13. november. Mandag. -1 grad så jeg på vejrstationen, vinden er
svag fra nordvest og det er næsten skyfrit.
Er lidt tidligt oppe og det er Sorte så også og han vil ud i kulden. Godt det
ikke er mig. !
Efter øvelserne snupper jeg noget mysli og en kop te. Kan høre nogen miave
udenfor og åbner døren og ind springer Alberte. Nå tøs, nu ligner du snart dig
selv igen. Hun spiser det serverede og farer så huset rundt med raketfart.
Stiler den mekaniske larve ned på gulvet til hende, men den er hun lidt bange
for, den får dog et par dask. Hun mister hurtigt interessen og vil hellere fare
rundt og kradse i alting. Halløj du, ud med dig og løb energien af udenfor.
Malte kommer og spiser lidt og Røde stikker hovedet indenfor men går straks
igen.
Aase ser den flere farvede kat i køkkenvinduet og den får så resterne af de
andre kattes måltid.
Så er katte behovet vist også dækket for i dag. Og dog. Da jeg viser mig
udenfor for at lodde om temperaturen kunne bruges til en gåtur i omegnen, kom
både Alberte og Sorte og ville snakke. Det passer altså ikke den sorte panter
at Alberte kommer indenfor og spiser af hans madskåle. Han piber nærmest og
bliver lidt hidsig i sin ’snak’ med mig, så pas på fingrene senior.
Jeg hopper i noget udendørs tøj og lister en runde på stierne ved Rønnebækholms
marker mens Aase steriliserer huset. En god ½ times tid gik der så. Tog et par
digitale aftryk af træer og buske undervejs. De kan ses nedenfor.
Lusker mig til en halv morfar inden jeg skal være kok for en dag. Købte i går
noget veganer ’kød’ i Aldi for at smage om det kunne gå i en snæver vending.
Så frem med gryder potter og pander og menuen er klar: Soya protein bøf og
pasta og vand ad libitum.
Det må siges at ’bøffen’ faktisk smagte ganske udmærket, til vores
overraskelse. Den kan sagtens gå som et supplement til den sædvanlige kost,
hvis man ønsker en kødløs dag.
Ser ’Kender Du Typen’ og går så over til Netflix og ser et eller andet. Mangler
dog min med kigger som ikke er dukket op og heller ikke gør det inden sengetid.

14. november. Tirsdag.
-2 grader var temperaturen ved seks tiden, det er gråt og vinden er svag fra
sydvest og jeg går straks til køjs igen.
Morgenmaden tilberedes, men først kigger jeg ud af bryggersdøren og ind springer
Alberte og Malte. Nå misser, så må i jo ha’ lidt morgenmad. I dagens anledning
får de mad i hver sin skål, ellers får Malte sgu ikke noget, Alberte æder det
hastigt.
Da det efterhånden regner bravt må Aase ha’ et lift til yoga. Men inden da, kom
en noget våd Sorte og fik morgenmaden og vi satte os til at ’snakke’ lidt,
inden Aase blev kørt til Scala.
Da jeg kom hjem har knægten ædt al maden og vil ud, vi ses til aften Sorte.
Jeg stiger på cykeltræneren og ruller en tur på godt 32 km og bruger en 1 time og
20 minutter på det ræs. Kørte sammen med to spaniere, de var dog startet 10
minutter før mig så dem så jeg aldrig noget til. Åbenbart synes de spanske
ryttere godt om den strækning.
Sorte kommer en tur om eftermiddagen og hviler sig et par timer. Da han vågner
er han lækkersulten, så der serveres leverpostej inden han forlader huset.
Mens jeg forsøger at komme igennem en film fra Netflix, kommer panteren tilbage
og får en kort ’snak’ inden han kravler ind under sofaen. Jeg opgav filmen og
fandt nogle nye afsnit af ’Person of Interest’. De er stadig se bare.

15. november. Onsdag. 6 grader,
gråt, svag vind fra vest. Kedeligt vejr.!
Både panteren og jeg blev vækket kort før klokken fem, af en skrækkelig masse
bilkørsel, man skulle fandeme tro vi boede i et industrikvarter. Sorte går ud
og jeg går i seng igen.
Et par timer senere går jeg i gang med
øvelserne og derefter er der katte træf i bryggerset. Malte og Alberte møder
trofast op. Velbekomme folkens.
Aase ruller i byen og jeg snupper mig en gåtur til Aldi for at købe kattemad og
andre livsfornødenheder.
Træffer Finn, en skolekammerat fra Ny Holsted Skole sidst i halvtredserne. Jesus
Kristensen, det er længe siden.
Fik sgu købt så meget at det kun vanskeligt kunne være i den medbragte rygsæk.
Efter en beskeden frokost kommer Sorte på besøg og får så sin frokost, inden
han lister ind og lægger sig i sofaen og vasker sig. Vi får lige en kort ’snak’
inden han kryber ned på tæppet under sofabordet. Audiensen er forbi senior. smiley
Kigger lidt på LED pærer og muligheden for at udskifte vore halogenpærer til
LED. En hurtig beregning viser at vi kan spare ca. 1300 kr. om året i strøm ved
at gå over til LED pærer. Køber for 150 kr. LED pærer på nettet og forventer at
udskifte vore 18 halogenpærer i den nærmeste fremtid.
Vi taler også om at købe LED lys til juletræet, blandt andet på grund af
sikkerheden.
Vi bliver jo ikke yngre og måske også lidt mindre opmærksomme og så har vi
måske også en kat eller to som ind imellem smutter ind i stuen.
Nå der kom panteren inde fra stuen, hvad så knægt? lidt mad inden du skal ud og luftes.? Ja mon
ikke, og da Aase hiver leverpostejen frem står katten nærmest på bagbenene.
Godt nok, så er det ud og gøre plads til aftensmaden tyksak.
Aase kreerer en vildsvinehakkebøf med whisky fløde sovs og stegte kartofler, se
det var ikke så ringe endda.
Sorte vender hurtigt tilbage, men virker lidt groggy og dasker rundt og ved
ikke hvor han skal gøre af sig selv. Jeg lukker ham ud.
Ser resten af filmen War Dogs, den går an. Så starter jeg på Bon Cop Bad Cop 2.

16. november. Torsdag.
6 grader, gråt og tåget og den svage vind kommer vist mest fra syd.
Fra øst vælter kattene ind af døren. Først Malte, så Alberte og så dukker sorte
op og går ind i stuen og lægger sig. Da de to nabokatte lister af, kommer Røde
og spiser lidt. Lidt senere kommer den nærmest beige stribede kat og får så
resterne. Hun er meget sky, bare man taler til hende går hun.
Ind i mellem de forskellige tableauer når jeg at spise min morgenmad.
Panteren sover på tæppet under sofaen, Aase ordner køleskab og jeg giver mig
til at rydde op på mit værelse.
Katten går ved frokosttid, måske han blev forstyrret af vore gøremål.
Midt på eftermiddagen er der faldet ro over pensionisterne og ved aften tid
kommer Sorte tilbage og får aftensmaden og lidt leverpostej af Aase og så går
han igen udenfor.
Vi Spiser resterne af whisky sovsen fra i går til nogle veganer pølser og
stegte rodfrugter. I sandhedens interesse bør det nok nævnes at pølserne smager
rimeligt, men det har altså ikke meget med pølser at gøre.
Ser slutningen på filmen fra i går.
Ved sengetid dukker Sorte våd op og går direkte ind og lægger sig under
sofabordet. Godnat knægt.

17. november. Fredag.
2 grader, klart og den svage vind er i vest. Vi har fået 3 millimeter regn siden
i aftes.
Ved sekstiden kommer Sorte og vil ud og vi siger på gensyn senere.
Aase gør klar til en yoga tur i Scala Centeret, og jeg fodrer naboens katte og
mig selv.
Sætter mig og ser Antik krejlerne og da Aase kommer hjem fra byturen ruller jeg
en tur i Toyotaen og tanker nogle dyre dråber, så vi har til Fløng turen i
morgen. Denne gang har jeg tanket bilen med Miles Plu95. Peter og jeg havde
talt om benzinen i sommers, at det skulle prøves. Nu må tiden vise om bilen
bliver kvikkere og kører længere pr. liter.

Sorte kommer på visit og får en slummer inden han ved aften tid går ud igen.
Han dukker så op lidt senere og kravler ind under sofaen mens jeg ser en film
fra en af DR’s kanaler.
Sov godt og længe.!

18. november. Lørdag.
6 grader, gråt med regn og vinden er i det sydvestlige hjørne.
Har sovet aht. og er oppe ved fem tiden. Et kvarter senere kommer Sorte og vil
ud i regnen.
Vi gør klar til en tur mod Hovedstaden.
Vi ruller til Sct. Jørgens Park og tager en buket med til Pia og så går det
bare derud af. Når til Fløng i løbet af 50 minutter, det er jo motorvej næsten
lige til døren, undtagen her fra Næstved til Rønnede.
Mægtig dag med god rødvin og lækker oksemørbrad med grøntsagsmos. Ikke så ringe
fru Jensen.
Desserten er frugt kompot med rå creme, uha, næsten helt uden kalorier.
Pia og Kurt har en tur til Dubai i tankerne i starten af januar og så vil de
kontakte Maria og høre om hun vil med ud og spise hvis jobbet tillader det.
Jeg kontakter Maria via Messenger og får hendes mail adresse som jeg så sender
videre til Pia. Så er forbindelsen vist etableret hører jeg.

19. november. Søndag.
6 grader i Fløng og vinden er let fra sydvest. Det regner også og det forsætter
det med, da vi begiver os på vej til hjemmebasen. Når ned på den anden side af
Køge inden det bliver nogenlunde tørvejr.
Hjemme igen og den første der tager imod os er Alberte, som kommer og får en
formiddags snack.
Så er der almindelig afslapning og Aase ruller en tur til byen og jeg ser noget
dame cykelcross fra Bogense.
Henter Kenny så vi kan se herrernes cykelcross om eftermiddagen og Kenny
bestiller en pizza i byen til aften.
Vi ser lige hvad det er han har fremstillet af materiale til brug ved eksamen
på onsdag. Kreativiteten er i højsædet.!
Efter en god halv time er maden klar. Det er nemt og hurtigt.
Kører den unge mand til Hvedevænget og da jeg kommer tilbage, er Sorte dukket
op og har snøret Aase til at servere leverpostej. Det synes at være favoritten.
Vi ’snakker’ lidt og så går han ud igen.
Snupper en film fra Netflix og katten kommer tilbage og
lægger sig på tæppet i sofaen. Han er lidt mere kælen end sædvanligt. Går lidt
sent til køjs og katten sover.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk
og
www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

-0,7

5,6

0,0

NV

1005,0

2016

-0,7

7,8

2,1

1026,5

2015

10,8

27,5

7,9

SSV

1003,7

2014

9,1

23,3

3,2

1004,3

2013

10,4

31,8

1,8

SSV

1020,1

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.

Vejrdata

Billeder fra turen i mandags kan ses herunder.