27. februar. Mandag. Hvad i alverden er det, jo ser du, det er
mandag, nu er den her allerede igen.
Det er 7 graders varme, gråt og fugtigt med lidt vind fra nord vest.
Da jeg åbner vinduet i værelset, kommer Røde springende og hopper indenfor.
Hun får noget mad og går så ind i soveværelset, troede jeg, men hun lage sig på
måtten i badeværelset og nægte hårdnakket at flytte sig selv om Aase skulle i
bad.
Jeg måtte lokke hende ud med den hvide snor, den virker altid, og vi legede så,
lidt voldsomt, inden hun nu har lagt sig i stuen.
Hun har forladt bygningen siger Aase, gennem vinduet i soveværelset.
Aase cykler til yoga og lidt senere ruller jeg en tur for at om der skulle være
en ledig plads i vaskeriet til bilen. Det var der ikke.
Så står den på læsning og afslapning med en ispose på r.. og ryg. Synes det
hjælper lidt.
Om aftenen et afsnit af Person of Interest, inden et sammendrag fra Oscar
uddelingen.
28. februar. Tirsdag. 5 graders varme, en del skyer og nogen vind fra
syd er hvad vejret kan svinge sig op til her til min morgen.
Røde svinger sig tidligt op i vindueskarmen til værelset og kommer så ind og
får morgenmaden. Da hun ikke må komme ind i soveværelset forlader hun huset.
Aase steriliserer huset og jeg ser foreløbig det sidste afsnit af Person of
Interest, samt studerer lidt slægtsforskning og vi bestemmer os for at snuppe
et stjerneskud midt på dagen i anledning af at februar slutter i dag. Dog først
en sildemad med en snaps til, eller var det to.?
Jeg falder om et par timer, men vågner dog så jeg kan se Kurs mod Fjerne
Kyster.
Sidst på aftenen forsøger jeg at se en film, men det kniber med
koncentrationen.
01. marts. Onsdag. 5 grader, gråt og nogen vind sætter sit præg på
den første dag i marts.
Jeg vedligeholder lige opvaskemaskinen og vaskemaskinen og ser Antikkrejlerne.
Ser resterne af en dårlig film fra i går, den er ikke blevet bedre. Badvr…. Max
en stjerne.
Efter frokosten er der cykelløb fra Belgien på fladskærmen.
Efter aftensmåltidet atter lidt slægtsforskning og senere kigger jeg lidt på
Meyerheims gæster, inden jeg snupper en bid af en amerikansk film.
Røde har været fraværende i dag.
02. marts. Torsdag. 4 grader i dag, det er fugtigt og det har vist
regnet lidt og det er stadig gråt med lidt vind fra nordvest.
Holder stadig lav profil med hensyn til min ryg, som stadig ikke rigtig vil
samarbejde.
Ser Antikkrejlerne og resterne af filmen fra i går.
Så kigger jeg også i dag lidt på slægtsforskningen som bliver tungere og
tungere at holde ren for uvelkomne personer / informationer fra andre kilder.
Så er der en Bonderøv på programmet og lidt senere en film med Mel Gibson Og
Julie Roberts, som indeholder lidt action og noget nydeligt at se på.
Heller ingen Røde i dag. Hmm, det er ikke gode tegn.!
03. marts. Fredag. 4 grader også i dag og det er gråt med lidt vind
fra sydvest. Dagen bringer dog bedre vejr og på et tidspunkt stod der sgu 9
grader på vejrstationen.
Bokser også i dag med slægtsforskningen samt ser Antikkrejlerne og noget
indendørs atletik mens jeg forsøger at reparere låget til den ene af de radioer
jeg har til salg, da der kommer en og kigger på den på mandag. Det lykkedes
delvist.
Ser et par film med Morgan Freeman i løbet af dagen / aftenen. Ofte er det film
med en vis kvalitet når han medvirker, men de får dog kun 2 stjerner af 5
mulige.
Beklageligvis glimrer Røde stadig med sit fravær.
04. marts. Lørdag. Formidable 4 grader også i dag, samt en regnbyge
fra det grå skydække er morgenens vejrmenu, sammen med lidt vind fra sydøst.
Atter lidt slægtsforskning, men det er småt med nyheder omkring den nærmeste
familie.
Så er det noget cykling fra Italien, Strade Bianche, det øsregner under løbet.
Vindes af en polak, hvis navn jeg kun vanskeligt kan stave til. Michael
Kwiatkowski, hedder han vist.
Snupper endnu en amerikansk film med Morgan Freeman.
Ingen Røde.!
05. marts. Søndag. Det må siges at temperaturen er rimelig
konstant, 4 grader, det blæser fra sydøst og det er noget gråt.
Det er også Mias og min fødselsdag. Tillykke Mia. Hvis man ser lidt på
vejrsituationen har vi vist ikke opført os alt for pænt i det forløbne år. Nå
det bedrede sig en anelse i løbet af dagen.
Vi, Aase, Helle, Kenny og Henrik samt undertegnede, snupper lige brunchen på
restaurant Ilden på Dania.
Det var bestemt en positiv oplevelse. Godt selskab. god mad, venlig betjening
og en god placering, bord 28, i restauranten, som var virkelig velbesøgt. Det
er vist ikke sidste gang vi sætter vore fødder det sted.!
Da det jo var brunch, var vi hjemme igen først på eftermiddagen så vi kunne nå
at se første etape af cykelløbet Paris Nice. Lidt senere endnu et løb fra
Toscana.
Så har jeg modtaget resultatet af den DNA test som blev gennemført medio
december 2016.
Som det ikke overraskende fremgår af billedet nedenfor, er min etniske herkomst
primært fra Skandinavien og godt en fjerdedel fra Britiske og Irske forfædre,
det overraskende er nok, at der er en sjat DNA som stammer fra Mellemøsten. Det
er nok det der gør, at jeg sætter meget stor pris på varme.
Ser det meste af en film med Michael Caine, resten må ses i morgen.
Stadig ingen Røde. Må vist spørge ejeren hvor hun er blevet af.
Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.
Lidt statistik omkring vejret på Figenvej
Årstal |
Ude temp. |
Regn i mm. |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2017 |
7,2 |
40,9 |
6,4 |
N |
998,5 |
2016 |
1,3 |
12,0 |
2,1 |
NØ |
1021,8 |
2015 |
0,9 |
13,4 |
10,9 |
ØNØ |
987,4 |
2014 |
3,7 |
14,8 |
3,9 |
SØ |
1012,9 |
2013 Ej målt |
Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.
Nedenfor
et par billeder i tilfældig orden fra min fødselsdag samt et billede af resultatet
af min DNA prøve.