09. januar. Mandag. 2 graders varme, mørkt med lidt vind starter
denne dag for pensionisterne og måske også for enkelte andre.
Aase kører til yoga og jeg samler mig sammen til at køre 45 minutter på
træneren. I dag drillede l….. igen, jeg forsøgte at få styr på teknikken undervejs
men det hjalp først da jeg havde kørt de 45 minutter, så jeg forsatte 15
minutter til.
Så er det frokost og badetid.
Nogen tid efter badet vil jeg lukke vinduet i badeværelset og der ligger Røde
minsandten på bademåtten.
Fint nok, men jeg forsætter så til Kenny for at hjælpe med at tage nogle lamper
fra.
Aase er så kommet hjem i mellemtiden.
Nå det er sgu noget af et job at komme rundt i Kennys lejlighed, da alle møbler
og kasser er placeret midt på gulvet så malerne kan komme til når de starter i
morgen.
Senere pakker vi alt habenguttet ind i plastik og der gik sandelig noget til,
så vi måtte til onkel Harald for at købe et par ruller mere…
Efter aftens måltidet, snupper jeg lige en film fra Netflix. Kill Bill 1, ser
nok den anden i morgen.

10. januar. Tirsdag. 1 grads varme, gråt og kedeligt med lidt vind
fra sydvest.
Røde møder til morgenmad og forlader kort efter huset gennem vinduet i
soveværelset.
Så er det i dag at Maria forlader det lille Danmark og flyver til Madeira.
Som vi kunne følge det via Internettet, landede hun fint på øen ved 12:30 tiden.
Knæk og bræk frøken Heim. smiley
Efter 30 minutter kamp med at få cykeltræneren til at fungere var energien
brugt op, så det var så det.
Nu får den en chance mere i morgen ellers ryger den ud til fordel for den gamle
træner.
Har installeret en ny kalibrerings app på tabletten og afprøver den i morgen.
Kører en tur til Kenny og ser hvorledes malerarbejdet skrider fremad.
Umiddelbart pynter det i hver fald.
Kenny foreslår at flytte Ant+en tættere på cykeltræneren. Det må prøves, jeg
har fundet en forlænger ledning til USB.
Ser halvdelen af Kill Bill 2, og ser så lidt fra Golden Globe uddelingen.

11. januar. Onsdag. 2 graders varme, en begyndende pelikan og skyer
der kunne ligne nogen med sne i, truer fra morgenstunden.
Røde kommer til morgenmad og lægger sig så på stolen i stuen for en stund.
Efter at Røde atter har forladt vor ydmyge bolig, kører jeg Aase til tandlæge i
sne og slud. Kører imens fruen får lidt for pengene en tur i Aldi. Da jeg
henter hende ruller vi en tur i LIDL.
Så starter jeg kampen med at få Tacx træneren til at fungere optimalt. Efter 20
minutter lykkes det og jeg lader Zwift programmet om at finde mig en rute på en
times tid. Selvfølgelig finder det en rute som er med op til 30% stigning,
således at jeg et par gange må op og stå i pedalerne. Nøj for en træningstur.
Jeg er godt smadret bagefter og snupper en times tid på ryggen.
Hører lidt fra Kenny og maleriet går efter planen og han er tilfreds. Han
forventer at de bliver færdige i morgen.
Røde kommer på en kort aftenvisit og er legesyg, så vi futter lidt rundt og
leger med den hvide snor og hun forlader huset gennem vinduet i badeværelset.
Ser anden del af ’Manden der ville være James Bond’ og slutningen på Kill Bill
2 og dasker så til køjs.

12. januar. Torsdag. 4 graders varme, noget gråt og vådt samt nogen
blæst oplever jeg her til morgen.
Røde kommer og siger godmorgen og forlader så atter huset gennem vinduet i
badeværelset.
Jeg kører Aase til træning og henter hende og Kennys gardiner som har været til
vask.
Ser lidt på muligheden for at vise laptoppens billede på flad skærmen, men det
lykkedes ikke i første omgang, ser på det senere.
Kører til Kenny for at se resultatet af malerarbejdet og det ser bestemt fint
ud.
Tager lidt afdækningsplast med til Figenvej og her tager jeg så lidt småt
brandbart og pap med til lossen.
Der var ikke mange her sidst på eftermiddagen.
Vil atter gå i gang med at undersøge om den barbære kan tilsluttes flad
skærmen, men maskinen er død.
En test med en ny harddisk viser at harddisken er stået af. Satan og Helvede. smiley
Nå, jeg har dog en ny harddisk som bruges til backup af den stationære
computer. Den må jeg tage i anvendelse til at installere en ny Windows 10 på
ved lejlighed.
Efter suppen ser jeg et afsnit af The Shooter og ser så en del af Dødbringende
Våben 3.

13. januar. Fredag. 0 grader står der på vejrstationen. Der står også
at det lufter lidt fra nordvest og jeg kan se det er gråt udenfor.
Røde kommer på morgen visit og får morgenmad og efter lidt soignering forlader
hun huset gennem vinduet i mit værelse.
Nå, efter kort tid vender tøsen tilbage og kan spise mere og efter lidt
socialisering forlader hun huset gennem vinduet i soveværelset.
Jeg kravler op på cykeltræneren og opgiver at få den til at registrere kørslen
og kører så kun 30 minutter.
Bagefter demonterer jeg træneren og vi tager den med retur til Kenny samtidig
med at Aase medtager nyvaskede gardiner til ophængning.
Overvejer nu om det er værd at investere i en ny træner af mærket BKOOL, men
den koster godt 3 af de store.
Så kommer Henrik og låner traileren sidst på eftermiddagen.
Ser sidste halvdel af filmen fra i går. Bagefter en fransk film om narko
gangstere i 70’ernes Frankrig. Franskmændene kan faktisk godt lave gode film,
synes jeg.

14. januar. Lørdag. Minus 5 grader stod der på vejrstationen ved
godt 5 tiden. Ingen vind og med et let lag rim på græs og hustage.
Som pensionist er det stort set ligegyldigt om der er onsdag eller søndag. Så
her til morgen var jeg sikker på det var fredag. Men den går ikke gamle mand,
du får altså ikke en ekstra dag i denne uge.
Røde møder op hen på formiddagen og får lidt spiseligt og slumrer så et par
timer på sengen i soveværelset.
Hun forlader huset ad havedøren og kommer først igen da Henrik kommer med
traileren.
Vi får en snak over lidt flydende samt et stykke chokolade. Katten hopper op på
den ledige stol ved bordet hvor vi sidder og lægger sig til at sove. Hun er
altså uhyre social.
Sidst på dagen går hun så ud igen.
Sætter mig og ser en film med Bruce Willis og så synes jeg at man bliver
rimelig underholdt.

15. januar. Søndag. 0 grader, svag vind fra nordvest og rimelig
klart vejr præger morgenstunden.
Lidt administration af diverse papirer får mig også i gang med at forsøge at få
Aases computer til at udskrive på printeren. Det lykkes ikke selvom jeg brugte godt
en time på den konto.
Røde møder så til lidt tidlig frokost, og Aase ruller en tur i Rema.
Henter Kenny så vi kan se noget cykel Cross og han giver en hånd med for at få
ud printningen til at fungerer.
Det var åbenbart Stofas router der ikke tillader at man deler printere over
netværket. Så vi aktiverer printet via Netgear routeren og så spiller det.
Set et afsnit af en ny serie fra Netflix.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

2,3

12,0

3,4

SSV

1019,9

2016

2,6

12,2

1,6

Ø

987,4

2015

5,7

23,3

11,8

997,1

2014

-0,7

30,3

10,9

ØSØ

1007,3

2013 Ej målt

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata