24. oktober. Mandag. 5 grader er ikke det luneste vi har oplevet i
år, men vinden er svag og himlen lidt grå.
Ingen misser fra morgenstunden, så morgenmaden kan nydes uden afbrydelser.
Har til hensigt at ride en tur udendørs på Monsteret, men det skal altså være
tørvejr.
Nå, så kom de to katte lige forbi og Sorte fik lidt morgenmad og Røde gik
gennem huset og forsvandt atter udi morgenstunden.
Aase er stået lidt tidligere op, da hun har til hensigt at køre til yoga selvom
hånden ikke er helt god endnu, men da det naturligvis regner, starter vi
Toyotaen.
Røde er mødt op og slumrer sødt fra vi kørte til en gang sidst på
eftermiddagen.
Læser lidt i bogen om Rusland efter 45 minutter indendørs cykling.
Så er der kommet nye afsnit af Bones på Netflix og jeg snupper et par stykker
af dem inden sengetid.

25. oktober. Tirsdag. Imponerende 6 grader og med lidt vind i nord
lokker ikke udendørs cyklisten frem i mig, men lad os nu se efter en tur hos de
prikne.
Sorte er kommet for at få morgenmad tror jeg. Katten får en pakke kattemad og
noget mælk med vand.
Jeg gør klar til en tur på Monsteret, men ved ikke hvilken rute jeg vil køre
endnu.
Røde møder op mens jeg gør cykel udstyret klart. Der skal noget tøj til når
temperaturen kun er 7 grader.
Varmer også lidt vand med High 5 drik og kommer det i termodunken.
Så er det ad sted. Jeg vælger at køre mod Enø da jeg når Ringvejen. Nu er en
MTB jo ikke ligefrem beregnet til paradekørsel på landevejen, men jeg når dog
p-pladsen på Enø i en fornuftig tid, dog med noget trætte ben.
Der er sgu himmelvid forskel på cykeltræner og landevejskørsel.
Når busstoppestedet på 51 minutter og ishuset med 1 time og 7 minutter. Bornakkebakken
var lidt slem at forcere på den lidt tunge MTB. Når hjem i løbet af 1½ time. Træt, skal jeg
hilse at sige.
Efter frokosten og tøjvasken, graver jeg lidt i slægtsforskningen og
verificerer en del matches som jeg har fået. Der var faktisk mere end 500 af
dem i søndags. Der går altså en del tid med at kontrollerer om den enkelte
match er korrekt. Men de mange matches er nu afviklet.
Efter det luksuriøse aftensmåltid ser vi Auktionshuset hvor der blandt andet
skrammel sælges en palisander bænk til én person uden pude for 800.000 kr.
Jøsses mand det nærmer sig sindssyge at betale så mange penge for et stykke
træ.
Snupper et afsnit af Bones, men øjnene faldt i, så jeg må vist gentage
afsnittet i morgen.

26. oktober. Onsdag. Uha, 2 grader fortæller vejrstationen, vinden er
svag og himlen grå.
Sorte er ikke mødt op til morgen, men til gengæld mødte katten op i går ved
aften tide og fik en bid.
Røde møder op til morgen men kan altså ikke li’ mine hænder efter jeg smurte
loppemiddel på hende forleden, så vi er ikke rigtig på talefod.
Hun lusker af igen og jeg lusker ud på cykeltræneren og kører 45 minutter
akkompagneret af Antikkrejlerne.
Efter frokosten plukker jeg en spand æbler og roder lidt i forhaven indtil
klokken 15, hvor det er fyraften.
Når også at slå en sludder af med Peter, som er ved at sætte ekstra hækplanter
ind til direktøren.
Så er det kaffe og bassetid siger Aase og det retter jeg mig selvfølgelig
efter. smiley
Milla og Mille samt Røde kommer forbi og hilser lidt på pensionisterne. Røde
falder omkuld i soveværelset.
Kigger også i dag lidt på slægtsforskningen.
Sorte kigger forbi da vi spiser til aften og får en pakke kattemad, med mere.
Snupper et afsnit af Graceland og det afsnit af Bones jeg slumrede hen til i
går.
Røde gik sidst på eftermiddagen, men vendte tilbage midt på aftenen og snuppede
en kort en på øjet under sofaen mens jeg så tv. Så listede hun ellers ud igen
uden palaver.

27. oktober. Torsdag. 9 graders varme, nogen vind og noget gråt præger
morgenen. Det har også regnet i nat.
Man kan næsten altid regne med at Sorte kommer til morgenmad og i dag er ingen
undtagelse.
Mens Aase tager til træning ruller jeg på apoteket for at hente lidt medicin og
Voltaren.
På tilbagevejen havde jeg forestillet mig at vaske bilen på Shell stationen på
Odensevej, men der var håndværkere i gang med et eller andet.
Så pyt da, jeg vasker den selv i hånden. Selvgjort er velgjort.
Det er sgu tidskrævende at vaske sådan en karet, først med sæbe og så en af
skylning, derefter tørring med vaskeskind.
Så slæbes støvsugeren frem og paneler samt døre tørres med vaskeskinnet, så
mangler der kun ruderne, men de må få en anden dag, for solen begyndte at
skinne og så kan man altså ikke se en skid.
For øvrigt har det været ganske fint vejr det meste af dagen med 14 graders
varme.
Har en aftale med Kenny om en udflugt til onkel Harald og eventuelt andre
steder i samme område.
Men herre Jemini, vi bruger det meste af tiden på at sidde i kø på Østre
Ringvej, både den ene og den anden vej.
Røde kommer på visit og er temmelig kælen.
Vi ser Bonderøven og det er vist sidste gang, for der er ikke meget nyt under
solen.
Snupper et afsnit af Graceland sammen med Røde som dog forlader huset kort
efter sin ankomst.

28. oktober. Fredag. 10 grader, en pelikan samt mørkt og fugtigt er
dagens vejrmenu.
Sorte møder til morgenmad og Røde kommer og slumrer lidt ind i mellem.
Jeg har fået lopper og de er sgu vanskelige at komme af med viser det sig. Vask
af tøj og mig hjælper i første omgang, så nu må vi se. Man har bestemt stor
glæde af de husdyr man har lukket indenfor. smiley
Holder lav profil med motionen da energien er sluppet op.
Ser et afsnit af Bones og halvdelen af et mere og går tidligt i seng.

29. oktober. Lørdag. 7 grader, vinden er let fra sydvest og det er
delvist skyet.
Nå, lopperne er altså ikke helt væk, da jeg også til morgen har røde pletter på
armene og halsen. Alt sengetøj går til vask og støvsugeren kommer i brug.
Kattene holdes ude, indtil vi kan få has på loppecirkusset og måske også
efterfølgende.
Handler lidt fornødenheder, loppemiddel med mere og så i LIDL efter lidt
flaskevand.
Støvsuger også stuen om eftermiddagen, håber det hjælper.
Nå, det gjorde det vist ikke helt, jeg bliver stadig bidt.
Ser et par afsnit af Bones, men det kniber med at holde øjenlågene oppe.

30. oktober. Søndag. 6 grader, ikke meget vind og lettere skyet. Er
tidligt vågen, da vi jo er gået over til dansk normal tid, og følgelig har
tjent en time i nat.
Lopperne er ligeglade med tiden, de hygger sig stadig gevaldigt på mig.
Støvsuger atter min seng og går i bad.
Senere står jeg på cykeltræneren og ruller i 45 minutter.
Bokser lidt vel rigeligt med de lopper og Aase mærker heldigvis ikke noget til
dem.
Røde møder op og forstår ikke en dyt af hvorfor hun ikke må komme indenfor.
Jeg har sgu lidt ondt af dyret da vi jo har tilbragt et anseligt antal timer i
hinandens selskab.
Beklager misser, mig plager det også en del, på flere måder. smiley
Kenny kommer forbi til eftermiddagskaffen og forsætter så til indkøb og senere
en Biograftur med et par venner.
Ser lidt F1 men øjnene vil ikke forblive åbne.
Har sprayet mit værelse med fluespray og tror på at det kan udrydde alle uindbudte
gæster og da jeg går til køjs, får stuen også en tur.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

6,1

38,8

2,3

1013,4

2015

3,1

4,9

0,0

ØSØ

1019,4

2014

12,8

59,3

7,6

SSV

1013,2

2013

12,0

28,2

8,2

SSØ

0982,4

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.
Vejrdata