30. November. Mandag. 5 graders varme, solen
skinner men vinden er stadig i det hårde lune.
Katten dukker op og får et ordentligt foder.
Jeg går en tur rundt om parcellen for lige at besigtige eventuelle skader.
Ingen synlige umiddelbart.
Kører Kenny til Hvedevænget og ved hjemkomsten justeres ugens blokindlæg til
udgivelse.
Smutter en gå tur ud over fælleden en halv times tid.
Om aftenen ser Kenny og jeg Engle & Dæmoner med blandt andre Tom Hanks. Den
går an.
Ingen natmis.

01. December. Tirsdag. 4 graders varme, næsten
skyfrit og nogen vind indleder min vågne dag.
Sofus kommer til morgenmad men forlader huset straks derefter.
Hopper på cykeltræneren en halv times tid og kigger så lidt senere på
Flightradar24 efter Airbus 380 fra Dubai, som lander i Kastrup i dag for første
gang.
Kenny har medbragt et video kamera som vi lige afprøver i området omkring
huset. Fine billeder i en god kvalitet.
Til aften snupper vi filmen The Yards fra Netflix, med Joacim Phoenix og Mark
Wahlberg i hovedrollerne. Den fik 2 stjerner af 5 mulige.
Den venlige og rolige natmis kommer forbi til aften.

02. december. Onsdag. Det er gråt, 6 graders
varme og næsten vindstille.
Kenny og undertegnede ruller en tur i byen for at hente varer i
postudleveringen i Sct. Jørgens Park hvor de havde store vanskeligheder med at
finde pakken. Elendig service.
Undervejs køber vi også et par fødselsdagskort og henter en pakke i Kvicklys
postudlevering.
Missen møder op da vi er på Figenvej igen og får et solidt foder hvorefter vi
leger lidt inden han går omkuld på sofaen i stuen mens jeg ser Antikkrejlerne.
Stuen er ellers forbudt område for katte, men da Kenny er på gæstevisit og
låner Aases værelse, må vi jo slække lidt på forbuddene.
Kenny og jeg går en ½ times tid ind over fælleden.
Så kører Aase til byen for at handle lidt og Henrik kommer forbi på scooteren
med nogle kagedåser og får læsket ganen ved samme lejlighed.
Da Aase i øjeblikket bager en del er ovnen jo i intens brug en stor del af
dagen, men desværre sprang den sidste fjeder anordning på ovnlågen og den kan
nu ikke længere lukkes tæt.
Så nu er vi blevet tvunget ud i en udskiftning af komfuret, på et værst
tænkelige tidspunkt, smiley selv om vi i de sidste par år har ’kørt’ med en defekt
låge og burde ha’ skiftet komfuret for længst.
Drengene snupper også en film fra Netflix denne aften.
Ingen natmis.

03. December. Torsdag. Temperaturen ligger på
de 8 grader til morgen, det er gråt med en svag nordvesten vind.
Sofus kommer for en kort bemærkning og smutter igen efter morgenmaden.
Ringer til El Gigantens service og hører lidt omkring køb af et specifikt
komfur og får at vide at afdelingen i Næstved ikke har det på lager før om små
2 uger. Det kan vi ikke rigtig vente på, så jeg får medarbejderen til at
reservere et komfur i El Giganten i Nykøbing Falster, som Kenny og jeg så
drøner ned og henter.
Ser lidt på tilslutnings mulighederne som burde være nogenlunde overkommeligt
også for en pensionist, men da farverne på de nuværende ledninger ikke rigtig
korresponderer med det nye komfurs vejledning, springer jeg fra selv at gøre
det og ringer til Finn, som er en tidligere kollega og elektriker på Novenco og
får ham til at komme og forbinde det på lørdag.
For øvrigt er det vist heller ikke tilladt det almindelige folk at rode med 380
volt tilslutninger.
Slapper lidt af oven på dagens anstrengelser og kaster mig over et par afsnit
af Bones hen på aftenen.
Ingen natmis.

04. december. Fredag. 8 graders varme, gråt og
regnfuldt samt med en begyndende pelikan er hvad vejret byder på fra morgenstunden.
Vi byder Sofus velkommen og efter morgenmåltidet indtager han sin vante plads
på gæstesengen i Aases værelse.
Der bliver han til klokken næsten 16, selvom jeg futter rundt og skramler med
det nye komfur for at gøre klar til opsætning.
Besøger lige genboen for at drøfte lidt omkring ejendomsskat, og lover samtidig
at printe et par billeder ud til brug for en bestilling af en ny
udluftningshætte.
Se det var sgu noget af et job at påtage sig. Har modtaget en større opdatering
af Windows 10 for et par dage siden, hvilket har ad stedkommet, at
farveprinteren skal ha’ installeret nye drivere etc. igen.
Shit siger jeg bare. Det er en trådløs forbindelse og den volder store
problemer. Det lykkes mig at få printet de ønskede billeder, men installationen
til printeren fungerer ikke optimalt.
Det må jeg se på i morgen…
Kaster mig over et par afsnit af Bones efter et stykke brød med Julesild,
inklusive en sidevogn.
Ingen natmis.

05. december. Lørdag. 9 grader, en pelikan og
en grå dyne ligger over os.
Sofus kommer forbi men kun for en kort bemærkning.
Forventer at Finn viser sig i løbet af formiddagen, så vi kan få sat ild i
komfuret, billedlig talt altså.
Ja, der var han og i løbet af 20 minutter var det sag på plads, og så fik vi en
sludder og en kleine.
Da jeg lemper det gamle komfur ud af døren på sækkevognen rammer håndtaget på
ovnlågen karmen på døren og glaslågen splintrer i flere hundrede stykker. Det
gav lidt ekstra arbejde i form af støvsugning og rengøring. smiley
Læser så at vor mangeårige cykelhandler, Pingel Cykler, er gået konkurs, hvilket
jeg bestemt synes er beklageligt. Håber at de atter får styr på situationen.!
Jeg er sikker på, med al respekt, at Ole Pingel
ville spinde noget i sin grav, hvis han vidste at forretningen er
lukningstruet.
Vi snupper lidt frokost til en forandring, med en kølig tår øl og en snaps som
supplement.
Ser en film, Killer Elite, med Jason Statham og Robert De Nero fra Netflix. God
som lørdagsunderholdning.
Ingen natmis.

06. December. Søndag. Dagen er vejrmæssigt en
tro kopi af i går.
Sofus viser også sit milde ansigt i dag, men har vist fået udsovet og kan ikke
rigtig falde til ro og efter lidt leg forlader han atter parcellen.
Kenny kommer forbi og får kaffen og lidt
spiseligt tilberedt i den nye ovn. Aase klarede skam fint at benytte det lidt
mere avancerede isenkram.
Ser et par afsnit Bones.
Natmissen møder op og får lidt håndspålæggelse samt lidt aftensmad.

Husk også
lige, at kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

4,7

43,0

12,6

VSV

996,7

2014

1,9

7,1

8,5

Ø

1015,8

2013

-4,5

12,7

0,0

ØNØ

1027,1

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.
Vejrdata