21. december. Mandag. Det
er årets korteste dag, hvilket vist er meget godt, da det er 9 grader, gråt,
grænsende til mørkt og med en del vind.
Pensionisterne forventer at frekventere Fiskehuset i Karrebæksminde for at købe
lidt til julefrokosten. Tror vi tager bilen. smiley
Sofus møder op og får den sædvanlige service, men bliver så lukket ud igen, da
vi jo har andre planer.
Jæs, det var det. Røgede ål er sandelig blevet en luksus vare. Vi smuttede så
lige i et par andre forretninger undervejs.
Aase går lidt senere ud og jule handler, og jeg vasker op og tørrer tøj, eller
rettere maskinerne klarer det, jeg er kun tilsynsførende.
Sætter mig og ser filmen Den Store Flugt med en masse gode skuespillere. Det er
en noget ældre film med et lidt langsomt plot, men jeg har aldrig set hele
filmen tidligere. Den varer for øvrigt to timer og 45 minutter.
Om aftenen et enkelt afsnit af først Bonderøven og så et af Bones.
Ingen natmis.

22. december. Tirsdag. 7
graders varme, lidt gråt og vinden er nu aftaget til normalen efter en noget
stormende kuling i går aftes og i nat. Så er vi på vej mod lysere tider fra i
dag.
Sofus kommer på besøg inden jeg får morgenmad, og han guffer et par
kyllingeoverlår i sig og da Aase så viser sig, får han smisket sig til et
lår mere.
Han har åbenbart ikke behov for en slummer men forlader huset efter endt
spisning.
Pensionister tager atter en tur ud for at handle lidt, da det regner for meget
til at Aase kan rulle ad sted på cyklen, selvom det er det hun helst vil.
Ser en i løbet af dagen en dokumentar udsendelse om Lockerbie attentatet og
bagefter en gammel western med John Wayne & Dean Martin, nemlig Rio Bravo.
Om aftenen et enkelt afsnit af Bones & Californication.
Ingen natmis.

23. december. Onsdag. 10
graders varme, regnfuldt og blæsende er hvad vejret tilbyder pensionisterne på
lille Juleaften.
Pensionisterne smutter hver i sær en tur i byen for at handle det sidste inden
Juleaften.
Sofus smutter også en tur indenfor og får morgenmaden inden han atter forlader
huset mens jeg sætter foden på juletræet. Aase steger gås med mere i den nye
ovn, som vist er godkendt.
Jeg går en halv times tid i ”vandland” som er Rønnebækholms marker hvor vandet
står næsten overalt og Rønnebækken er gået over sine bredder.
Kenny kommer forbi på den gamle cykel og vi ruller til Musvågevej for at bytte
pakker. Lidt senere smager vi på risengrøden inden han ruller tilbage til
Hvedevænget.
Efter Bonderøven snupper jeg et par afsnit af Bones.
Ingen natmis.

24. december. Torsdag.
Det er 5 graders varme, let skyet og lidt vind her på dagen, hvor det vist ikke
kommer bag på nogen, at det er Juleaftens dag.
Går en lille tur på en halv times tid i det rimelige gode vejr, og møder en
rovfugl af kragestørrelse som hænger helt stille i luften små 10 meter oppe,
for derefter at dykke hurtigt ned mod græsset og minsandten om den ikke har en
lille mus med op i kløerne og den flyver så hen på en af hegnspælene, men
bliver nok forstyrret af mig og letter.
Så dukker Sofus op og indtager lidt at spise og falder så omkuld på sofaen til hen på eftermiddagen hvor han sniger sig ud.
Vi går en tur over til genboen og ønsker Glædelig Jul.
Så kommer Kenny forbi og vi hygger os med en whisky leveret på et tidligere
tidspunkt af familien Johansen fra Skagen.
Så skal der gås på bordet med brune kartofter og brun sovs. Alt sammen meget
velsmagende, men det er jo også kreeret af Aase. smiley
Den ultra lækre risalamande indtages og Kenny får udleveret mandelgaven. smiley
Så er der pakkeleg og Kenny står atter som den store vinder, også fordi han har
fået en pakke fra Mette indeholdende sandwichtoasteren… !
Pakkerne fra Musvågevej indeholder som altid nogle gode flasker rødvin. Det er
også en guldkasse samt en støbejerns gryde, som jo bliver udfordrende at
benytte.
God nat…!

25. december. Fredag. Det
er 4 graders varme da jeg ser på vejrstationen klokken ca. seks. Der er nogen
vind, men det er klart vejr.
Mens vi venter på frokostgæsterne indtages en lille sort, altså ikke en neger,
uha, det ord er jo ren rassisme, men det s…. jeg på og det vi indtager er jo bare
en enkelt Von Osten.
Så ankommer frokost deltagerne belæsset med pakker og woot, woot, frokosten kan
begynde.
Aase har som sædvanligt lagt hele sin sjæl i tilberedningen siden i morges og
der mangler bestemt ikke noget spiseligt og for den sags skyld, heller ikke
noget drikkeligt. smiley
Sofus dukker op og får lidt kylling og når at hilse på frokost gæsterne inden
han atter drager ud i luften.
Så er der pakkeleg og Mia er heldigvis ankommet så hun kan nå at deltage.
De store vindere i dag var vist pensionisterne.
En rigtig hyggelig dag som vi ikke kan få for mange af.

26. december. Lørdag. Det
er gråt, det er vådt og vi har fået 17 millimeter regn siden i aftes og der er
mere på vej.
I dag står den på resterne fra de riges bord og ellers afslapning.
Sofus er ikke dukket op i dag og det er første gang siden september han ikke
har vist sig. Formoder det er det massive regnvejr der har holdt ham væk. Vi
har her til aften fået godt 39 millimeter på ca. et døgn.
Vi sætter og ser først Huset på Christianshavn og siden Lady og Vagabonden.
Så trodser Kenny regnvejret og starter Bæstet med kurs mod Hvedevænget.
Senere på aftenen ser jeg Hellboy. Jøsses den er noget skør.

27. december. Søndag. Det småregner stadig lidt men det er 9 graders varme med
nogen vind.
Under tilberedningen af morgenkaffen dukker Sofus op og er hverken våd eller
kold men kælen og han får serveret et par kyllingelår, næsten 3 stk. inden han
atter ønsker at komme ud igen.
Jeg har samme ønske og springer i gummistøvlerne og pjasker ud over Rønnebæk
Fælled.
Fårene har efterhånden ringe ’får’hold at leve under, håber bestemt at de
ansvarlige for dyrene ’fåre’tager sig noget i den anledning.
Ruller en tur til Hvedevænget med Kennys pakker og får lige en tår kaffe inden
jeg vender tilbage til åstedet og snupper lidt frokost rester sammen med fruen.
Sætter mig for at se filmen Lincoln, men går kold i løbet af den første halve
time. Alt for meget politik.
Snupper et par afsnit af Californication og et enkelt afsnit af Bones i stedet.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

9,0

21,2

9,5

SV

1004,9

2014

8,3

25,4

10,1

SV

994,4

2013

4,3

13,4

7,4

VSV

1001,9

Tabellen sammenligner data fra de
foregående år, inden for samme uge nummer.
Vejrdata

Nedenfor et par billeder af vort lokale
søbad på Rønnebæk Fælled.