20. august. Mandag.
16 grader, gråt og det har regnet en lille smule, men det er tørvejr lige nu.
Det håber jeg sgu det bliver ved med at være, for jeg har en aftale om et
eftersyn på Keewayen klokken 09:00 hos thansen.
Sorte møder op allerede ved godt 5tiden da jeg var oppe og bælle vand. Han må
ha’ set lyset i køkkenet og får så en tidlig morgensnack. Derefter går han ind
og lægger sig på sofaen.
Jeg ruller mod thansen, får dog et par stænk undervejs, og afleverer raketten
og går så over i Starbucks for en kop kaffe.
Går en runde i Bilka og i Centeret i almindelighed.
Så tikker der en SMS ind som fortæller at maskinen er klar til afhentning. Den
hentes og der er ingen bemærkninger til servicet i øvrigt.
Ruller hjemad af Ring Øst, så maskinen kan nå blive varm.
Hjemme igen, hvor Aase pudser og polerer hele huset og Sorte sover.
Tror jeg har tabt tegnebogen, men det viser jeg at jeg havde fået lagt den, så
den var gledet ned bag indbakken, senil konfus eller hva’?
Ved godt frokosttid vågner Sorte og indtager frokosten inden han lister ud i
haven. Fin timing gamle ven, Aase er nemlig på vej til stuen med støvsugeren.
Er lidt sent ude med redigering af ugens blogindlæg, men bedre sent end aldrig.
Fodrer fuglene og slapper så lidt af med at kigge på nogle billeder jeg har
taget hen over sommeren. En ung herre som viser sig at være Bror, kommer på en
kort visit og spiser ganske lidt men drikker en del. Han lægger sig på måtten
ved bryggersdøren men vil ikke ’snakke’.
Sætter hold til Vueltaen og kommunikerer lidt over Facebook med Lene og Kenny
omkring Lenes eventuelle deltagelse i vor lukkede cykel liga.
Lene nævner at Bertram godt kunne tænke sig at prøve at køre mountainbike. Må
se om det er muligt at finde nogle emner via køb og salg på Facebook.
Sorte kommer og får aftensmaden og Aase lukker ham ud i haven bagefter.
Så er der Bonderøven, men er de udsendelser ikke ved at ha’ udspillet sig
selv.?
Ser et par videoklip fra YouTube med Oscar Peterson.

21. august. Tirsdag.
11 grader er ikke prangende. Solen skinner dog og vinden er svag fra nordvest.
Sorte ligger på stolen under pavillonen og Tøsen kommer på en kort visit og
redder morgenmaden.
Mens jeg barberer mig, kommer Alberte ind ad vinduet i badeværelset og synes
bestemt at hun bør ha’ lidt opmærksomhed og noget at spise. Selvfølgelig min
pige, skægget kan vente.
Efter hun har fået hvad hun kom efter, forlader hun huset ad samme vej som ved
ankomsten.
Kort tid efter sidder Sorte i badeværelsevinduet og jeg lukker ham ind.
I dag gider han ikke spise grisekød, men foretrækker kyllingebryst. Du er sgu
en vanskelig herre at ha’ på kost.
Aase drager til yoga og jeg drager ud med malerspand og rulle for at sværte den
nordlige gavl med grøn farve.
Jøsses, det er sgu noget af en opgave at kravle op og ned ad stigen med pensel
og rulle. Det er jo ikke én gang, men 15-20 gange. Det er ikke muligt at
medbringe spanden med maling da taget skråner for meget til at den kan stå fast.
Har et loyalt publikum i form af Sorte, som sjældent er mere end 5 meter fra
mig og synes vi skal lege og kæle hver gang jeg kommer ned af stigen. Også Bror
dukker op i perioder, men han er vanskelig at ’tale’ med.
Da dagens job er til ende bragt, er det badetid og bagefter tager
pensionisterne en ’pille’ i form af en Sambuka med is, for at ta’ de værste
rygsmerter.
Går ud og leger med Sorte, han er for det meste blid overfor mine drillerier,
men jeg skal sgu passe på.
Så er der karbonader og blomkål og bagefter kommer Sorte og får aftensmaden. Han
går ud og driller Aase mens hun samler ukrudt i plænen, det er jo nemt at få
øje på, når der ingen græs er.
Med lange bukser og en trøje er det til at sidde udenfor med et glas hvidvin,
gider ikke tv i dag.

22. august. Onsdag.
16 grader, sol og en let vind fra sydøst.
Burde rulle en tur på cyklen men energien er tæt på nul. Sorte og Alberte møder
op og får morgenmaden, hvorefter de går ud igen. Røde kigger også forbi.
Efter nogle timer med at kravle op og ned af stigen i går, er også ryggen træt,
så det bliver ikke de store sager jeg får udrettet.
Det meste af tiden går med at fodre kattene og nu har vi snart ikke mere foder.

Jeg starter raketten og kører en tur i Aldi ude ved Bauhaus, da vor ’egen’ Aldi
er under renovering.
Nå, der er sgu ikke mange varer på hylderne, ingen kattemad, leverpostej, eller
camembert, finder kun bananerne.
Spørger kassedamen som er en mand, om de er ved at lukke butikken, hvilket han
bekræfter. Fredag den 24. august er sidste åbningsdag.
Ser lidt tv fra de licensbetalte og lister så til køjs.

23. august. Torsdag.
16 grader, lidt sløret sol, og en ganske svag vind fra sydlig retning.
Vejret indbyder til en cykeltur. Gør klar til afgang og ruller mod Enø. Benene
virker holdbare og jeg når busstopstedet inden for de 50 minutter. Selvom jeg
har lagt en lille sløjfe omkring Pandekagehuset.
Tager turen ind over Fodby på hjemvejen, den korte version, så jeg ender på
godt 44 km. og det tog en 1time og 50 minutter.
Fint vejr til cykling. Ca. 25 grader og kun lidt vind i perioder.
Alberte smisker sig til lidt tun på dåse og den sorte herre til lidt
kyllingefilet. Sorte går ind og sover på sofaen.
Så er det tøjvask og badetid.
Kenny kommer en tur til eftermiddagskaffen og efter den lækre lasagne ser vi
holdpræsentation i Vueltaen.
Sorte har slumret det meste af dagen men til aften lister han udenfor og lægger
sig i haven.
Jeg går ud og leger med ham og vi drøner op og ned at græsplænen efter det
stykke elefantgræs jeg slæber efter mig. Så kommer Alberte og jeg er ikke
længere interessant.
Ser et eller andet i tv’et og går så til køjs.

24. august. Fredag.
15 grader, regnvådt og noget køligere end i går.
Så er det Helles fødselsdag og herfra lyder der hurra, hurra og tillykke.
Jeg ruller til Bilka for at købe kattemad og printerpapir og Aase ruller til
Scala til træning.
De fleste af kvarterets katte har vist sig i dag, tror kun vi mangler Bror.
Sorte har fået morgenmad og gik så ud igen, for at vende tilbage da jeg kom fra
Bilka. Nu slumrer han på sofaen.
Vejret er klamt og periodevis regner det.
Vi har bestemt os for at gå til bankrådgiverens 40års jubilæum i eftermiddag.
Tror vi har haft damen som rådgiver i 37 år.
Kenny møder os foran banken og vi går ind og hilser på Bente. Vi har i dagens
anledning medbragt en Moet & Chandon.
Hjemme igen hvor Sorte stadig sover trygt under sofaen.
Ser lidt cykling fra Tyskland og et løb fra Belgien. Sorte forlader huset.
Efter anden dags lasagnen, dumper jeg ned foran fjerneren og ser anden del af Ørkenens
Sønner, men gider alligevel ikke at se den film jeg havde programsat til senere.
Går over til YouTube og ser et par indslag med Victor Borge. Ham kan jeg stadig
more mig over.
Sorte kommer ved sengetid og synes han vil sove indenfor i nat.

25. august. Lørdag.
13 grader, der er kommet 3 millimeter regn siden i går aftes og vinden er let
fra syd.
Den sorte herre vil ud ved tretiden og da jeg alligevel var vågen var det ikke
til den store ulempe.
Har generelt sovet elendigt de sidste par nætter og er ved at være noget
slatten. Ren afslapning i dag.
Får set en masse cykling og kvalifikation til F1 og fodret kattene.
Kenny møder, på sin vej til Tivoli, et af cykelsportens koryfæer, nemlig Jørgen
Leth på Hovedbanegården.
Han når at få en kort snak med ham, inden Kenny forsætter for at møde Lene, Dicte
og Bertram.
Sorte slumrer det meste af dagen og lister så ud efter aftensmaden, men vender
tilbage midt i Barnaby og lægger sig på sofaen. Går til køjs ved 23tiden.
Er vågen en del gange og ved 3tiden vil Sorte ud.

26. august. Søndag.
10 grader, en kølig vind fra vest og en del skyer.
Sorte sover på stolen udenfor da jeg står op. Jeg lader ham sove.
Aase ruller til byen og jeg lukker Sorte ind til morgenmad. Efter en ’snak’ går
han ind på sofaen og så ser vi ikke meget mere til ham før sidst på
eftermiddagen. De fleste af kattene har vist været på visit i dag.
Ordner lidt regnskab og ser lidt cykling inden jeg henter Kenny om
eftermiddagen så vi kan se noget Vuelta.
Fin dag inden for cyklingen i Spanien og Alejandro Valverde vinder dagens etape
og bringer mig i front i vor lokale liga konkurrence.
Efter en mør steg med kartoffelmos og vinsovs, ruller jeg Kenny hjem. Vi kører
en tur over Rampen et par gange, for i morgen er det ikke længere muligt at
køre på den gamle bro. I løbet af efteråret skulle der gerne være en ny bro
klar. Vi venter spændt.
Kenny har et større program foran sig i morgen da han starter på et nyt studie.

Ser en film fra 1952, Singin’ in the
Rain
med Gene Kelly, Debbie Reynolds og Donald O’Connor. Flot udstyrsstykke
som umuligt kunne laves i dag. Humor, dans og sang i høj kvalitet har trange
kår, ikke mindst humoren.
Filmen var min salig mormors ynglings film og hun ville ha’ glædet sig, her på
hendes 120års fødselsdag. smiley
På vej til køjen banker det på døren og Sorte lukkes ind for natten.

Husk
også lige,
at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej. * Måling blev foretaget om eftermiddagen.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

*23,2

27,5

7,6

NV

1010,5

2017

16,6

27,5

3,5

VNV

1009,6

2016

15,3

7,7

0,3

VSV

1015,3

2015

14,8

2,1

4,0

1003,1

2014

13,3

37,4

5,5

VSV

1004,4

2013

12,6

1,4

3,1

N

1016,8

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.
Vejrdata

Har
lånt et udsnit af Kennys billede af Jørgen Leth
. Også et par billeder af Rampen.