11. januar. Mandag.
Temperaturen ligger omkring frysepunktet, nogen sol og næsten ingen vind.
Aase bliver kørt til yoga, da det stadig er alt for usikkert for pensionister
at færdes på cykel.
Jeg fremstiller et blokindlæg ved hjemkomsten, og observerer et par jumbojets
som lander ved fuglehuset. Det er altså store måger, men ganske elegante.
Ruller en tur til Kenny og får en sandwich fra den nye toaster, se den var ikke
at kimse af. Kaffen og en småkage smuttede også indenbords.
På Figenvej ligger Sofus og sover og jeg går ud og skraber is af vejen sammen
med Peter. Her kommer Røde forbi og forsætter ind i haven til Peters nabo.
Lidt senere dukker hun op ved terrassedøren og lader antyde at hun gerne vil
ind. Miav, miav.
Pas nu lige på lille frøken, ikke ind til ham der slumrer i Aases værelse.
Hun går med ud og får lidt rester fra Sofus’ måltid. Leger lidt og slumrer så
hen.
Sidst på eftermiddagen mødes de to katte i bryggerset og hilser pænt på
hinanden, spiser lidt og forlader så huset begge to samtidig.
Snupper et par afsnit af Bones.

12. januar. Tirsdag.
Gråt, en enkelt grads varme, og svag vind byder morgenen på.
Den byder desværre også på et ben så skaber sig som aldrig før, og har gjort
det de sidste 12 timer.
Røde møder op og får lidt morgenmad. Lægger sig på tæppet og foretager en gang
storvask.
Har en aftale med de prikne, burde også cykle lidt, men er sgu ikke lun på
konsekvenserne, selvom det snart ikke kan blive værre med det ben. Syv, ni,
tretten.
Springer cyklingen over og kører til de prikne, men der var 15 der ventede før
mig, så jeg rullede en tur til Kenny og redder formiddagskaffen samt et par
lækre chokoladekugler med champagne.
Kører forbi Aldi på hjemvejen og køber lidt kattemad, og ingredienser til en
sandwich, samt en ægte rosa champagne. Jeg mener ikke at kunne huske at jeg
nogensinde har smagt den type champagne.
Sofus er dukket op mens jeg var væk og Aase har fodret ham, og så falder han om
på sengen.
Så kommer Røde minsandten også forbi og atter hilser de stille og roligt på
hinanden.
Imidlertid bliver hunkatten vist for meget, og hun får et hvæs og han truer
lidt med en pote, og han går så ud i mørket.
Aase leger lidt med Røde og hun lister så også udenfor, katten altså.
Bones står for aftenunderholdningen.

13. januar. Onsdag. 0
grader, der er kommet lidt sne, og det er skyet med svag vind.
Jeg har sovet elendigt pga. af det venstre ben. Røde møder op og er fuldt af
krudt. Efter en halv times leg, sniger hun sig ud af døren kort før Aase ruller
mod byen.
Lidt senere sniger jeg mig ud for at salte lidt på vejen og hvem springer ind
af døren mon. Halløj Røde, hva’ så…?
Mens jeg henter vejsalt i redskabsrummet kommer hun hen til mig for at se hvad
der er i spanden og galopperer så tilbage i fuld fart og ind i huset.
Der er vist et ønske om socialt samvær og da jeg kommer ind, hopper hun op på
sengen, leger lidt og lægger an til en slummer mens jeg starter computeren.
Efter en times tid forlader tøsen huset og jeg sætter mig og lytter til CD’er i
massevis.
Lidt senere sidder Sofus i vinduet ud mod indkørslen, jeg åbner døren og straks
farer der to katte ind.
Sofus er vist ikke helt tilfreds med det arrangement, så jeg lokker Røde
udenfor og lader Sofus spise i fred.
Han går ind i Aases værelse og sover lidt til Aase kommer hjem. Hun serverer
lidt kylling og så går han ud.
Endnu en dag i kattens tegn.. smiley
Ser et afsnit af Bones mens jeg døjer med benet. Ren pestilens efterhånden.
Om aftenen ser jeg James Mays forsøg på
at få fremstillet en motorcykel af Meccano og det lykkes
og han gennemfører et Isle of Man løb på maskinen, dog ikke uden store
problemer.
Et par afsnit af Bones slutter aftenen.

14. januar. Torsdag. Nul
grader, gråt, med svag vind er hvad jeg får serveret af vejrguderne fra
morgenstunden.
Jeg åbner vinduet i værelset så der kan komme lidt ilt i rummet og efter et par
minutter kommer der også en rød kat ind af vinduet og stryger sig op af mine
ben mens jeg fremstiller mit morgenmåltid.
God morgen Røde, du skal vel ha’ lidt morgenmad også..?
Ja, nemlig og bagefter står den på lidt morgentoilette og en lille en på øjet.
Håber du hygger dig misser.
Da hun forlader huset dukker Sofus op og han er bestemt ikke tilfreds med Rødes
tilstedeværelse, så hun får et hvæs og en klo og så forlader hun ellers
parcellen.
Kører en tur til Kenny og får kaffen og til onkel Harald bagefter for at hente
fuglekugler.
Gennemgår de sidste CD’er og det er kun ganske få jeg vælger, men bruger dog en
stor del af eftermiddagen på den konto.
Der omkring 130 stk. CD’er tilbage, så forhåbentlig er der nogle Henrik synes
om.
Bonderøven underholder pensionisterne og jeg ser et par afsnit af Bones.

15. januar. Fredag. Har
sover rimeligt i nat, selvom benet skaber sig til stadighed. Det er nul grader,
gråt med lidt vind, og Røde springer ind, ad vinduet. Hun får lidt mad og
lægger sig så på min kontorstol og slumrer ind. Hov, hov du, hvor skal jeg så
sidde…?
Aase er taget til frisøren og da hun kommer hjem, har hun Sofus med sig og så
synes Røde vist, at det er tid for smutte udenfor.
Kenny kommer forbi til kaffetid og vi ser lidt motorløb fra Dubai via hans
iPad.
Aftenen står på Bonens.

16. januar. Lørdag. Minus
4 grader, lidt gråt og næsten vindstille er vejrmenuen i dag. Det kan nu ikke
lokke mig udenfor, udover at hente posten og smide affaldet i skraldespanden.
Vor gode ven Sofus møder op og får noget spiseligt samt en snak og bagefter en
ordentlig slummer på sengen i Aases værelse.
I mellemtiden møder den unge rødhårede frøken op, hun får også noget mad og
hopper så op på sengen i mit værelse og sover en kort stund, men bliver vækket
af mågerne udenfor, hun har vist en usædvanlig skarp hørelse, hun kravler så op
på puderne for at se ud af vinduet, og det kan nok være at mågerne bliver
skældt ud. Derefter vil damen gerne ud.
Hun kommer dog på en kort visit først på aftenen for at spise lidt og lister
derefter ud af havedøren.
Senere på aftenen ser ud af døren i bryggerset at der er faldet lidt sne og
hvem sidder der..? det gør natmissen sgu. Ham har vi ikke set de sidste 14 dage
og så får han lidt kylling og lun mælk.
Bones står for underholdningen.

17. januar. Søndag. Føj
siger jeg bare, det er 7 graders frost, det er dog klart og vindstille.
Sætter lige vinduet på klem for en stund og kort efter stiller Røde sig i
køkkenet og ligner en der godt kunne spise lidt morgenmad. Godt frøken, her er
lidt kattemad og kylling samt lun mælk.
Hun går et par runder i huset og lister så ud igen.
Går ud og fejer lidt sne men bliver stoppet af Sofus som synes at han burde ha’
lidt frokost. Så Sofus, her er kylling og mælk. Så kan du godt ta’ en på øjet
mens jeg fejer færdig. Men næh, nej, vi skal lige socialisere lidt inden han
falder omkuld.
Da jeg går ud igen, går der vel 3 minutter så kommer han sgu ud og henter mig
og vil gerne ha’ mere at spise og så lægger han sig til at sove i Aases
værelse.
Henter Kenny og vi ruller til Figenvej for at få kaffen.
Da der er italiensk uge i LIDL sniger vi os ned og køber Sambuca og Tiramisu.
Ups, det er jo søndag. Tænder lige et vokslys.
Sofus sover stadig, men vågner så op og synes vist at det er tid til en snack,
inden han lægger sig igen.
Noget senere forlader han hytten og begiver sig ud i natten.
Kort tid efter kommer Røde forbi, og får et ordentligt foder. Hun lister så ind
i mit værelse og leger lidt med Kenny inden hun slumrer hen på min kontorstol.
Kort før jeg kører Kenny hjem smutter hun udenfor. Da jeg kommer retur lufter
vi lidt ud og så sidder der atter en kat foran døren. Det er Michaels norske
skovkat, som så får lidt rester.
Sidst på aftenen aflægger natmissen os atter et besøg.
Bones aflægger fladskærmen et besøg, dog uden katte.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk
og
www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

2,6

11,2

1,6

Ø

987,4

2015

5,7

23,3

11,8

997,1

2014

-0,7

30,3

10,9

ØSØ

1007,3

2013 Ej målt

Tabellen sammenligner data fra
samme uge sidste år, med i år.

Vejrdata


Et par indtryk fra dyreparken.
En udskældt måge og natmissen.