01. august. Mandag. Så står vi der
igen. Det er mandag og så er der 5 måneder til vi skal skrive 2017.
Ved 6 tiden var temperaturen 10 grader, det luftede lidt og himlen var næsten
dækket med lette grå skyer.
Røde kommer på besøg og virker efterhånden helt normal.
Jeg kæmper som ofte lidt med blogindlæggene men får det bakset på plads.
Så besøger vi medicinkvinden som skal se lidt på Aases sår fra katte biddet.
Det vil ikke rigtig læges. Penicillin er vejen frem siger damen, så vi må på
apoteket og handler så også lidt andre steder i samme varme.
Snupper raceren om eftermiddagen og ruller mod Enø.
Vejret minder i perioder om efterårsvejr, med lidt torden, hagl og regnbyger.
Om aftenen ser vi Spise med Price og Jørgen Leths Frankrig. Hmm, man skulle tro
det var et par drengerøve som hele tiden skal bekræftes.

02. august. Tirsdag. 10 grader fra morgenstunden, solen skinner
mellem skyerne og det er stille vejr, da jeg går over til genboen og sætter
skraldesækken i stativet.
Røde kommer på en kort visit, ind af havedøren, kæle lidt samt et let bidt i
armen og så går hun ud af bryggersdøren.
Så bryder fanden løs. Det bliver mørkt, det tordner og regnen pisker ned. Havde
ellers forestillet mig en tur på Monsteret, men lad os nu se.
Kører i stedet en tur i LIDL og køber lidt økologiske varer og aftensmaden.
Taler med ynglings datteren i telefonen og bagefter er Verden et bedre sted at
leve. smiley
Kenny inviterer sidst på eftermiddagen til en tur til Enø på racercyklerne,
hvilket jeg synes er en god idé. Så ad sted rullede de.
Ved hjemkomsten er der lidt sen aftensmad og det kniber med at holde brikkerne
åbne resten af aftenen.
Ser dog det meste af et afsnit af sagaen omkring O.J. Simpson.
Så kom Gamle på besøg og får lidt mad og drikke inden han atter lunter ud i
natten.

03. august. Onsdag. 10 grader er ikke særlig pralende for en morgen
først i august. Skydækket bliver tættere og vinden er på spil i elefantgræsset
udenfor mit vindue.
Ingen katte er mødt op her til morgen, så morgenmaden blev nydt under rolige
forhold.
Måske jeg lige bør nævne at jeg stadig 5 dage om ugen udfører mine øvelser som
angivet af fysioterapeuten fra sygehuset.
Aase har en aftale hos medicinkvinden efter frokost så hun kan få set det
sårede ben.
Vi handler lidt om formiddagen og går på biblioteket, da cyklingen er sat på
holdt af regnen.
Nå, benet ser bedre ud, men hun skal ha’ noget andet penicillin og skal ha’
kontrolleret det igen på fredag.
Læser lidt om eftermiddagen og slapper lidt af.
Ser også et afsnit af dokumentaren om O.J. Simpson mens Aase bager rugbrød og
steger kyllingelår.
Så kommer Røde på besøg for første gang i dag og vimser lidt rundt og går igen.
Om aftenen ser jeg et par afsnit af Elementary, men det kniber med at holde
øjnene oppe.
Kort før sengetid kommer både Gamle og Røde forbi. Røde kravler ind under
sofaen og slumrer lidt mens Gamle spiser.
Hun bliver liggende der mens jeg ser tv og kommer først ud da jeg letter
mig og så vil hun gerne ud, perfekt.

04. august. Torsdag. 17 grader fortæller vejrstationen, med nogle
skyer og en lidt kraftig vind. Hvis det ellers forbliver tørvejr ruller jeg nok
en tur på Monsteret selvom jeg har sover aht.
En af misserne som jævnligt kommer forbi, den sorte med hvide poter, sidder
oppe i køkkenvinduet og ser sulten ud.
Han eller hun..? får resterne fra i går
fra pakken med kattemad. Den æder det lynhurtigt, men jeg observerede at den
har en meget velplejet blank pels, så den går vist ikke for lud og koldt vand
generelt.
Jeg kontrollerer om Monsteret er til at rulle på og de bevægelige dele bliver
smurt. Så er det ellers ad sted på turen rundt om Næstved.
Cykeltøjet vaskes og jeg snupper lige lidt frokost og bader.
Justere lidt på sadlen på Monsteret som jeg synes presser bagdelen bagud under
cyklingen.
Så kommer Røde forbi og hun er noget af en krudtugle i dag, men lidt mad får
hende til at falde lidt til ro.
Aftaler med Kenny at køre en aftentur, i bil altså, så vi ruller til Enø og
spiser is i storm og høje dønninger i kanalen, så forsættes til Klinteby hvor
vi holder en kort pause mens vi lader os blæse igennem. Senere ruller vi forbi
Holsteinsborg til Landbomuseet som vi troede var genåbnet pga. af et tydelig
skilt der viste vej. Men det var det ikke.
Vi forsætter hjemad men kører via Ydernæs så jeg kan se Kurt og Majas båd. Tak
for selskabet og isen junior. Fin tur, så fik jeg også været den vej uden
motorcyklen.
Gamle møder til sengetid og får så natmaden og noget drikkelse.

05. august. Fredag. 16 grader, lidt sol og nogen blæst fra
morgenstunden viser vejen til resten af fredagen.
Røde ser ind af vinduet og bliver lukket ind til morgenmad og drikke og smutter
så igen.
Aase har en tid hos medicinkvinden først på formiddagen og så må vi se hvad
dagen ellers byder på.
Du skal slå græs senior, husk lige det….ja,ja, så slår jeg dog det græs, samt
klipper kanter.
Snupper PGO’en og ruller i Matas for at købe After Shave fra Armani.
Kører en tur til Kenny i bilen og videre til Jysk, senere ruller vi til
Figenvej hvor Aase har nogle italienske koteletter på menuen.
Ser en underholdende action film fra Netflix, men bliver afbrudt da Aase gør
opmærksom på, at vi har ikke mindre end tre katte på visit samtidig. Røde,
Gamle og den altid meget sultne sorte kat med de hvide poter.
De bliver fodret af og jeg forsætter filmen.

06. august. Lørdag. 14 grader, noget gråt og en del vind møder mig
da jeg står op første gang. Tror jeg går i seng igen. smiley
Røde kommer på visit og er legesyg, Aase kører til frisør og jeg håber på at
det holder tørt så cyklen kan slæbes frem. Nå, det gjorde det ikke, så
cyklingen sammen med Kenny er aflyst. Kører Aase en tur ud og handle.
Dagen bliver sat lidt på holdt af vejret og tv’et tager over. Der er
landevejscykling for herrer og vi ser det meste af et underholdende cykelløb
med en del dramatik, styrt, etc. og så kører Jacob Fuglsang sig til en
sølvmedalje. Flot præstation.
Aftensmaden står i fiskens tegn, vi spiser et stykke franskbrød med muslinger
ristet på panden med karrysovs til og et stykke varmrøget laks og slutter så
med et stykke med ost. Vi fik et par glas tør Siciliansk økologisk hvidvin til
at skylle med og den var faktisk ikke så ringe, prisen taget i betragtning.
Cyklingen slutter sidst på aftenen og så kommer Gamle en tur forbi og får lidt
natmad.

07. august. Søndag. 11 grader, noget
skyet og en lidt kraftig vind er ikke ligefrem tillokkende når jeg har tænkt
mig at rulle en tur på racercyklen. Valgte MTB’en i stedet.
Punkterede på min tur, altså cyklen.
Kenny kommer rullende forbi og vi bænker os med kaffen og ser lidt bueskydning
for damer og bagefter cykling for damer, men det slutter først i aften.
Jeg er for øvrigt en anelse imponeret over de buer der bruges. Der stritter
dimser og dutter, pinde og stænger ud overalt på en sådan bue. Kunne man dog
ikke bare bruge en god bue uden alle de gevækster.? Nå, øjensynlig ikke.
Der kommer et par katte på besøg, først den meget sultne sorte og hvide kat og
mens den æder kommer Røde forbi for første gang i dag. Hun vil dog kun snakke
og går kort efter igen.
Spændende afslutning på cykelløbet for damer som fik en hollandsk vinder.

Se lidt om cyklingen i
ugen der gik. Tryk her.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

16,0

41,6

1,0

VSV

1008,7

2015

13,9

4,9

0,8

SSØ

1012,9

2014

19,9

14,8

3,9

VNV

1006,9

2013

23,5

36,0

2,9

S

1017,1

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata