15. september. Mandag. Det er gråt, men tørvejr og med en mindre
pelikan. Da jeg ikke kom på cyklen i går, skulle jeg gerne ud og rulle lidt i
dag, men regnen truer.
Det var nu ikke regnen der generede mig, da der ikke kom nogen, men der i mod
blæsten. Jeg kan ikke med blæsevejr. Så det blev på cykeltræneren i dag, 40
minutter mens jeg så antikkrejlerne.
Så rullede jeg igen, men det var om på ryggen, mens jeg så lidt Barnaby om
eftermiddagen, og en genudsendelse af et cykelløb i Montreal.
Aftenen forbigås i almindelig tavshed.

16. september. Tirsdag. 14 grader og lidt sløret sol, samt en vild
pelikan som langsomt bliver lidt mere tam, er morgenens vejr menu.
Har en formiddags aftale med Bjarni, om at sætte hans nye computer op.
Snupper PGO’en til Bjarni, og vi bruger nogle timer på at få HP computeren op
at køre, med de mest nødvendige programmer. Nu er han bestemt godt kørende. Men
vi glemte vist en ting. Skulle printeren ikke installeres.? Øh, jo, den må vi
se at få klaret.
Rita og Ole aflagde lige en visit, medbringende en Wienerstang, da de var i
området. Så eftermiddagen blev til en hyggelig gang kaffe mik.
Bjarni dukkede op med den gamle computer, som gerne skulle tømmes for billeder
og et person kartotek til e-mail, da han ellers skal oprette det hele manuelt
igen, og det er sgu da ikke til at holde ud at tænke på.
Kastede mig over Netflix, og startede på en lidt ældre engelsk serie i stil med
Barnaby, som hedder Lewis. Første afsnit ikke så ringe.

17. september. Vi kommet til onsdag, hvor vejret er med en
sløret sol, lidt luftigt og 14 graders varme. Burde vist cykle i dag, men har
ikke besluttet i hvilken form. Indendørs, udendørs på raceren, eller skal jeg
tage vintercyklen? også udendørs selvfølgelig.
Beslutningen er truffet, det blev en tur til Sandved på raceren. Efter den tur,
i stiv modvind halvdelen af tiden, slappede jeg lidt af til cykelløb fra
Belgien i tv’et.
Aftenen blev blandt andet brugt til at se kunstquiz på fladskærmen, og lidt
senere et afsnit mere af Lewis. Den går an.

18. september. Torsdag. Vejret ligner stor set vejret fra i
går. Aase har en aftale hos optikeren, her i formiddag, og jeg følger med,
ligesom det tynde øl.
Mens Aase blev synstestet var jeg en tur i banken for at købe lidt valuta.
Rædsom lang ventetid. Service niveauret er bestemt for ringe.
Efter turen i Synoptik, vandrede vi gennem gågaden og undervejes købte vi en
softice. For mit vedkommende både den første og den sidste i år. En stor del af
den smeltede inden jeg kunne nå at spise den.
Så til hjemmebasen, og Aase forsatte selv til byen for lidt indkøb, og jeg
kørte til Bjarni for blandt andet at installere printeren som jeg glemte at
sætte op sidste gang.
Lidt senere en tur til Musvågevej, for at donere en klatskilling til
prinsessens snarlige rejse til Guds eget land. Vi håber og tror på, at det
bliver alletiders oplevelse. Bon voyage. smiley
Først på aftenen, så vi Jens Voigt slå time rekorden i cykling på bane. Imponerende
af en ’gammel’ mand på 43 år.
Lidt senere forsøgte jeg at se et enkelt afsnit af Lewis, men da jeg havde
indtaget et par glas vin, var der massive lyd og billede udfald. Det afsnit
kommer jeg til at se igen. smiley

19. september. Fredagen skulle efter DMI’s prognoser være
den sidste bedre sensommerdag i denne omgang. 14 grader, svag vind lidt sløret
blå himmel kan jeg konstatere ved godt syv tiden. Har en cykeltur til Fodsporet
i tankerne, men synes jeg er lidt slatten her til morgen. Det blev dog til en
tur til Sandved, at du bare ved det.. smiley
Senere viser det sig at Aase havde fået samme idé.
Aftenen byder på en amerikansk film, Jarhead, om Golfkrigen. Ikke just den mest
opløftende film jeg har brugt tid på.

20. september. Tidlig lørdag morgen, står jeg op og skriver
lidt på bloggen. Det er stadig mørkt, så jeg kan ikke se hvad vejret kan byde
på.
Nå, vejret var lidt gråt, men rimeligt stille, men solen glimrer ved sit
fravær, ser jeg ved godt otte tiden.
Hva’ så…?
Hvis DMI’s vejrudsigter står til troende, bliver det ikke til cykelvejr i næste
uge, så jeg skifter racerens baghjul tilbage til indendørsbrug. Jeg lapper så
også den lufttomme slange fra i går, og der var kun ét hul i den.
Skulle det mod forventning blive nogenlunde cykelvejr, må jeg tage vintercyklen
i brug.
Lurer lidt på om det kan blive til en kort Mc tur, uden at ryggen bliver
vanskelig.
Det blev det sgu, Sydvest Sjælland rundt, næsten.
Og så, jeg tør næsten ikke nævne det, har jeg slået græs på en lørdag,
utilgiveligt, men det foregik mens formanden for pensionist politiet, som jo er
Peter, var kørt i byen for at hente Annette. Jeg tror ikke han har opdaget det.
Jeg hører jo nok om det, hvis han kommer med et bødeforlæg. Håber jeg slipper
med en enkelt flaske, i så fald.
Om aftenen Barnaby, som jeg havde set tidligere, og så var det uden billede
eller lyd udfald, tror jeg nok.

21. september. Søndagen starter med regn og 14 graders
varme. Fra velunderrettet kilde er jeg blevet fortalt, at Henrik deltager i
motionscykelløbet, Medieløbet.
Han er ikke ubetinget heldig i sit valg af vejr.smiley
Henter Kenny og vi ser lidt F1 løb for gamle damer, og snupper en hakkedreng
til aften.
Senere starter jeg Netflix og ser afsnittet af Lewis fra i torsdags igen, denne
gang uden billede udfald. Serien holder stilen endnu.

Lidt
statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

17,1

36,2

9,3

ØNØ

1015

2013

15,0

28,2

6,8

WSW

989

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata