18. september. Mandag. Du fredsens, 3 grader til morgen, svag vind fra
øst og taget er helt blåt, det høje tag altså. Der er dug på græsset og det
varer nok noget før det bliver så tørt at det kan slås.
Alberte og Malte aflægger en visit og er temmelig sultne. Aase støvsuger og
vaskemaskinen kører på fulde omdrejninger, men det generer åbenbart ikke de to
spisende gæster.
Kører en tur i Aldi og køber lidt nødvendigheds artikler.
Bruger som sædvanligt en del tid på ugens blogindlæg og ser lidt på
budgetskemaet for næste år.
Så er der ellers cykling fra VM i Norge og om vi ikke får en Verdensmester i
U23 enkeltstart ved Mikkel Bjerg. Stærkt af en gut på 18 år.
Undervejs kommer Sorte for at få aftensmaden og han tager godt fra, men da jeg
skifter hans ynglings mad ud med en pakke kattemad fra Rema, går han ind og
lægger sig på gulvet i forstuen.
Aase forbarmer sig over ham og lokker ham ud til en pakke mere af favorit maden
fra Aldi.
Senere på aftenen kommer han tilbage og får en lille bid mere og lidt socialt
samvær.
Ærlig talt kan jeg ikke huske hvad jeg så på fladskærmen her dagen efter, hvor
jeg gør mandagen færdig til blogindlægget. Det siger noget om enten min
hukommelse og eller hvor flygtige indtryk man får via tv.

19. september. Tirsdag. 7 grader, svag vind fra udefinerbare retninger
og nogen sol.
Åbner som sædvanlig døren i bryggerset for lige at mærke vejret og hvem kommer
så der mon.? Det gør Sorte og et øjeblik efter dukker Alberte op. Sorte snuser
lidt til hende og så får hun et hvæs, som vist kan tolkes som, smut med dig
tøs, men hun er ikke sådan at skræmme.
Jeg serverer lidt mad og drikke for dem begge, men i hver sin skål. 😊
Aase kører til træning og jeg går en inspektionsrunde i haven, men græsset er
for vådt til at blive slået, hvor ærgerligt. 😊
Tager den håndrevne hækkeklipper, også kaldet hækkesaks, og klipper, nej
nærmest studser hækken ud mod vejen og klipper også lidt af de lange grene af
hækken mod øst.
Sludrer lidt med Peter som har bestil en ny tørretumbler og går og venter på
leverancen. Jeg venter på gasfyrsservice manden, som så ikke kommer alligevel
meddeler en dame mig via telefonen, vi aftaler at han kommer næste tirsdag i
stedet.
Ser lidt VM cykling fra Norge, enkeltstart for U23 herrer, hvor begge de danske
ryttere bliver udsat for defekt på cyklen og må skifte cykel, med det resultat
at de ikke kommer i medaljerækken.
Går bagefter over til Peter for at se om leverancen af tørretumbleren er foretaget,
men nej endnu ikke. Jeg har aftalt med Peter at vi kører den gamle maskine på
lossen, men vi må vente til i morgen med det forehavende, da han er alene
hjemme.
Han har også købt en DAB+ radio, som er rigtig flot synes jeg. Den har så også
udgang til usb højttalere, hvilket er et plus. 😊
Drøfter lidt tørretumblere med eller uden kondens og vi bliver nemt enige om at
det med kondens tørretumbleren kun er til brug hvis der ikke er et aftræk, da
funktionaliteten gør maskinen mindre holdbar på længere sigt.
Så er der atter VM cykling med enkeltstart for elite damer, hvor Danmark har to
deltagere med. De bliver vist nummer 10 og 16.
Så er der bøf med spejlæg og Sorte kommer samtidig og får lidt mad og drikke
inden han lister ud i haven.
Glemmer helt at der er dame fodbold og når lige at se et par minutter af første
halvleg. Danmark fører 2-1 mod Ungarn. Nå da, det blev sgu 6-1 til Danmark i
øsende regnvejr.
Efter hakkedrengen ser jeg lidt Andre Rieu, indtil jeg starter på en dokumentar
omkring blandt andre Ernest Hemingway. Men taber interessen.

20. september. Onsdag. 12 grader, det småregner og vinden er vist svag
fra vest.
Ved Michaels hus rodes der i jorden med gravemaskiner.
Peter fortæller at det er Michael der har rodet ved stophanen til vandet og den
så er blevet utæt.
Aase kigger ud af bryggersdøren og ind springer Alberte og Malte og de får lidt
rester fra i går.
Så kommer tørretumbleren til familien Hansen og Peter samt undertegnede læsser
den gamle i Toyotaen og ruller på lossen.
Jeg sætter opladeren til bilbatteriet som efterhånden virker noget træt. Er
lidt i tvivl om opladeren kan magte den opgave.
Alberte og Malte sniger sig rundt i baghaven og kommer og hilser på samt går så
med ind og spiser lidt rester fra i morges.
I mellemtiden ruller jeg en tur på apoteket på PGO’en. Den er altså fremragende
til den slags små ture.
Ser så VM cykling og i dag er det enkeltstart for herre elite. Vinderen og ny
Verdensmester er Tom Dumoulin.
Går over til genboen og ser den nye tørretumbler og får et glas vin.
Efter laksemaden roder jeg lidt med computeren og senere ser pensionisterne
Kunstquiz og også denne gang beholdt Adrian Hughes det meste af tøjet på.
Sorte kommer på besøg og spiser lidt og lægger sig så ind under sofaen en stund
inden han vil ud.
Så også noget om kunstig intelligens og robotter og ønsket om evigt liv.

21. september. Torsdag. 11 grader, gråt, ind imellem drypper det lidt og
vinden er svag fra vest.
Har opladet bilbatteriet i nat og da jeg bevæger mig ud og hente opladeren her
til morgen, kommer Sorte og Alberte strygende. De bliver fodret af.
Øjensynlig har opladeren fået batteriet på fode igen, så jeg håber det kan
holde vinteren over.
Både Alberte og Sorte kommer atter på visit efter kort tid og lidt efter viser
Malte sig også.
Jeg søger min kvittering for et Tamron zoom objektiv som umiddelbart er defekt,
finder den, men desværre viser det sig, at garantien udløb i februar måned i
indeværende år.
Så kommer Sorte endnu engang og får lidt spiseligt. Han vandrer så en tur rundt
i huset og smutter så ud i haven.
Aase har fremstillet en tortilla som vi nyder en del af ved aften tid.
Ser Bonderøven og Filmselskabet, men det kniber med at holde øjenlågene fra at
falde ned.
Sorte når endnu engang at kommer forbi, og så godnat kat.

22. september. Fredag. 6 grader, tåget og svag vind fra nordvest.
Alberte og Malte møder trofast op og får den sædvanlige morgen komplet, som de
synes yderst tilfredse med.
Lidt senere møder Røde op og er meget selskabelig og virker sulten, så jeg
åbner en pakke af hendes ynglings dåsemad, men efter at ha’ snuset lidt til det
vimser damen ad sted igen.
Henvender mig til Næstved Kommune og forhører mig om hvorledes at
ejendomsskatten skal betales, nu da vi har betalt det ’nedsparingslån’ vi
havde.
Det glider ganske af sig selv sagde den venlige herre jeg talte med,
opkrævningen kommer via betalingsservice.
Jeg smutter op til glarmesteren, som glemte at ringe til mig da vasen var
færdig, så jeg måtte ringe og rykke.!
Han har godt nok skåret vasen til, så revnerne er væk, men det kunne vist været
gjort lidt mere sofistikeret.
Ringer også til en herre som måske kunne fikse vor sokkel på huset for et
fornuftigt beløb, men får en telefonsvarer . Indtaler Navn og nummer. Så får vi
se om han reagerer.
Så er der U23 cykling for herrer fra Norge og minsandten om ikke Danmark henter
en bronzemedalje.
Sorte kommer et smut forbi for første gang i dag her til aften og får nogle
gevaldige portioner inden han runder huset og sniger sig ud i skumringen.
Han kommer dog tilbage inden længe og synes at han vist kunne finde et sted
sove lidt og lægger sig tilrette i soveværelset på sengetæppet. Men den går nu
ikke kammerat, så efter en halv times tid tænder vi lyset i soveværelset og så
gider han altså ikke være der længere. God nat.
Ser lidt af en western med Samuel L. Jackson og Kurt Russel, men kan ikke holde
mig vågen.

23. september. Lørdag. 6 grader, næsten klart vejr og svag vind fra
vest.
Sorte møder tidligt op og det gør Alberte og Malte også, men Sorte har magten,
så de to andre bliver kostet ud mens han spiser og da han forlader huset kommer
Alberte tilbage.
Vi skulle ha’ været på besøg hos Pia og Kurt i dag, men har aflyst det efter en
nat med en del renden på toilettet og har ikke fået sover 2 sammenhængende
timer. Vi finder en anden dag.
Ser cykelløb det meste af dagen hvor Danmark får en guldmedalje i juniorernes
linjeløb ved Julius Johansen og senere på dagen en bronzemedalje i kvindernes
linjeløb ved Amalie Didriksen.
Sorte kommer på visit et par gange og jeg forsøger senere på aftenen at se
Lewis, men der var sgu ikke meget skub i det afsnit.

24.
september. Søndag
. 14
grader, gråt og det har regnet og vinden er svag fra nordvest.
Går ud og fodrer fuglene og møder Alberte som er i mægtigt humør og jeg skal
sgu passe på arme og ben, da hun er temmelig legesyg.
Har lidt administrative opgaver, men følger lidt med i herrernes linjeløb mens
jeg ’bokser’ noget med Aases computer, som åbenbart ikke vil køre en hel uge
uden komplikationer.
Malte og Alberte møder op og får lidt spiseligt.
Går i gang med at fremstille en kladde til en bog om sidste års blokindlæg
under Set & Sket. Det er ikke noget helt lille projekt skal jeg hilse at
sige.
Så kommer Kenny forbi til kaffetid og vi ser noget VM cykling fra Norge og der
er rigtig ’knald i padden’
De danske ryttere spiller en stor rolle i løbet, men kommer ikke med da slaget
skal slås og det bliver Peter Sagan der vinder VM titlen for tredje gang i
træk.
Ser det sidste af den noget voldsomme og blodige western fra forleden.
Snupper også et afsnit om nogen der kreerer kundetilpassede køretøjer. Denne
gang var det dog en pølsevogn.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

4,3

33,9

0,0

1006,7

2016

13,5

0,0

2,4

NNV

1014,8

2015

5,7

24,0

0,0

NNØ

1006,3

2014

17,1

17,6

9,3

ØNØ

1014,9

2013

15,0

28,2

6,8

VSV

0989,2

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata


Nedenfor et righoldigt udsnit af
fuglene i vor have.
En gråkrage, gråspurve og et par
tyrkerduer, en tyrkerdue samt en fasanhane.