel rytter, som på høflig vis hilste
pænt, og jeg satte tempoet lidt op for at ligge på hjul, rolig nu gamle mand,
han kørte godt 30 km / t, så jeg fulgte vist med ca. 20 meter.
Holdt en lille pause i Fodby og forsatte så mod Fodby Kirke og Karrebækvej.
Golfbanen var bestemt ikke overrendt, der stod kun en enlig herre og svingede
køllen på testområdet.
Fin tur, og benene var ikke helt så uvildige i dag, så det blev til små 44 km
på godt 2 timer.