29. januar. Mandag.
6 grader, gråt og vinden er kraftig fra sydvest.
Dagens øvelser udføres kækt, sådan da.
Tøsen møder op og får en lille bid og så kommer Sorte ind af døren, som står på
klem og afgiver et par grynt, hvilket får Tøsen til at fare ind under min seng
i værelset og den sorte herre forsætter til sofaen i stuen.
Hierarkiet er vel på plads.!
Aase går i gang med støvsugeren og jeg flygter ud for at handle lidt og har
senere en aftale med Helle omkring opsætning af Messenger på iPhonen. Nu skal
det altså lykkes.!
Fodrer panteren inden jeg drager mod Birkehegnet. Parkerer ved børnehaven, da
det umiddelbart ikke er til at kommer længere pga. vejarbejde.
Så er det i gang med iPhonen og Messenger, i første omgang kom vi ikke længere
end sidst og da en meddelelse på telefonen anbefaler at kontakte iTunes bruger
support, gør vi det gennem en meddelelse på computeren, hvorefter supporten
kontakter os på min telefon.
En ung dame overtager så Helles iPhone via delt skærm og online guider os
gennem en procedure, som godt nok tager lidt tid, men kommer til sidst til at
fungere. Ros til Apples support. !
Undervejs supplerede vi lidt med cola og muffins. smiley
Hjemme igen og roder lidt med tabletten for at sætte den op så den kan bruges
sammen med Endomondo og indendørs fitness. Tror det lykkedes.
Ser en af de tidlige Barnaby og taler med Kenny via FaceTime og med Helle via
sms. Det var lidt vanskeligt at holde fokus på filmen. smiley
Stiller Kenny ind til Aase, så får Aase også prøvet at tale med Kenny via ’billede
telefon’ !
Sorte kommer og får lidt spiseligt, men synes ikke om at overnatte.

30. januar. Tirsdag.
5 grader, noget blæsende fra nordvest. Den blå himmel skimtes mellem de forbi
farende skyer.
Tøsen kommer ind da jeg åbner døren efter at ha’ spist morgenmad. Hun får også
lidt mad og drikke og synes bestemt at vi har det hyggeligt og vil kæle og
lege, så vi leger og ’snakker’ mens Aase gør sig klar og ruller så til træning
og jeg ruller ud og henter skraldestativet og Tøsen følger med som en lille
hund.
Pludselig stivner frøkenen og Sorte observeres på vej ned af indkørslen og så
er den unge dame altså forsvundet som dug for solen. Panteren lister ind og
lægger sig i sofaen og jeg lister i bad.
Da jeg kommer ud fra badet kommer Alberte og mener vist at en lille bid frokost
ikke er at foragte.
Senere kommer Malte og også denne gang er Alberte med. Velbekomme folkens.
Aase vender tilbage og mener at det er frokosttid, men hun må selv tilberede
frokosten modsat kattene.
Sorte kommer også og smider sig i køkkenet og virker ganske tilfreds med, at vi
alle er samlet og jeg går i gang med at skære lidt kylling filet til herren.
Efter et par portioner drager den unge herre ud på nye oplevelser.
Jeg leder efter et kabel og må så i gang med at sortere indholdet af et 4
kasser med diverse indhold. Fandt desværre ikke kablet men fik lidt styr på
indholdet i kasserne.
Smører begge vore havedøre i låsemekanismerne med teflon og nu piver de ikke
mere når de åbnes. Teflon er godt til låse med mere, fik jeg fortalt af
låsesmeden, da vi i sommers fik nye låse på dørene og han må da ha’ en vis
erfaring med den slags.
Aftenens underholdning består i et par afsnit af Elementary.
Ingen pensionær til natten.

31. januar. Onsdag.
3 grader, gråt og med en let vind som kommer fra syd.
Tager fat på dagens øvelser som varer en god halv time.
Midt på formiddagen dukker Malte op og får en lille bid inden han smutter ud af
vinduet i badeværelset.
Vor gode ven Ole ringede i går og spurgte lidt om vor fælles udflugt til Kreta i
2003. Han var ude efter billeder og en lyd cd med en græsk kunstner. Jeg har
fundet lyd cd’en som hedder Moments Gone med Stamatis Spandoudakis, kan godt
forstå at stavekontrollen får åndenød.smiley
Men billede cd’en er væk og borte. Aase har kravlet rundt på loftet i længere
tid for at undersøge vores 60 kasser med skrammel uden held.
Nå da, billede cd’en fandtes i mappen med lydbøger som ligger i skuffen under
tv’et. Arkivaren burde vist ha’ et spark i r….
Fremstiller et par kopier af cd’erne og putter dem i en boble kuvert og Aase
forsøger at få forsendelsen med til Kvickly, hvor der jo findes en PostNord
butik, eller hvad man nu kaldet det i dagens Danmark.
Glemte helt der var cykelløb fra Spanien. Senilius..?
Så kommer Sorte på visit og synes vi skal hygge og spise i køkkenet. Finder
lidt kalkun filet frem til herren og han guffer lystigt i sig. Efter en stund
hvor han slår mave, vil han ud igen og det er jo fint.
Ser, næsten i hvert fald, et afsnit af Elementary, men det kniber sgu med
samarbejdet med øjnene. Så godnat.

01. februar. Torsdag.
2 grader, gråt, nogen vind fra syd er dagens vejr menu.
Ingen katte før min morgenmad, men så dukker Tøsen også op og spiser og
’snakker’ lidt. Efter badet kommer Alberte forbi og kæler og spiser en del.
Både Aase og jeg er på vej ud af døren så den unge dame får maden udenfor.
Jeg køre en tur til Fri BikeShop og køber en fødselsdagsgave til Henrik, lidt
forsinket godt nok, men jeg tror nok det går alligevel.
Så køber jeg også en fødselsdagsgave til Aase, godt nok ikke det jeg havde
tænkt mig, skifter hest midt i vadestedet.
På vejen hjem frekventerer jeg lige Aldi, som jo er blevet min nye ynglings
butik.
Alberte er der som et søm da jeg kommer hjem og også denne gang spiser hun en
del.
Ser lidt ikke live cykelløb på fladskærmen fra Spanien, det må være en
genudsendelse fra i går. Eurosport er ikke de bedste til at informere hvad der
vises. Læser lidt om eftermiddagen.
Efter aftensmaden kommer Sorte og får lidt at spise inden han atter går ud i
mørket.
Ser Elemtary inden sengetid.

02. februar. Fredag.
3 grader, gråt og vinden er i sydvest.
Det er Aase fødselsdag og jeg røber jo nok ikke for meget ved at sige at hun
bliver 75 år. Tillykke Aase, vi ser frem til de næste 75 år. smiley
I princippet bliver det allerede til næste år, da vi så bliver 150 år
tilsammen. smiley
Vi spiser morgenmad samlet, modsat til daglig. Sorte møder op som den første
fra morgenstunden og så følger samtlige katte efter i løbet af formiddagen. Man
skulle sgu næsten tro at de viste at det var en lidt mere usædvanlig dag. Men
det gør de måske også.?
Efter det udvidede morgenmåltid, som jo varede lidt længere end til hverdag,
dasker vi lidt rundt og om eftermiddagen kommer Anette forbi og ønsker tillykke
og vi får et glas Chablis og lidt snack.
Blomsterhandleren kommer med en elegant buket roser fra Pia og Kurt og sidst på
eftermiddagen henter jeg Kenny på Hvedevænget og tre gange stjerneskud fra
Rugvængets Smørrebrød hvortil der drikkes et glas Chablis. Godt stjerneskud og
en velsmagende Chablis.
Kenny og undertegnede kæmper lidt med at sætte mere ram i hans bærbare
computer, men det lykkes til sidst.
Kører Kenny til stationen og han tager en tur ind til Lene.
Sorte får lidt til at stille den værste sult med og går så ud i kulden.
Pensionisterne drikker det sidste hvidvin i flasken og så slapper vi lidt foran
hver sin flad skærm. Jeg ser en film med Jodie Foster som selvtægts kvinde. Se
bar, men adskiller sig ikke i det væsentlige fra andre film i den genre.

03. februar. Lørdag.
-3 grader og der ligger ganske lidt sne, det er lysegråt på himlen og vinden er
svag fra nordvest.
Efter øvelserne ser jeg Sorte sidde udenfor havedøren og han kommer ind og får
en bid morgenmad og lægger sig så til at sove.
Aase er stået op og synes ikke det var vanskeligere at komme ud af fjerene end
i går. smiley
Jeg forsøger at komme ud af hytten og en tur i Aldi for at købe lidt til livets
opretholdelse. Umiddelbart lykkedes det.
Alberte og Malte synes det er aldeles underholdende at kravle rundt inde i
bilen og lure på hinanden. Jeg lader bagdøren stå åben.
Læser i bogen om Kronprins Frederik som ellers er ganske underholdende og
informativ.
Ser også nogle få km cykling fra Spanien, hvor Alejandro Valverde atter er i
form og sætter de fleste til vægs.
Efter pastaen og kalkunsnitslerne komme Tøsen mens vi lufter ud og får lidt mad
inden hun lister ud i sneen.
Starter på en ekstrem voldelig film men opgiver undervejs. Tror den hed noget i
retning af 7 psykopater, men jeg har truffet en del af den slags på min vej, så
jeg har ikke behov for at få dem serveret på fladskærmen og Sorte var heller
ikke helt tilfreds med den råben og skrigen, samt skyderi hvert andet minut, så
som nævnt lukkede jeg og gik til køjs.

04. februar. Søndag.
-1 grad, den blå himmel skimtes mellem de tynde skyer og vinden er svag fra
nordvest.
Sorter vil ud klokken 2 i nat så jeg må op og det var måske meget godt, for
vandet stod helt op i øjnene.
Den sorte herre ligger på måtten foran havedøren ved halv otte tiden og får
lidt morgenmad inden han drager ind i stuen og falder om.
Da jeg vil læse gas og el af og åbner døren i bryggerset kommer Tøsen ind og vil
kæle og spise. Døren står så lidt åben og for pokker hvor er det koldt tøs, så
du må altså ud eller ind, men inde kan hun jo ikke gå rundt for der er Sorte
jo, og de er vist ikke sådan rigtig på talefod, mildest talt. Hun lister ud.
Så er det tid til morgenmad, regnskab og backup. Undervejs i fodringen glemte
jeg brødet på risteren og det lugter altså ikke specielt indbydende.
Så er der jo faldet lidt sne, så jeg må ud med sneskraberen, men jeg gider
altså ikke at rydde hele vejen for naboer og genboer i år, så de må selv se at
få fingeren ud. smiley
Sorte får lidt middagsmad og sniger sig ud i sneen.
Pensionisterne sætter sig og ser cykelløb fra Spanien.
Så kommer Sorte og får lidt tidlig aftensmad og falder så omkuld på
køkkengulvet. Hør du, det går altså ikke, Aase skal i gang med at fremstille en
æggekage.! Han lader som ingenting. smiley
Henter Kenny ved stationen efter hans besøg hos Liva i Maribo. Heldigvis er den
unge dame frisk. Vi sætter lige et par gode stykker æggekage til livs, inden
Kenny rulles til Hvedevænget.
Ser det meste af en italiensk film fra en af de licensbetalte kanaler, men går
lidt kold og går til køjs.
Ingen overnattende kat.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

7,2

12,7

15,0

V

1005,1

2017

1,5

1,4

1,6

S

1012,8

2016

-0,7

24,0

4,7

Ø

1002,3

2015

-0,7

21,2

3,7

NV

0985,4

2014

-3,7

9,2

0,0

VSV

1014,8

2013
Ej målt

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.
Vejrdata

Et par billeder fra Aases 75 års fødselsdag.
Anette og Aase og Aase sammen med roserne fra Pia & Kurt
.