Med fare for at indlægget bliver lidt tyndt, kaster jeg mig
alligevel ud i at fortælle lidt om drengenes Langfredags besøg hos et par
motorcykel forhandlere i nærområdet.
Med Henrik som chauffør hentes først Kenny og så undertegnede og vi ruller til BikX og stiller bilen blandt et rigt
udvalg af motorcykler som gæster Suzuki.
Blandt mange andre står der en Harley Davidson, som jo nok kan vække en anelse
misundelse, og vi aftaler at hvis, nej det er forkert, det hedder, når vi
vinder den store gevinst i lotto forærer vi hinanden en sådan.
Nå, ind og se os omkring i det store udvalg. Der er faktisk lidt for enhver
pengepung også den store, samt et righoldigt udvalg af Mc tøj og andet udstyr.
En del med 50 % rabat, men desværre er det jo næsten altid i størrelse S, og
det duer ligesom ikke, når man er en XL’er.
Efter en tur på førstesalen for at se vintage modeller med mere, sniger vi os
over til konkurrenten som forhandler Yamaha og
kigger lidt.
Generelt må det vel siges at modellerne i store træk matcher Suzukis både i
pris og udstyr.
Møder en af Kennys venner med skæg og rygmærke. Kender ikke den klub de bærer
mærker for, men den hedder Wild Hogs.
Ganske festligt, oversættes som Vildsvinene.
Sulten kom nærmere og Henrik anbefalede Skovgrillens ribbensburgere, så der
indtog vi frokosten, tak for mad Henrik, inden vi kørte en tur til Ladby for at
se på Næstved MC Værksted som
primært forhandler 30 / 45 scootere og Mc udstyr.
Altid behageligt med en udflugt med drengene, så man kan se og opleve noget
andet end lige hjemmebasen.

Et par billeder fra dagen.


Kenny og Henrik kigger på.
En Suzuki VZR 1800 Intruder.
En kuriøsitet, er en trehjulet Henkel.
En ikke almindelig V8 Mc.
En Valkyrie Mc.