20. juni. Mandag. 13
grader og en del vind og en lidt sløret sol kan opleves udenfor husets vinduer.
Ydermere kan Røde opleves og hun kommer indenfor og det første hun gør er at
bide mig i armen. Hov, hov frøken, det øger jo ikke ligefrem populariteten. Hun
spiser og smider sig så i Aase værelse.
Henter nogle småting i Biltema og ruller så hjem og roder med cykler.
Det går der en del tid med, og undervejs ringer Klaus fra forsikringsselskabet
IF og vi bliver enige om at han kommer og ændrer vore forsikringer fra det
nuværende til IF.
Den unge frøken kommer på visit og snupper sig en ordentlig en på øjet. Hun
fælder rædsomt i øjeblikket. Jeg er sikker på at hun kan levere uld til en
trøje samt vanter.
Ser lidt fodbold men efter et par glas rødvin er billederne lidt uklare og
kampen er r..kedelig.
Godaften til natmissen.

21. juni. Tirsdag. Det er
årets længste dag. Efter 6,5 millimeter regn fra i går aftes til nu, er det
lidt fugtigt udenfor, det er også 15 grader og der er lidt vind.
Røde vender tilbage og er legesyg og hun forsøger at hindre Aase i at lægge
rent på sengene.
God morgen til natmissen.
Der er meget larm i kvarteret fra maskiner og katten er bestemt ikke tilfreds
med den tilstand. Hun føler sig vist lidt husvild.
Jeg ruller en tur til de prikne over middag og tager en kost med hjem fra
XL-Byg.
På et tidspunkt sidder natmissen igen udenfor og han får atter lidt spiseligt.
Røde vender tilbage og får sig en gevaldig aftenslummer mens vi ser 22 tosser
drøne rundt efter en bold i 1½ time.

22. juni. Onsdag. 10
grader og gråt er vejret da jeg vågner første gang omkring klokken 04 og har på
fornemmelsen at der går nogen rundt i huset eller udenfor. Ved nærmere eftersyn
synes dette ikke at være tilfældet.
Forsøger at snuppe et par timer mere inden morgenes øvelser. Har i tankerne at
øvelserne skal udvides til at indeholde en hækkeklipning. Uha….! Kenny kommer
på Bæstet for at gi’ en hjælpende hånd og inden vi kommer i gang giver det sig
til at regne.
Kører til Hvedevænget med nogle reoler til Kenny mens det regner og går så
i gang med hækkeklipningen da vi kommer retur til Figenvej. Regnen er ophørt.
Kenny klipper og justerer på hækken til naboen mod øst og jeg går i gang med
hækken ud til vejen.
Den er lidt sej at komme igennem da den jo skal klippes på begge sider.
Aase fejer op og kommer i haveaffaldstønder, de bliver tunge.! Det er en stor
lettelse i arbejdet, at man ikke selv skal feje op.
Kenny klipper også buskene inde i haven, det blev de vist ikke sidste år.
Midt på eftermiddagen er vi færdige for denne omgang og vi fylder traileren
godt, men må vente lidt med at køre til lossen da det atter regner.
Vi snupper en kaffepause og så bliver det tørvejr igen, så ad sted til lossen
hvor der for en gangs skyld ikke var så mange.
Efter de stegte kyllingelår kører jeg Kenny til Hvedevænget så han kan slappe
lidt af inden han de næste tre dage deltager i Copenhell og formodentlig
drikker en enkelt Jack Daniels eller to.
Kører forbi Henrik og får en pilsner samt aftaler at Kenny og jeg køber PGO’en
tilbage.
Hjemme igen og ser lidt fodbold, men ved i nu hvad….!

23. juni. Torsdag og Sct.
Hans. 15 grader, fint, lidt vind og sløret sol, men det er godt cykelvejr, så
jeg overvejer at rulle en tur på Bæstet. Aase skal til service med cyklen og
til træning.
Røde mødte op i morges ved femtiden og fik lidt at spise inden hun atter
daffede ud i sommeren.
Slumrer en times tid mere inden jeg går direkte over til øvelserne.
Frem med Bæstet efter at Aase er draget ad sted og jeg ruller mod Ydernæs.
Ved hjemkomsten får vi en sms fra Kenny som vist fortæller at han har fået job.
Tillykke mester, det har du sgu fortjent.
En tur til Onkel Harald og Jysk er på programmet efter cykelturen.
Hjemme igen og Røde sover sin skønhedssøvn på sengen i soveværelset og lister
først ud ved 20 tiden.
Vi spiser i mellemtiden en sildemad samt en rejemad og slutter med en kiks med
ost. Dertil en par snapse og en halv liter Newcastle Brown Ale. Ahhh.
Det er blevet meget varmt temperaturen ligger omkring de 30 grader. For mig er
det et perfekt vejr.
Til aften går vejret amok mens Aase sætter de kulørte lamper op i pavillonen,
det tordner og lyner så det er en lyst, og på 20 minutter kommer der godt 16
millimeter regn.
Ingen katte til aften, hvor det forsætter med at regne kraftigt.

24. juni. Fredag. Jeg vil
ikke undlade at nævne at der er 6 måneder til Juleaften. Når det er gjort kan
jeg fortælle at der stod 18 grader på vejrstationen til morgen, hvad der også
står, er det faktum at vi har fået 40 millimeter regn inden for mindre end 12
timer. Mener at DMI vist glemte at varsle skybrud, men nåh ja, det var jo heller
ikke i hovedstadsområdet. Ignoranter.
Nu er det lummert og let overskyet og cykelvejr bliver det nok ikke. Jo det
blev det ellers, men med en kraftig blæst. Kører til Hvedevænget og så at et af
Kennys kælderrum var blevet fugtigt efter nattens regn. Flytter lidt på nogle
effekter og ruller så videre til et par andre opgaver og lidt indkøb i LIDL
Ringer og aftaler med Ole om at aflægge dem en visit i den nærmeste fremtid.
Vi har vist 3 studenter på vejen så der er gang i aktiviteterne.
Så trækker jeg Suzukien frem af dvalen, nu har den sgu stået stille i tre uger,
og jeg aflægger Mogens MC en visit og hører om vi kan gøre en fornuftig handel.
Det kan vi sikkert og jeg går i tænkeboks i weekenden.
Ruller en kort tur rundt om Næstved på maskinen og kører blandt andet ad den
nye motor trafikvej fra Rønnede landevejen til Ringsted landevejen.
Føler mig stadig godt tilpas på ryggen af den maskine og den reagerer villigt
på enhver behandling.
Om aftenen ringer der en herre som kunne være interesseret i at købe Mc’en og
han vil komme og kigge på mandag.
Røde kigger jævnligt forbi og snuer lidt, først det ene sted og så det andet.

25. juni. Lørdag. 18
grader fra morgenstunden er vel nok rart, men det lufter noget og himlen er
mørkegrå. Udendørs aktiviteter skal nok være på et minimum for regnen truer i
horisonten. Men det blev ikke til noget videre.
Jeg vasker Suzukien og bagefter starter jeg Bæstet og ruller en tur mod
Karrebæksminde og Vesterhave.
Atter en god tur på en cykel som passer mig enormt godt.
Pensionisterne sætter sig udenfor i varmen og drikker lidt hvidvin fra
Australien som Aase har købt i Kvickly. Ganske velsmagende og tør, kunne minde
lidt om Sauterne og med en flot farve.
Vi ser også et lidt kedeligt Linie 3 show, selvom det kniber med at holde
øjnene helt åbne.

26. juni. Søndag. 17
grader er vel ikke så ringe, men vinden er kraftig og kommer fra nordvest og er
lidt skarp. Vi når vist ikke op på de 30 grader i dag.
Så er der morgen ryg ind af katte. Først møder Røde op og får lidt at spise og
da hun går ud kommer natmissen ind og kunne vist godt tænke sig lidt spiseligt.
Her er kylling min ven, du er den eneste der får det udover os selv. Tak for
morgen besøget. smiley
Efter lidt administrativt papirnusseri, kigger jeg lidt på vejrstationen, som
ind imellem mister muligheden for at vise noget på skærmen.
Det viser sig at være manglende batterier der er årsagen, selvom det virker
lidt underligt, da der er tilsluttet en strømforsyning.???
Vi ser lidt cykling fra DM i Vordingborg og henter Kenny så han kan få lidt
rigtig mad ovenpå 3 dages festival junk.
Vi fejrer lige at han har fået job, med en flaske af Den Gule Enke. Det er
en herre god Champagne.
Så serverer mesterkokken Wienersnitzel med stegte kartofter og fine ærter til.
Se det er altså en herre ret. Kalorie indtagelsen er så atter røget langt over
det tilladte.
Ser lidt fodbold om aftenen på fladskærmen hvor Belgien banker Slovakiet med
4-0.
Natmissen banker også, men det er på døren, sådan da, og han får atter lidt
kylling med mere.
Tror jeg døber ham om til Gamle, da han efterhånden ikke kun kommer til natten.

Cykling i ugen kan ses via dette link.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

16,8

8,5

6,8

VSV

1017,0

2015

19,8

10,6

5,8

ØSØ

998,6

2014

20,8

6,3

6,3

SSV

1009,4

2013

21,2

36,7

6,9

SV

1007,8

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata