05. marts. Mandag.
Minus et par grader, en mindre snestorm præger morgenbilledet. Det kan da
umuligt ha’ noget at gøre med, at det er Mias og min fødselsdag. 😊
Har hørt fra pålidelig kilde at Mia holder fødselsdag sammen med en god veninde
fra Litauen.
Kenny kommer til morgenmad og vi spiser hjembragt brød fra Aldi og det er
faktisk rigtig godt morgenbrød.
Pakker fødselsdagsgaver ud, selvom det ellers er forbudt at gi’
fødselsdagsgaver.! Der er mange lækre ingredienser.!
Tøsen kommer på visit og får lidt spiseligt og går lidt hvileløst rundt inden
vi lukker hende ud da vi skal ud og handle lidt til aftensmåltidet. Kenny køres
i et noget sjappet føre til Hvedevænget og pensionisterne forsætter til LH i
Østergade hvor der indkøbes Wienersnitzler til 4 personer.
Hjemme igen og om eftermiddagen er der jo cykelløb på fladskærmen fra løbet
Paris – Nice.
Sidst på eftermiddagen hentes Helle og Kenny og vi får nogle rare timer også med
Aases kogekunst, ikke mindst citronfromagen smagte fantastisk.
Senere lidt smagsprøver fra barskabet og så lidt kaffe inden børnene køres hjem
i seng.
Når at se det meste af et sammendrag af Oscar festlighederne. Det må i
sandhedens interesse nævnes, at det ikke er mange af dem der modtager en Oscar
som jeg kender.

06. marts. Tirsdag.
-1 grad, lettere overskyet og vinden er vist svag fra nordlige retninger.
Har en aftale med de prikne fra morgenstunden.
Ruller ad sted til de prikne efter at ha’ hilst på Tøsen som er utrolig
kontaktsøgende, men jeg slipper dog ud til bilen og kører til laboratoriet på
Omøvej. Bagefter tankes en sjat benzin på bilen da Kenny og jeg har en aftale om
en tur til Sorø i eftermiddag. Tøsen er inde og udenfor i bryggersdøren sidder
Røde og de udveksler lige ’høfligheder’ men jeg lukker døren inden det går over
i potegemeng.
Tøsen venter i vinduet da jeg kommer tilbage og er stadig ’snak’ salig, men hun
må vente lidt da jeg har lovet Aase at transportere hende til træning. Her skideglat
på Figenvej, som følge af alle de ignoranter der bor her ikke fjerner sneen.
Hjemme igen og tager fat på at redigere blogindlæg med mere og så kommer Malte
og får lidt spiseligt. Han er som altid meget urolig, nærmest nervøs. Men han
spiser lidt og bliver lukket ud igen.
Aase hentes og udenfor er det 7 graders varme. Så kommer en tidligere pensionær,
nemlig Røde, på visit og går en undersøgende runde i hele huset inden hun går
ud igen. Hun har taget vinterpelsen i brug.
Kenny og jeg ruller til Sorø og føret er fint og vi når hjem således at vi kan
se slutningen på 3. etape af Paris Nice.
Til aften et par afsnit af Elementary, men det sidste bliver en ommer, da
øjenlågene havde fået overtaget og faldt ned.

07. marts. Onsdag.
Nul grader, gråt og en svag vind fra øst.
Tøsen møder op og får morgenmaden, hun var kold og sulten. Går rundt og snuser
over det hele og jeg går i bad og forsætter så bagefter til AK-Centeret på
Næstved Sygehus, hvor jeg skal ha’ 2. lektion i selv at tage INR.
Vi er en halv snes stykker, hvor en del kommer drøssende noget efter den
fastlagte tid. Det er svagt at voksne mennesker end ikke kan overholde en tid,
når det er noget de selv har meldt sig til og det kommer dem selv til gode.
Siger det igen, ignoranter.
Aase har haft besøg af både Røde og Tøsen op til flere gange. Men det er nu
mere end en uge siden vi har set noget til Sorte. Har det altid lidt dårligt
med, ikke at kattene ikke kommer mere. Det er jo betingelserne når man lukker
fremmede katte ind, men det ikke at vide HVORFOR de ikke kommer mere er lidt utrygt.
Efter hjemkomsten fra undervisningen hopper jeg på cykeltræneren og ruller godt
20 km på en lille times tid i området omkring London og går så ind og ser lidt
cykling på fladskærmen.
Røde, Malte og Tøsen kommer på visit ind imellem og får lidt at spise.
Ser et par afsnit, det ene fra i går, af Elementary.

08. marts. Torsdag.
Nul står der på vejrstationen under temperaturen. Det sner lidt og det har det
tilsyneladende gjort en del af natten for der ligger en 3-4 cm sne.
Røde sidder i vinduet og bliver lukket indenfor, hvor hun går sin
inspektionsrunde og da jeg vil lukke hende ud står Tøsen i døren. Ups, det er
ikke godt, for de kan altså ikke enes. Røde bliver lukket ud af vinduet i
værelset og Tøsen lukkes ind af bryggersdøren. Hun spiser lidt og vil så kæle
og lidt senere går også hun en inspektionsrunde hvorefter hun hopper op i
vinduet og kan se Malte i et andet vindue og han bliver skældt ud og så lusker
han af.
I Sortes fravær har Tøsen vist sat sig på ejendomsretten.
Hun slumrer lidt på stolen ved siden af Aase, indtil hun får øje på Malte i køkkenvinduet,
så springer hun op på køkkenbordet og forsøger at skræmme ham væk og det
lykkes. Men køkkenbordet er forbudt område min pige, så jeg løfter hende ned og
damen går ud.
Aase skal til frisør og vi tager bilen da føret ikke er så godt. Bagefter lægger
vi vejen forbi Rema og Aldi.
Så er der op til flere cykelløb fra Italien og Frankrig. Så er eftermiddagen
reddet. 😊
Undervejs kommer Tøsen på besøg og finder det at ligge ved siden af Aase under
cykelløbet er bare sagen.
Efter den udsøgte aftensmad og lidt blogindlæg ser jeg Filmselskabet og et
afsnit af Designated Survivor.

09. marts. Fredag.
Et par grader er hvad termometeret kan svinge sig op til, det er gråt med nogen
vind fra sydvest. Vi har fået 12 millimeter regn siden engang i går.
Efter at ha’ bokset lidt med flimmeren til morgen, står jeg op og lukker Tøsen
ind til morgenmaden. Hun virker træt og kold. Hun finder en rolig plads på
stolen ved siden af Aase i værelset.
Da Aase kører til træning forlader Tøsen huset, men dog kun kort, så sidder hun
i vinduet igen. Lukker hende ind og hun lægger sig og sover på stolen lige til
Aase kommer hjem.
Så er det i eftermiddag at Maria atter drager til Dubai en måneds tid inden hun
stopper som tur guide for TUI.
Det var godt at se hende hjemme og vi er jo lidt spændt på hvad hun så vil
kaste sig over i løbet af foråret.
Så er der cykling fra 2 kanaler, så tabletten må brug for at holde øje med det
hele.
Kattene holder vi også øje med og der er sgu mange af dem i dag. Malte viser
sig og så kommer Alberte og spiser lidt mens Røde sidder i vinduet og holder
øje med en fremmed kat som har sneget sig ind på territoriet. Alle farer de pludselig
ad sted og et par minutter senere kommer Tøsen og synes hun bør gøre os selskab
mens vi spiser.
Hun har slået sig ned på en af de grønne stole med det runde bord, det er dog
ikke det vi helst ser. Så skal der i hvert fald et tæppe lægges over.
Da vi er færdig med suppen synes katten åbenbart at det er for kedeligt at
ligge der alene og vil ud.
Snupper det sidste afsnit i denne omgang af Elementary.

10. marts. Lørdag.
Temperaturen svinger omkring frysepunktet, det er gråt, vinden er vist svag fra
sydøst og DMI truer med sne i løbet af dagen.
Tøsen er vist ikke den store trussel og bliver lukket ind til morgenmad.
Så opdager Tøsen Røde udenfor havedøren og de skælder lidt ud på hinanden
indtil Røde går sin vej.
Da Aase står op og sætter sig ved computeren i værelset, lægger Tøsen sig på
stolen ved siden af.
Hun bliver dog lidt urolig da jeg begynder at rumstere med cykler og computeren
som køres ud i entreen så jeg kan få rullet en tur. Tøsen synes selvfølgelig at
hun lige skal se hvad der foregår og kommer så listende og lægger sig i det
åbne badeværelses vindue, hvor man rigtig kan overvåge indkørslen. Sniger sig
dog tilbage og lægger sig hos Aase og der bliver hun mens jeg cykler en lille
times tid i Sussex.
Mens jeg vasker tøj kommer Malte på besøg, men jeg har lukket døren ind til
Tøsen, for ellers farer hun nok i hovedet på ham. Han får lidt mad og går så roligt
igen.
Aase kører en tur ud og handler og jeg går i bad mens Tøsen slumrer. Hun er dog
gået da jeg kommer ud af badet.
Så er der cykling på alle kanaler fra Frankrig og Italien. 😊
Sidst på eftermiddagen kommer katten igen og lægger sig og sover på sengen i
mit værelse.
Efter kalkunkoteletterne og blomkålen går jeg direkte over til at se en SCI Fi film
med Matt Damon fra Netflix. Grumme fremtidsperspektiver, men alligevel sejrer det
gode til sidst. Badvr.
Katten er gået inden sengetid.

11. marts. Søndag.
2 graders varme, gråt og en let sydøstlig vind præger denne morgen.
Misserne præger også morgenen og jeg lukker Røde ind og hun farer huset rundt
som en raket. Så kommer Tøsen og sidder betuttet udenfor havedøren og jeg må
lukke Røde ud af bryggersdøren.
Ind kommer Tøsen men vil kun ’snakke’ og vaske sig, vi hygger lidt og hun
undersøger også det meste af huset inden hun efter en stund går udenfor igen.
Jeg gør klar til en tur på cykeltræneren. Nå, nå senior spring nu ikke akkorden.
😊
Ruller 44 min og godt 16 km. i Sussex.
Tøsen lader sig heller ikke forstyrre denne gang, så mon ikke hun allerede har
vænnet sig til lydene i huset. Heller ikke da dørklokken bimlede lod hun sig forstyrre.
Hun ligger på Kennys gamle badehåndklæde fra Gran Canaria på en af de grønne
stole.
Aase kører ud og handler og jeg går i bad mens tøjet bliver vasket.
Så er der cykling fra Frankrig og Italien, men vi kan kun se fra Frankrig så
jeg henter Kenny og hans adgang til cykelløbet via Eurosport player, så er den
på plads. Masser af godt cykelløb, i kolde og fugtige omgivelser.
Tøsen har slået sig ned på sin plads ved det runde bord og tager et ordentlig
nap.
Efter poussinerne rulles Kenny til Hvedevænget og bagefter sætter jeg mig og
ser en agent komedie med stor underholdningsværdi.
Da jeg vil stille madresterne fra kattene udenfor ved sengetid, springer der en
kat ind af døren og mener at hun skal ha’ lidt at spise. Du, restauranten er
lukket og overnatning tillades ikke. Tror ikke hun rigtig forstod budskabet og
jeg gik til køjs, men efter en stund lister damen ud i natten, med lidt hjælp. 😊

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk
og
www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

-0,6

0,7

7,9

SSØ

0995,0

2017

2,6

10,5

7,9

1001,5

2016

3,0

44,4

8,4

VSV

0995,3

2015

5,2

23,3

3,4

NV

1018,4

2014

1,7

1,4

2,3

SSØ

1017,7

2013
Ej målt

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.
Vejrdata

Et par billeder er det også blevet til.

Liva, der er i gang med at forberede boller til sin far, en nuttet kat, og Aase
og Tøsen der ser cykling på fladskærmen.