23. april. Mandag.
10 grader, mest overskyet og en svag vind fra sydlige retninger.
Tøsen møder op fra morgenstunden og kæler og spiser lidt inden hun atter lister
udenfor. Så ankommer Alberte og får en bid.
Nå, her er samlingspunkt for katte i dag. Røde møder op og spiser, så kommer
Malte og Alberte dukker atter op.
Jeg går ud og tager opladeren fra bilen og møder Malte som synes det er
alletiders med den ledning som bugter sig hen over havegangen.
Så er det tid til at køre en tur til thansen og teste Keeway TX’en.
Ruller små 15 km og gør mig disse bemærkninger. Lidt vanskelig at få i første
gear. Når den kommer op i omdrejninger, er der vibrationer i cyklen. (ikke
unormalt for maskiner med kun en cylinder)
Der mangler en gearindikator samt en omdrejningstæller. Det er næsten ikke
muligt at accelerere i 4 gear. Maskinen kan med solen i ryggen nå lige lidt
over 100 km i timen. Maskinen er stiv og dækkene (måske de er pumpede lidt for
meget) virker lidt kantede. Generelt dog en udmærket præstation af en 125 cc
maskine. Købe en, ved det ikke endnu, køber i hvert fald aldrig noget på en
mandag.
Går i haven og sprøjter græsset med jernvitriol selvom det stormer en hel
pelikan. Dansk klima: Sol = storm.
Stille vejr = regn.
Når også at sprøjte for ukrudt i indkørslen, selvom det ikke er noget der huer
mig. smiley
Klokken 15:15 er det fyraften, pensionisten er træt.!
Slapper lidt sammen med flimmeren, som dog forsvinder da aftensmaden bliver
indtaget. Så kommer Tøsen og vil ’snakke’ og spise. Hun er jo altså en meget kælen
kat.
Ser noget om Cuba og Fidel Castro, men der var ikke meget nyt under solen.

24. april. Tirsdag.
9 grader, gråt og det har regnet en smule og vinden er frisk fra nordvest.
Den sorte mand viser sig i havedøren og kommer ind og får lidt af hvad en
velarsorteret husholdning kan byde en kat på. 3 slags fjerkræ i æske,
leverpostej og stegt kylling, dertil serveres Arlas den bedste laktosefri mælk
’fortyndet’ med piskefløde.
Den fine mand synes at være tilfreds og efter en let soignering på sofaen
lister han ud igen. Alberte har været her i mellemtiden og spist rester. Så har
der ellers været en strøm af katte, skiftevis Alberte, Malte og røde,
umiddelbart ikke fordi de var sultne, men vist primært for at ’snakke’ lidt og er
så listet ud igen.
Ser lidt på Internettet efter en mindre brugt Mc til en fornuftig pris. Tror
jeg har fravalgt at købe den Keeway TX jeg prøvede, tror ikke den er de penge
værd.
Så er der cykling på fladskærmen, Romandiet Rundt og Sorte kommer og ser med,
eller rettere han lægger sig i sofaen op ad mine ben og slumrer hen efter en kort
’snak’. Det er nu ganske hyggeligt og jeg lægger mærke til han vist drømmer, da
knurhårene og munden bevæger sig periodisk og det gør øjenlågene også.
Efter pastaen og kyllingepølserne og lidt aftensmad til Sorte, derefter går han
udenfor.
Efter atter at ha’ støvsuget Internettet for mindre motorcykler, fandt et
tilsyneladende godt køb, men et opslag på nummerpladen viste, at den havde haft
3 ejere inden for det sidste år, det er normalt ikke gode tegn.
Sætter mig og ser et program om udslusning af tidligere indsatte i amerikansk
fængsel, det forløb var jeg sgu ikke imponeret af.

25. april. Onsdag.
6 grader er sandelig ikke imponerende, det regner har vist gjort det en del af
natten, men vinden er svag fra nordvest.
Aase havde i går købt nogle energibars som jeg smagte nogle stykker af og drak
en hulens masse vand og det hævnede sig i nat ved 4tiden. På min vej tilbage
til køjen hørte jeg Sorte råbe, jeg sidder altså udenfor i regnen.
Nå, så må han jo ind, men ikke for at sove men for at spise.
Gør en portion stegt kylling og lidt mælk klar til herren som han guffer i sig.
Han kan dog ikke rigtig beslutte om han vil ud eller blive inde så jeg går i
seng, men kort efter pusler han rundt i huset og vil øjensynlig ud. Åbner
havedøren og den sorte mand går ud. Godnat Ole, pengene ligger i vinduet.
Ved syvtiden står jeg op og ser minsandten at Sorte ligger og slumrer på måtten
foran havedøren. Lukker ham ind og han går direkte ind på sofaen og sover
videre.
Begynder så småt at tilberede min morgen komplet og i køkkenvinduet sidder Røde
og ser på mig med store øjne. Lukker hende ind, men næppe er det gjort før
Tøsen springer ind ad døren og de to taler jo ikke så godt sammen, men skælder
noget ud på hinanden. Stiller maden udenfor for at lokke Tøsen ud, mens jeg
forsøger at overbevise Røde om at hun også bør liste ud.
Næh, hun er som altid meget egenrådig og bliver siddende.
Men kattene har gjort regning uden vært, Sorte kommer anstigende, vækket af
spektaklet, og da Røde ser ham springer hun straks ud ad døren og Tøsen
forsvinder. Den sorte mand går ud og vender i bryggerset og går så tilbage til
sofaen og slumrer videre. Man er vel herre i huset.! smiley
Pensionisterne ruller en tur ud for at handle. LIDL, LH og Aldi bliver hjemsøgt
og så hjem og se om katten stadig slumrer. Det gør han og det lige til klokken 16:30,
hvor han vist kan dufte kyllingelårene i ovnen. Han får noget at spise og
lister så ud. Jeg har i mellemtiden hentet Kenny og vi har hentet en pakke,
gaven til Louise, og et par bukser som havde været til rensning. Lidt kaffe og
cykelløb inden aftensmaden og så er den dag næsten gået.
Så en udsendelse om Asger Jorn.

26. april. Torsdag.
7 grader, gråt med et enkelt solstrejf samt en let vind fra vest er morgenens
vejrmenu.
Sorte som møder op og får en menu af mælk og stegt kylling og efter en snak på
sofaen lister han atter ud.
Så er det Albertes tur, hun er til Remas kattemad og lidt mælk.
Ruller en tur i Jem & Fix for at se på nogle lamelhegn, stolper og noget
gødning til en rimelig pris, men desværre var stolperne og gødningen væk og af
lamelhegnene var der kun 6 tilbage og vi skal bruge 7.
Hjem igen. Ser på det en anden dag.
Aase har hjembragt nogle hveder som vi fortærer til kaffen og cyklingen på
fladskærmen.
Sorte møder op efter aftensmaden og får lidt kylling ligesom os andre. Han
ønsker ikke at slumre indenfor åbenbart.
Snupper en halv times tid med Maria Månson og Filmselskabet og bagefter en
lille times tid med et nyt afsnit af Designated Durvivor inden sengetid.

27. april. Fredag og
St. Bededag
. 8 grader, noget sol, men en lidt kølig vind fra vest.
Når morgenmaden inden første mand møder op, som så er en dame. Tøsen hopper ind
af vinduet i mit værelse og vil både kæle og spise lidt. Lidt senere efter hun
er gået kommer Alberte, derefter Malte og indtil videre er formiddagens sidste
gæst er Røde, som er sulten.
Aase ruller til byen og jeg kommunikerer lidt med Monika fra Ringsted omkring
køb af hendes Keeway som i virkeligheden ejes af hendes ven. Er der ugler i
mosen mon.? Salgsannoncen på 123mc er også væk.?
Sorte kommer på en kort visit og æder lune kyllingelår og lister så ud igen.
Så er der cykling, bjergenkeltstart, desværre blev jeg snydt for resultatet,
men naturen kaldte sgu.
Ruller en tur i Aldi, da jeg mangler ris drik og lidt fløde til kaffen og
kattene. smiley
For helvede, der var ugler i mosen, gimpen med Mc’en springer fra handlen med
en noget søgt undskyldning omkring en søn der nu ønsker at ta’ mc kørekort. Jeg
kommer nok sandheden nærmere hvis det viser sig at madammen har sat Mc’en til
salg uden vennens viden.!
Nå, man skal ikke græde over spildt mælk, men måske banke en polak i stedet.
Efter den røgede laks ser jeg en udsendelse om Vietnam krigen og baggrunden for
USA’s angement i samme, som blandt andet kostede 58000 amerikanske soldater
livet og mindst 2 millioner døde vietnamesere. Jeg må nok sige, at jeg desværre
kom frem til den konklusion at den store skurk i den krig var USA.
Udsendelsen var altså amerikansk produceret.

28. april. Lørdag. 8 grader, sol fra
en klar himmel og vinden er let fra nordvest.
Sorte møder op fra morgenstunden og trænger øjensynlig til en lille en på øjet,
da han går direkte ind og lægger sig på sofaen.
Mens jeg forbereder mit beskedne morgenmåltid, hopper Røde op i køkkenvinduet
og ser intenst på mig med de store øjne. Nå frøken, så kom dog ind og få lidt
til ganen. Det gør hun og lister så ad sted igen. Hun er jo ikke af den
’snaksaglige’ type.
Er en anelse irriteret og Mc handlen blev aflyst da vejret er perfekt til
afhentning. Også i dag er lysten til at banke en polak til stede. smiley
Havde jo også aftalt med Henrik, at han skulle være chauffør og sidemand ved
handlen.
Okay, vi forsøger endnu engang af støvsuge Internettet for mulige emner. Dette
er dog uhyre tidskrævende og ind imellem en temmelig uoverskuelig opgave og
antallet af emner falder for hver dag på denne årstid.
Men alting lykkes i en gasovn siges det. Malte aflægger lige en kort visit.
Jeg starter ikke gasovnen men racercyklen og ruller en tur til Enø og lige hjem
igen. Små 33 km og godt 1½ time tog den tur.
Sorte har sovet mens både Aase og jeg har været på udflugt. Da jeg kommer hjem,
sniger Alberte sig ind ad vinduet i badeværelset og spiser lidt inden hun
smutter ud ad samme vej.
Så er der cykling på fladskærmen. Romandiet Rundt og det er kongeetapen og
minsandten om ikke Jacob Fuglsang går hen og snupper den etape. smiley
Sorte er vendt tilbage og efter lidt kylling falder han om inde under
sofabordet mens vi ser cykling.
Efter pastaen og kylling lårene og lidt søgen efter Mc på Internettet, går jeg
den kunstneriske vej og ser noget om billedkunstneren Hammershøj. Så ser jeg
noget af filmen Doc Hollywood med blandt andre Michael J. Fox.

29. april. Søndag.
8 grader, gråt og vinden er svag fra nordvest.
Jeg må op ved firetiden og bælle vand og hvad der kommer ind, skal jo også ud.
Så er der dem der er ude og vil ind og i dette tilfælde er det Sorte som har observeret
at jeg er oppe. Han kommer ind, troede han skulle ha’ en slummer, men nej.
Serverer du ikke lidt kylling senior, det er jo næsten morgen.? Jeg kaster mig
over parteringen, af kyllingelårene altså, til Sortes store tilfredshed, og venter
til herren er klar til at forlade huset.
Flimmeren generer til stadighed og den forhindrer mig i at falde i søvn igen,
men hen på morgenen lykkes det alligevel at få en time mere på øjet.
Sorte vender tilbage midt på formiddagen og går omkuld på sofaen.
Så kommer Tøsen, den kælepotte, en tur forbi og bagefter Røde, Alberte og
Malte.
Så er der F1 fra Azerbaijan. Kevin Magnussen slutter som nummer sjok. Fejl på
bilen pga. påkørsel blev det meddelt.
Cyklingen fra Romandiet glemte EuroSport at vise.
Efter hakkebøffen ser jeg resten af Doc Hollywood. Lidt forudsigelig.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

9,3

3,5

1,4

1001,1

2017

6,5

5,6

11,4

SSV

1005,5

2016

8,2

4,2

6,1

NNV

0999,4

2015

5,4

7,7

1,3

NNØ

0999,5

2014

3,2

10,6

0,0

1007,4

2013

11,5

2,1

10,1

1001,9

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.
Vejrdata

Billederne nedenfor
vises som altid i tilfældig rækkefølge.
Magnolia og fugle i haven, Røde
undervejs, og Liva til frokost hos mormor. (mormor er fotografen)