Dagen er startet med tåge, og jeg starter med at
springe en mc tur over, og i stedet rulle ad ringvejene på racercyklen til Fodsporet og
derefter mod Sandved. Vinden er i NNØ, så der er modvind på Vestre Ringvej, men
får rygvind når jeg kører på sporet.
Det er selvfølgelig ikke den mest ideelle vindretning, da det jo så primært
giver modvind efter vendingen i Sandved.
Udover modvinden på ringvejen, var der så også en mere bastant forhindring.
Svingbroen åbnede nemlig for en lystsejler, så her blev holdt frem minutters
pause, lidt tidligt i forløbet.
Udturen gik jo ganske let, og jeg vendte i Sandved uden at holde pause. Ikke
den store trængsel på sporet, men blev dog overhalet af en enkelt stor motionscyklist,
som jeg desværre ikke kunne holde hjul på.
Modvinden var ikke voldsom på vejen hjem, da vinden var mere nordlig i dag, og
så giver træerne læ fra venstre.
Stoppede for en kort bemærkning ved Fodby station, efter at have passeret
veninden, og drejede så mod Fodby kirke, og senere mod Karrebækvej. Nu var
vinden lige i ryggen og dagens hurtigste km blev kørt på den strækning.
Test pladsen på golfbanen var velbesøgt i dag, og lidt senere blev Svingbroen
passeret uden stop. Det sidste stykke fra rundkørslen, hvor Østre Ringvej
begynder, til Figenvej er altså ikke noget at råbe hurra for. Meget ujævn
cykelsti, mange lyskryds, hvor lyskurvene hyldede den røde farve.
Små 44 km indsat på kontoen i løbet af godt et par timer.
Ryggen artede sig nogenlunde, så nu vil aftenen og dagen i morgen vise, om jeg
kan køre Sydsjællands største motionscykelløb på søndag. Har dog kun valgt 40
km ruten.

Et
parti fra Svingbroen
.