20. juli. Mandag. Atter en uge er gået, og temperaturen
nærmer sig de efterårsagtige grader. Ni grader fra morgenstunden, nogen sol og
let vind.
Attentatet på Hitler for 71 år siden, er vist det datoen er mest kendt for.
Jeg vågner klokken 6, tror jeg, og springer ud af køjen for at gå i gang med
morgen gymnastikken, men bliver så alligevel lidt mistænksom da det stadig er
forholdsvis mørkt og kaster så endnu et blik på klokken. Aha, klokken er altså kun 04:30 senior.
Kravler i seng igen og småslumrer til ved seks tiden og går i gang med
øvelserne og minsandten om han ikke også hopper i kondiskoende, stadig de
gamle, og galoperer ud over markerne, hvor jeg i dag ser hele to hejrer, der
letter da jeg passerer deres tilholdssted.
Slapper lidt inden dagens transmission af TDF begynder. Det er ikke den mest sindsoprivende etape med
nogle få undtagelser, og Peter Sagan er bestemt den ene undtagelse som den mest
aktive på dagens etape.
Ser endnu et afsnit af The Glades og Aftentour.

21. juli. Tirsdag.
Min dag lægger ud med 11 grader samt gråt og vådt vejr. Spadserer turen
sættes på holdt, men gymnastikken bliver udført.
Kører til Shell og fylder Toyotaen op med benzin til alt for høj en pris.
Bagefter hopper jeg lige i kondiskoene og tager en forsinket morgenvandring.
Kører ned til Kenny og vi forsætter til onkel Harald og Bauhaus så junior kan
få købt lidt fornødenheder til at trimme lejligheden med.
Ved hjemkomsten til Figenvej går jeg helt amok, og farer udover plænen med plæneklipperen
og bagefter med kantklipperen. Temperaturen er steget til 25 grader men der
blæser en massiv pelikan.
Dagen afsluttes med lidt TDF Studie og et afsnit af The Glades.

22. juli. Onsdag. Også i dag har temperaturen lagt ud med 11
graders varme, nogen sol, men desværre er pelikanen vist også sluppet løs.
Ingen morgengymnastik, eller fodtur, da jeg stærkt overvejer at ta’ cyklen.
Jeg sprang på cyklen og rundede lige Dalmose og undevejs hørte jeg lærkens sang
for første gang i år, et indlæg..? måske..
Kenny kommer på gåben, så han kan køre på den gamle Avenue hjemad. Inden da, ser vi en rimelig etape fra TDF og
nyder en god whisky leveret af familien i Skagen.
Aase frembringer nogle italienske koteletter og vi sætter os udenfor spiser,
til den sædvanlige råben og skrigen fra et par af børnefamilierne som omgiver
os. Jeg siger det igen, pli og hensyntagen til de øvrige beboere, er en by i
Rusland.
Forsøgte mig med lidt aftenunderholdning på fladskærmen, men der var massive
lyd og billedeudfald det meste af tiden.

23. juli. Torsdag. Temperaturen var 13 grader da jeg så
efter ved seks tiden, nogen sol, men pelikanen er vist på spil igen. Det
forhindrer mig dog ikke at gå morgenturen efter morgengymnastikken. Mødte et
par joggere samt den sorte skovkat.
Cykling, nej vist ikke i dag, men har til hensigt at starte Suzukien og rulle
til Karrebæksminde for at købe nogle ål til en gang stegte ål.
Jøsses, ål er sgu ikke beregnet til pensionist mad, med de priser.
Så er der TDF, som desværre også i dag fes ud i næsten ingenting. Det eneste
opløftende moment var da Jacob Fuglsang blev nedlagt af en motorcyklist, dog uden
at det skal misforstås.
The Glades stod for aftenens underholdning.

24. juli. Fredag. Dagen starter flot, sol og næsten ingen
skyer, 9 graders varme, og svag vind. Desværre går det snart over i gråvejr med
de trusler det nu indebærer.
Jeg starter dagen med et par gevaldige jag i låret, så kan du måske nære dig. smiley
Læser det sidste i en af Jørgen Leths bøger og flader lidt ud, da flimmeren
generede mig flere gange i løbet af natten.
Det er vist på tide at holde en kort pause i motionen, så det gør jeg.
I dag skulle det blive en af de store Alpe etaper i TDF, men som dagen går,
bliver det mere et stort flop, men en enkelt undtagelse, nemlig Vincenzo Nibali
som atter har rejst sig og kørte i mål som den første.
Bagefter kastede vi alle politiske, og etiske og miljø rigtige korrektheder
over bord ved at fortære for 402 kr. stegte ål, samt (for)stuvede kartofter, med stort velbehag, garneret
med Ørbæk øl og Dild snaps.
Aase viste sig atter som en sand mester udi kokkekunsten, ved at ramme stegetiden på ålene perfekt.
Vi siger undskyld til diverse miljø aktivister, veganere og andre som eventuelt
kunne ha’ ondt i anus over vor frås med truede dyre arter.
Når man har sagt undskyld, er ens sjæl jo renset fulkommen, og vi kan starte på
en frisk. Så næste gang tager vi fat på Foie Grasen. smiley
Så noget af en total ligegyldig film om aftenen, og da natmissen dukkede op,
blev fladskærmen mørklagt og han fik atter lidt kylling og lun mælk.

25. juli. Lørdag. Vejret er blæsende med 13 graders varme og
ind i mellem regner det en anelse. Hvis man skal tro på DMI er det noget der
holder hele dagen.
Det ustadige vejr er jo ikke af det bedste, da Aase skal i byen for at købe
jordbær til den traditionelle jordbærtærte.
Jeg kommer jo nok til at gi’ et lift selvom min pensionist religion forbyder
mig at handle i weekenden.
Ad sted kom vi, og indkøbene klaret, så gælder det TDF og jordbærtærten, og den
var herre god, men TDF blev først god den sidste time. Chris Froome ligner nu
en sikker vinder, hvis ikke der kommer en hund over vejen på den sidste etape i
morgen til Paris.
Så det meste af en amerikansk film om en familie med 12 børn. Du fredsens.

26. juli. Søndag. 13 grader viser vejrstationen, noget
blæsende og vi har vist fået små 10 millimeter regn sent i aftes og i nat.
Bliver sat lidt på holdt af en noget urolig mave, så al motion er ligeledes sat
på holdt.
Dog ser vi afslutningen på TDF som Chris Froome vinder uden problemer. Nairo Quintana
bliver nummer 2 og skurken Alejandro Valverde bliver nummer 3.
I vor lokale TDF liga vinder Jesper Valentin meget suverænt.
Generelt synes jeg ikke TDF 2015 var mere spændende end Giro Italia 2015, om
end ruten var kreeret ganske varieret og lidt utaditionelt.
Efter 3 ugers TDF er jeg mættet med cykling, men forventer naturligvis at se Vuelta
España 2015 om godt tre uger.
Lidt sci fi film om aftenen med Nicolas Cage, men den fangede ikke rigtig, så det
blev til et afsnit af The Glades.

Husk også lige, at kaste et blik
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

16,0

8,5

5,3

VSV

1002

2014

22,4

28,2

5,8

ØNØ

1011

2013

18,1

0,0

0,0

N

1016

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata

Nedenfor lidt TDF fråseri. Ål og jordbærtærte.