23. marts og mandag.
Temperaturen har nået de formidable 2 grader og det er overskyet med
lidt vind.
Også i dag synger vinkelsliberen fra genboens skrammelplads.
En bogfinke har taget plads på kanten af fodrehuset, men desværre når jeg ikke
at skyde et billede.
Tager mig sammen og hopper en ½ time på cykeltræneren. Om eftermiddagen
aktiveres fladskærmen for cykelløbet Catalonien Rundt. Manglende billeder og
efterfølgende elendig kvalitet på billederne præger transmissionen, men vi er
jo i Spanien så det er hvad man kan forvente. smiley
Så en film med Bruce Willis, Hudson Hawk, fra Netflix, som aftenunderholdning.

24. marts. Tirsdagen hvor vejret er gråt med 4 graders
varme, er samtidig dagen, hvor det er muligt endnu, hvis man tager sig sammen,
at kunne nå at få et barn til juleaften. smiley
Kører en tur til Bjarni, som har fået computeren retur fra reparation.
Harddisken er udskiftet, så håber vi på at det har afhjulpet problemerne.
Vi installerer de personlige programmer og venter så på at alle de utrolig
mange opdateringer fra Microsoft bliver installeret i løbet af nogle timer.
Havde reparatøren nu været lidt venlig, kunne han jo ha’ installeret
opdateringerne, således at maskinen havde været helt køreklar.
Har så lovet Peter at komme og gi’ et nap med at udskifte deres køleskab, og
køre det gamle på lossen.
Foreløbig har vi flyttet det gamle skab til bryggerset, mens Peter maler væg og
skabe i hullet.
Jeg higer og søger, ikke i gamle bøger, men på Netflix for at finde en serie,
som kunne ha’ den fornødne underholdningsværdi. Forsøger med serien ’Line Of
Duty’ som viser gode takter i de første afsnit.

25. marts og onsdag. Med 4 graders varme, sløret sol og med svag vind
kaster jeg mig ud i onsdagen. I løbet af formiddagen kaster jeg mig også over
cykeltræneren og vader mig igennem en ½ times cykling.
Lidt senere går jeg over til Peter og hjælper med at sætte det nye køleskab på
plads.
Efter lidt cykling i tv’et ruller vi en tur til Kenny for at udveksle nyheder.
Aftenens store oplevelser foregår via Netflix og den serie jeg startede på i
går, der er ikke så mange afsnit så jeg er snart færdig.

26. marts. Torsdagen er grå men stille, og ca. 5 grader er hvad vejret
disker op med.
Jeg er lidt radikal, omkring afhentningen af Mc’en. Så jeg udskyder beslutningen nogle timer
endnu.
Så blev beslutningen truffet, henter kværnen i morgen efter middag.
Taget på fuglehuset har det med at blæse af, og gå itu. Har repareret det i dag
og har brugt et par skruer fremfor lim.
Under projekt fuglehus, lykkedes det håndværkeren, det er også mig, at rive
stikkontakten løs fra væggen. Det er så ikke første gang det sker, og
formodentlig heller ikke sidste.
Men en lidt mere holdbar løsning vil være at sætte et par gennemgående skruer i
kontakten og fæstne den til bagsiden af den grønne dåse, og det gjorde jeg så.
Så lidt cykling i tv’et, og noget senere så jeg Filmselskabet. Forsøgte
derefter forgæves at finde en serie som kunne underholde en times tid. God
tidligt nat.

27. marts. Fredagens vejr er gråt og stille med omkring 5
graders varme og dagens planer er som følger: En tur på lossen med Peters gamle
køleskab og eventuelle andre sager som trænger til at blive kasseret, og først
på eftermiddagen skal Suzukien trækkes ud af vinterhiet.
Minsandten om ikke jeg nåede de ønskede mål og lidt til. Henrik kom og lånte
traileren og Kenny gav en pizza til aften. Jeg fik også fremstillet et indlæg
til bloggen, Suzukien ud af
vinterdvalen
, så det må vel siges at dagen i dag har haft lidt indhold.
Aftenens underholdning var resterne af en elendig film fra i går.

28. marts. Lørdagen er startet med 6 graders varme samt gråt
og stille vejr. Gråspurvene fra den koloni som holder til i vor hæk, smasker
hvedekærner i sig fra foderhuset. Musvitter, Blå og Sort mejserne lægger også
en visit af.
Jeg aflægger træningscyklen en visit i en ½ times tid, og har planer om en kort
gåtur i eftermiddag. Kenny kommer forbi
en tur, og han tager med på gåturen inden vi sætter os og ser lidt cykling på
fladskærmen.
Aftenen bruges på et enkelt afsnit af serie White Collar på Netflix, og senere
en afsnit af Barnaby med lidt billede udfald.

29. marts. Søndag og første dag i sommertiden dog uden
sommer. Det har regnet i nat og til morgen, og der er faldet omkring 7
millimeter, og det er stadig gråt og med lidt vind.
Ellers står det meste dagen på Formel 1 og i cykelløbenes tegn, og Kenny kiggede
med.
Om aftenen et par afsnit af White Collar. Det er ikke en serie der rykker
noget, men den har lidt underholdnings værdi.

Et enkelt billede af
pipserne i kuglen kan ses forneden.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side som er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

5,5

2,8

7,1

V

1010

2014

3,1

11,3

0,3

NV

1005

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata