03. oktober. Mandag. 11 grader minsandten og det pis øs regner, samt
lufter en del.
Aase skal vist ha’ en lift til yoga.
Godmorgen til Sulten og Røde. Sulten æder som en tærsker og Røde farer huset
rundt, inden jeg atter får listet hende udenfor, så hun kan lege med den anden
kat.
Ruller Aase til yoga og ruller så hjem og hopper på cykeltræneren en ½ times
tid. Kedeligt.
Da jeg ikke kunne få kadence og hastighedsmåleren til at fungere på
træningscyklen, kontrollerer jeg udstyret om eftermiddagen og minsandten om
ikke den kommer til at virke igen. Men lad os nu se til næste trænings session.
Sidst på eftermiddagen kommer Bodil forbi med nogle æbler og får en kop kaffe
og en snak.
Naboen spiller som ofte fodbold og helst i vor indkørsel åbenbart, i dag ramte
bolden ruden i køkkenet med et ordentlig knald, som forskrækkede Aase noget, håber
ikke at vinduet punkterede. Da det ikke var knægtene, fik faren lige en
bandbulle.
Røde og Sulten møder op i løbet af formiddagen, Aase kalder nu Sulten for
Sorte, så måske jeg skulle foretage en navneændring, det gør jeg, tror katten
er ligeglad.
Aftenen går med lidt skriveri og en film, MI5, via Netflix, men det er ikke en
af dem der rykker noget.
Godaften til Gamle.

04. oktober. Tirsdag. 6 grader fra morgenstunden, fy for den siger jeg
bare. Solen skinner godt nok fra en skyfri himmel og vinden er svag. Men
alligevel, 6 grader. Der er sgu lang tid til foråret.
Røde ankommer samtidig med at jeg begynder på morgenens øvelser, så må hun jo
ha’ lidt spiseligt og jeg forsætter øvelserne mens katten iagttager mig nøje
fra sit ophøjede stade på kontorstolen. Hun går dog ud kort efter.
Efter morgenmaden gør jeg cykeltræneren klar og ruller 40 minutter.
Da jeg er på vej ud af døren efter cyklingen kommer Røde ind af havedøren og
hun får atter lidt til ganen og lægger sig så på sengen i Aases værelse.
Kenny og undertegnede kører en tur til Jem & Fix og onkel Harald. Jeg er
ude efter en badevægt som kan måle fedtprocent med mere. Det har de ikke, så vi
kører forbi Aldi og Kenny køber et par basser med hjem til kaffen.
Tilbage på Figenvej hvor katten stadig slumrer, men da jeg lægger en pose
popkorn i mikrobølgeovnen, bliver det alligevel for meget for frøkenen og hun
spankulerer ud af døren.
Jeg kører til den lokale isenkræmmer i Sct. Jørgens Park for at se om der skulle
være en badevægt og nogle aluminiums rammer i 30 x 40 cm til nogle billeder som
Kenny har fået fabrikeret hos Guldtryk, men også her gik jeg forgæves.
Vimser ind på apoteket på hjemvejen..
Både Aase og jeg søger lidt på nettet efter badevægte og aluminiums rammer.
Aase finder badevægten hos Jysk og rammerne hos onkel Harald. Det ser jeg lidt
på i morgen.
Så er der Auktionshuset som vi lige kigger lidt på men det kniber med at holde
interessen synes jeg nok, måske det skyldes et par glas rødvin til aftensmaden.
Røde kommer forbi og lægger sig under sofaen, hvor hun senere må lokkes ud fra
med den hvide snor og et par miav fra Youtube. Godnat min pige. smiley

05. Oktober. Onsdag. Øv, 5 grader er ikke just min livret, solen
skinner dog og vinden er vist svag.
Jeg står lidt tidligere op end sædvanligt da jeg har en aftale med frisøren.
Forventer efterfølgende at køre en tur ud og hente rammer og badevægt.
Godmorgen til Sorte, som hvæser noget af mig da jeg kommer med maden. Ikke
skælde ud misser, så risikerer du at maden ikke kommer.
Frisøren klarede opgaven endnu en gang og jeg ruller mod onkel Harald og Jysk.
Jysk åbner jo ført midt på formiddagen så jeg må klare mig med rammerne fra
Harald.
Ruller hjem og henter Aase og vi forsætter til Aldi og så i Jysk og medtager en
badevægt derfra.
Så snupper vi lige LIDL på hjemvejen og det lykkedes Aase at falde over en løs
flise og få trykket højre hånd, så vi må en tur på skadestuen for at få
kontrolleret hånden for brud. Der er heldigvis ingen brud, men hun skal sidde
med is på hånden en gang imellem.
Kenny har jo som nævnt fået fremstillet billeder hos Guldtryk af vort grillparty med genboen
og jeg tilpasser dem de nyindkøbte billederammer og går over til Anette og
Peter med det det ene.
Vi drøfter som ofte før de fælles bekendte som optræder i Ugebladet under
afdøde. Efterhånden synes vi nok, at der er lidt for mange vi kender.
Røde er kommet på besøg mens jeg var på den anden side af gaden og hun sover
godt på Aases seng i værelset.
Jeg er udnævnt til kok i dag, da fruen jo har visse vanskeligheder med at bruge
højre hånd. Der bliver stegt nogle pølser og kogt lidt pasta.
I den skrivende stund forlader Røde parcellen.
Ser lidt ligegyldigt tv og forsøger at holde mig vågen til en film, men det
fungerer ikke helt og så kommer Gamle på visit og får lidt spiseligt.

06. oktober. Torsdag. 7 grader, noget blæsende fra nordvest, kan ikke
se om det er skyet da det jo er mørkt her ved seks tiden.
Nå, det var skyet og efter morgenmaden hopper jeg på nakken af cykeltræneren i
40 minutter.
Bagefter sniger jeg mig ud og slår græsset og ruller efterfølgende ad sted på
lossen med lidt af dit og lidt af dat.
Holder tidlig fyraften selvom pensionister jo principielt ikke har nogen faste
arbejdstider. Vi arbejder nemlig hele døgnet. smiley
Så en gråstribet kat uden for vinduet, ganske nydelig med et lidt spidst hoved,
kender ikke racen.
Aase mener at hun har set den engang tidligere.
Om aftenen ser pensionisterne Bonderøven og bagefter starter jeg på
Filmselskabet, men snakker så lidt med Helle via mobilen, så udsendelsen sættes
på holdt indtil den genudsendes.
Røde møder lidt sent op og lægger sig i første omgang under sofaen og mener hun
skal fange mine bukseben, hun vil dog så ud kort efter for at lege med Sorte,
som også har været her flere gange i løbet af dagen.

07. oktober. Fredag. 8 grader, er vi på til sommer mon? Næh,
formodentligt ikke, det lufter en del og er noget gråt.
Røde møder atter op og spiser en del inden hun går igen.
Jeg gør klar til en tur på cykeltræneren og ruller de 40 minutter mens jeg ser
Antikkrejlerne.
Så smutter pensionisterne en tur på biblioteket og i Kvickly, i sidstnævnte køber
vi lige aftensmaden til i morgen. Ribeyes, røsti, pastasalat og flutes samt en
bæger bearnaise. Det hele for 50 kr. pr. næse.
Om eftermiddagen kommer Annette på visit og det er da altid hyggeligt. I slægtsforskningens
ånd bør det måske nævnes at Annette og jeg faktisk har den samme oldemor.
Efter en ydmygt aften måltid dukker Røde op og får lidt at spise. Vi har heller
ikke set hende siden i morges. Selvom katten ikke er vores synes vi jo nok det
er mærkeligt når hun ikke kommer og hun sætter bestemt også pris på vores
selskab, hvilket er tydeligt når hun kommer og smyger sig om benene på en, det
er dog ikke det Aase er mest begejstret for.smiley
Forsøger at se en film, men forgæves. Der er både billede og lydudfald.

08. oktober. Lørdag. 7 grader, nogen vind og skyer der langsom glider
over den blå himmel.
Røde kommer forbi og spiser lidt inden hun forlader huset gennem det åbne
vindue i mit værelse.
Jeg snupper 40 minutter på cykeltræneren og kaster mig derefter over slægtsforskningen.
Det går der meget god tid med, men finder dog til stadighed nogle nyheder.
Efter et par ribeyes, dem vi købte i går, med bearnaise og rødvin, bliver
øjenlågene nogen gange lidt tunge, men det lykkedes mig at se en udsendelse fra
Youtube med James Last fra år 2000.
Selvom jeg absolut er jazz fan, har jeg altid synes godt om James Lasts lidt
maskinagtige, men meget dygtigt arrangeret musik.
God aften Gamle.

09. oktober. Søndag. 8 grader, gråt og lidt vind er søndagens
morgenvejr.
Jeg ser F1 fra Japan og fodrer først Sorte og lidt senere Røde, som dog ikke
har tid til at spise men hilser pænt på mig og går så igen.
Kaster mig med ildhu over slægtsforskningen, hvor man nemt kan bruge en hel dag
på bare at finde et enkelt årstal eller en person i de gamle annaler på Internettet.
I dag var en af de dage og ikke nok med det, så konstaterede jeg at en hel gren
af familien ikke er korrekt, så nu er det forfra.
Hvad er oddsene for at ramme to personer med nøjagtig det samme navn, med
nøjagtig den samme fødselsdato og de kun er født 15 km fra hinanden.
Den ene i Ringsted den anden i Herluflille. Den sidste er den tipoldefar som er
den rigtige og hvor der nu skal findes de korrekte forfædre, hvorimod den anden
skal slettes i slægtsforskningsprogrammet med yderligere 3 generationer
nedenunder. Det er altså noget af et job skal jeg hilse at sige.
Kenny kommer på visit og vi ser cykling fra Qatar hvor der er 36 graders varme,
i skyggen.
Røde kommer på et kort besøg, hun har ikke rigtig ro på sig da hun leger / slås
lidt med Sorte, tror at Røde vil lege, mens Sorte er noget reserveret og hvæser.
Sætter mig senere og ser absolut intet fornuftigt på fladskærmen.
God aften til Gamle.

Intet selvstændigt indlæg om cyklingen i indeværende uge.

Husk også lige, at kaste et blik
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

12,2

19

4,3

N

1012,9

2015

12,7

0,0

0,0

VNV

1009,8

2014

12,7

8,5

7,7

1011,5

2013

11,7

5,6

4,0

SV

1017,6

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.
Vejrdata