04. juli. Mandag. 11 grader er ikke særlig pralende for en sommer morgen. Nogen vind og en
himmel over strøget med grå vattotter fuldender billedet på dagen.
Kigger ud og ser Gamle sidde på måtten. Kom indenfor gamle ven og få lidt mad.
Jeg kaster mig over ugens blogindlæg og bruger som sædvanligt en del tid på det
projekt.
Taler med Peter om vind og vejr som der jo er nok af udenfor.
Efter den 3. TDF etape går jeg ud og tæver løs på græsset.
Så er der Spise med Price, Aftentour og Leths Frankrig. Det er et større
program der er på menuen.
Røde kommer på sen visit og virker noget træt, så hun falder om i Aases værelse
og ligner en der vil overnatte, men inden jeg falder i søvn lister hun ud.

05. juli. Tirsdag. Aha, nu er jeg helt sikker på at vinteren står
for døren, det er kun 9 graders varme, det lufter lidt og der er kun få skyer
på himlen.
Har en aftale med både Helle og Kenny om at køre noget ’skrald’ på lossen. Vi
har også selv noget til have lossen. Så der er bare om at komme i gang senior,
hvis du skal nå at se TDF i eftermiddag også.
Nemlig, så fik Kenny og jeg været på lossen x 2 og Helles ’overskud’ blev
deponeret på den lokale losseplads.
Det har ellers været cykelvejr med svag vind og temperaturer over 22 grader,
men det er jo ikke til at forudse.
Nu truer regnen og blæsten, så cyklingen bliver kun på fladskærmen i dag og jeg
slås i øvrigt stadig med en uregerlig mave, og det er vel ikke det bedste at
cykle med. smiley
Røde må ha’ nogle gode antenner for hun forbliver indendørs det meste af dagen
ligesom i går, man skulle jo tro at katten kan mærke at vejret forbliver
ustadigt.
Læser det sidste kapitel i bogen om Solgården og om aftenen ser jeg en dokumentar
udsendelse om Lance Armstrong.
Har aldrig været nogen stor fan af den herre, men efter udsendelsen sank fan
niveauet til under nul for både ham og de ledere der var på de hold han kørte
på. Mere usympatiske mennesker finder man vist kun i diktaturstater.

06. juli. Onsdag. 11 grader, gråt, regnfuldt og blæsende er
morgenens vejrmenu. Jøsses, det bliver vist ikke til cykling udendørs i dag
heller. Har ellers undgået cykeltræneren men den kommer nok i brug i løbet af
dagen. Nå det gjorde den så ikke.
Gamle lægger vejen forbi til morgen, men Røde dukker først op i løbet af
eftermiddagen.
Har hjulpet tøserne med at hente nogle ting til et par katte og så kørt for
Aase så hun ikke skulle få abstinenser, fordi hun ikke kunne komme ud og handle
pga. det skadede ben, som dog heldigvis er i bedring.
Kenny lægger vejen forbi så vi sammen kan se den første bjergetape i Touren
mens vi drikker kaffe og spiser Aases gode hjemmebagte makron muffins. Etapen
var kedelig men der skete dog lidt til sidst.
I fodbold EM sagaen er Portugal videre til finalen.

07. juli. Torsdag. Også 11 grader i dag til morgen, nogen vind og
med store vattotter på himlen som solen periodisk kigger igennem.
God morgen til Gamle.
Kenny og jeg ruller en tur til Sorø i dag, i Toyotaen altså. Røde er på visit
men lister af kort efter min hjemkomst, da hun synes at skovkatten skulle jages
væk.
Jeg snupper lidt frokost og så hiver racercyklen frem og drøner mod Enø.
Så er der en kedelig etape fra TDF.
EM halvfinalen i fodbold mellem Frankrig & Tyskland ender lidt uventet med
en sejr til Frankrig.

08. juli. Fredag. Imponerende 15 grader fra min morgenstund viser vejrstationen, det blæser
lidt og solen er gemt det meste af tiden.
Gamle har ikke gemt sig, han ligger på måtten udenfor og kommer ind og får morgenmaden.
Det gør Røde ikke hun kommer godt nok ind, men da hun ser Gamle vil hun gerne
ud af havedøren. Vi ses senere frøken.
Da vejret ser fornuftigt ud, til cykling, trækker jeg raceren frem i lyset.
Hjemme igen og i bad og lidt frokost og så ruller jeg til LIDL på PGO’en for at
købe vand på flaske og nogle æbler. Det er scooteren fremragende til, ingen
vanskelighed med en parkeringsplads og det er billig transport og det går
faktisk hurtigere her inde i byen end i bil.
Jeg forsøger at få styr på min i øjeblikket vanskelige mave med udelukkelses
metoden, så ingen vand fra hanen og indtager så nogle rå revne æbler.
Ser cykling fra TDF og spændingen stiger og det gør terrænet også. En stor
pukkel i dag, men etapen ender nede.
Vi får for en kort stund gæster fra det jyske, Gunhild og Arne, men de var så
forspiste at de ikke ville ha’ mad med.
Røder kommer på visit nogle gange, men har ikke ro på sig.
Så er der Aftentour fra DR 1 og derefter lister jeg til køjs.

09. juli. Lørdag. Ja, 15 grader er vel ikke så ringe for en dansk standard sommer. Det
blæser en del og det er gråt overalt. Det bliver vist ikke cykelvejr i dag,
udenfor.
Hva’ så senior.? Ved ikke rigtig, burde lige vaske det værste støv af
scooteren, men synes ikke rigtig motivationen er til at foretage mig noget
fornuftigt.
Jeg gjorde det sgu alligevel, vaskede PGO’en og den gamle Avenue cykel.
Smækkede derefter enden i sofaen og gav mig til at se noget cykling, som
desværre blev en kedelig affære., undtagen de sidste 15 km.
Kenny kom og så med, så har man dog muligheden for at snakke lidt imens.
Røde slumrede det meste af eftermiddagen, listede så udenfor men kom tilbage
for at sove videre efter lidt spiseligt.
Ser Aftentour og så en tju, bang film med Jason Stratham.
Godaften til Gamle.

10. juli. Søndag.
Også i dag kan vejrstationen vise
15 grader, hvad den ikke viser er, at det p….. ned i stænger og blæser.
Godmorgen til Gamle. Han var sulten, han åd ¾ pakke kattemad, noget tørkost og
et udskåret kyllingelår med overlår og drak en hel del mælk med fløde.
Forkæler jeg katten? ja, det gør jeg nok, men hvem fanden vil ikke ha’ det godt
på sine gamle dage.
Efter lidt søndags papir nusseri, er det badetid og kort efter kan der åbnes
for TDF studiet. Efter en times ævl starter etapen.
Desværre udgår Alberto Contador som vel var den eneste som kunne sætte lidt fut
i feltet og etapen bliver en Marathon udsendelse af de rigtig dårlige.
TV2 gør det dog også endnu dårligere med deres utalige afbrydelser med totalt
ligegyldige indslag om badminton, fodbold, uinteressante interviews og
gentagelser af samme. Det er CYKLING man skal koncentrere sig om
i Tour De France.
Man skal altså ikke blande æbler, pærer og bananer, undtagen i frugtsalat.
Så må vi fæste lid til at fodboldkampen om EM trofæet bliver mere spændende.
Røde tog sig en ordentlig slummer under hele etapen.
Inden fodboldkampen kom Røde med en bloddryppende mus som hun smed på gulvet i
forstuen.
Tak for det fine trofæ, men jeg lægger den lige udenfor Røde. He he, hun slæbte
den sgu bare med ind igen den frække tøs. Så blev de begge lukket ude. smiley
Nå gamle mand, fodboldkampen blev også en kedelig og slatten affære, altså den
del af fodboldkampen jeg oplevede. Gik i seng ved den ordinære kamps
afslutning. Har siden erfaret at Portugal vandt.
God aften til Gamle.

Et link til ugens lidt
sparsomme cykling findes her.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

15,6

18,3

7,9

V

1013,9

2015

20,9

10,5

11,3

VSV

1008,1

2014

21,7

2,8

1,9

ØSØ

1007,3

2013

21,6

4,2

0,7

SV

1024,3

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata