Tirsdag den 10, maj.
Da jeg har Bæstet stående er det
fristende at snuppe den cykel og rulle en tur på den, selvom vejret egentlig er
rigtig godt til langtur på raceren, hvilket Henrik kastede sig ud i, med en tur
til Rødvig. 101,5 km blev det til, det var sejt.
Jeg triller rundt om Næstved via Ydernæs og op ad bakken til det gamle vandtårn
og for så at få nogle km i benene tog jeg turen et par gange. Sprang dog
sløjfen over Rønnebæk over på anden tur. Bakken til vandtårnet blev så heller
ikke gentaget. Godt 41 km blev det til.
Imponerende fornemt cykelvejr.

Torsdag den 12 maj.
Vejret er ikke for godt synes jeg, så det bliver til 40 minutter på træneren.

Fredag den 13. maj. Vogt dig senior, vær opmærksom på datoen. Det er
jeg så, men uanset datoen bliver raceren rykket frem i position til en tur til
Enø.
Så kommer det altid aktuelle spørgsmål når man færdes i det danske klima. Hvor
meget tøj skal jeg ta’ på….??? Havde vi nu 25 grader i 8 måneder om året i stedet
for 10 grader, var det sgu nemt.
Det er 15 grader i skyggen da jeg ruller fra Figenvej, så udover knæbukser og
lange strømper er trøjen også langærmet.
Det er sgu ikke for meget de første 6-7 km, men så får jeg varmen og
påklædningen er tilpas.
Vinden svinger lidt rundt og jeg har for det meste modvind på turen til Enø,
men det betyder ikke så meget, da jeg har gode ben.
Efter vendingen på p-pladsen når jeg tilbage til busstopstedet på Enø Kystvej
på under 50 minutter, det er normalt gode tegn.
Så er der delvis rygvind derfra op til is huset ved Bornakke Skoven og når jeg
svinger mod Fodby, men når retningen går mod Bistrup kommer modvinden tilbage,
indtil jeg atter sætter kursen mod Fodby.
Stopper ved den røde lade, da min telefon har ringet gentagne gang. Det er
Næstved Fysioterapi der vist har ringet galt, så jeg forsætter til Fodsporet
som følges til Herlufsholm.
Møder et fjols i bil samt et par knallertkørere på den sidste del af Fodsporet.
Hvad fanden tænker folk på.
Herfra er det ad Østre Ringvej og opad forbi vandtårnet, men som tidligere
nævnt er benene gode så det ruller bare.
Næsten 45 km på 1 time og 55 minutter. Tror det er første gang i flere år at
jeg når den tur på under 2 timer.

Søndag den 15. maj.
Heller ikke i dag var jeg tilfreds med vejret, rent faktisk regnede og tordnede
det på et tidspunkt.
Snuppede 1 time på træneren.