10. september. Mandag.
15 grader, gråt og en let vind fra sydlige retninger.
Sorte sover på stolen under den efterhånden godt lasede pavillon. Sidestykkerne
tog Aase af i går.
Udfører ugens første øvelser. Mangler så kun to gange. Husk det nu senior.
Redigerer ugens blogindlæg og lægger det på Internettet.
Vore gode dyrevenner, kattene, møder op som så ofte før og får en bid. Først
Malte, så Alberte derefter Røde. Malte kommer så en gang mere da Røde er gået. Jeg
gør klar til en tur på cykeltræneren.
Ruller en time omkring det centrale London, sådan virtuelt altså og når ca. 24
km.
Efter en ganske let frokost tager jeg mig sammen og får sat gang i
plæneklipningen, visse steder er plænen meget lang og andre stede kan man vist
ikke finde bare et enkelt græsstrå.
Efter at ha’ tømt opvaskemaskinen er det fyraften og bade samt hviletid.
Aase gør rent, vaskemaskine og tørretumbler drøner ad sted. Indimellem dukker
Sorte op og vil gerne ha’ lidt at spise men han vil faktisk hellere ’snakke’
lidt, så vi sætter og på sofaen og snakker og ser lidt af cykelløbet fra i går.
Pensionisterne spiser rester og så kommer Tøsen, som helst vil ha’ serveret
maden på bordet i bryggerset. Vi har vel alle vore særheder.
Ser Bonderøven og forsøger med et par film, men opgiver og går over til YouTube
og et par musikvideoer.
Sorte går ud til natten.

11. september.
Tirsdag
. 14 grader, gråt i gråt og en jævn vind fra sydøstlig retning.
Røde møder op til morgenmad trods regnen og det gør Malte også. Sorte sover på
stolen udenfor.
Fruen skal vist ha’ et lift til yoga, hvis hun skal komme tørskoet frem og
tilbage. Først skal dog alle kattene fodres, 5 af slagsen nåede at troppe op
med få minutters mellemrum.
Jeg kører en tur i LIDL efter at ha’ afleveret Aase og synes det er blevet mere
vanskeligt at finde varerne, vand har de 2 steder, vin har de to steder og
ligeledes øllet.
Derefter i Aldi og købe lidt ost og leverpostej.
Hjem igen og fodre tøsen som vist har siddet i køkkenvinduet siden vi kørte.
Henter lidt benzin til bilen og kører så i Jem & Fix for at hente fuglefrø
på tilbud.
Når lige at komme i bad ved hjemkomsten, inden Aase ringer og gerne ville
hentes og vi rundede lige Rema på vejen til bopælen.
Alberte møder op endnu engang, tror sgu hun er født sulten.
Så er der enkeltstart i Vueltaen, og jeg bænker mig sammen med Sorte, som godt
nok har lagt sig under sofaen i dagens anledning. Jeg kan godt li’ at se
enkeltstart, da det er muligt at følge den enkelte rytters kvaliteter i et
varieret terræn. Etapen vindes af Rohan Dennis.
Sorte er stærkt interesseret i lidt aftensmad og Aase fodrer ham mens jeg
fodrer Tøsen i bryggerset. De to kan jo ikke enes.!
Sorte forlader huset og det gør Tøsen også.
Kan ikke finde noget i tv’et og tager så en altid sikker vinder frem fra
hylden, nemlig Frasier, hvorefter jeg morer mig gennem et par afsnit inden
sengetid.
Sorte banker på døren og bliver lukket ind til at overnatte på sofaen.

12. september. Onsdag.
14. grader, gråt men tørt, den jævne vind kommer fra sydvest.
Vågner ved 2tiden da vandet er nået øjenhøjde, men falder i søvn igen til
klokken godt fire hvor Sorte fortæller han vil ud. Hmm, lægger et par kabaler
og slumrer så hen til ved syv tiden.
Tøsen kommer fra øst og får en bid morgenmad og Sorte sover på stolen under
pavillonen.
Han kommer dog ind for at få lidt morgenmad. Lægger sig på sofaen og slumrer
ind.
Aase kører en tur i byen og jeg gør klar til en tur på cykeltræneren.
Starter Zwift programmet og så må jeg være gået amok, for jeg vælger VM ruten i
linjeløbet i årets Verdensmesterskab i byen Innsbruck, beliggende i Schweitz og
den er ca. 23,5 km lang og har næsten 500 højdemeter. Guderne må vide hvorfor
jeg tror at det kan lade sig gøre at køre en omgang på den rute, har aldrig tidligere
kørt så mange højdemeter.
Men gang i cyklen fik jeg dog, godt udrustet med sukkerholdig energidrik og en
flaske rent vand ved siden af. Jeg skal hilse at sige, at så går det altså opad
ca. 12 km, med en max på 11%. Det lykkes sgu at gennemføre omgangen på ca. 1½
time. Men det gør jeg altså ikke en gang til.!
Kører til Kvickly og henter Kenny som er inde og hente Livas fødselsdagsgave som
har en vægt på ca. 20 kg.
Det ville det vist knibe for junior at slæbe den til Hvedevænget. Vi forsætter
til Figenvej og ser noget seriøs cykling fra Spanien.
Der var gang i etapen og den var ganske underholdende. Den vandtes af Michael
Woods.
Aase har skudt en forloren hare som vi indtager efter anstrengelserne i
lænestolscykelløbet.
Sorte har fulgt med det meste af dagen og får også lidt spiseligt inden vi
sætter os til bordet.
Kører Kenny til Kurt og Maja.
Det ender i regulært zapperi og Sorte får lidt at spise og går så udenfor.

13. september.
Torsdag.
5 grader, lidt sol mellem de store vattotter på himlen og en svag
vind fra syd.
Uha, så var der en forklaring på hvorfor fyret startede tidligt til morgen. Når
temperaturen synker under de 9 grader udenfor, sætter anlægget varme på selvom
det er stillet til sommerpause.
Aase gør klar til en tur til frisøren, husk hue og vanter. Da hun henter cyklen,
kommer Tøsen med ind og får lidt drikkelse.
Lidt senere kommer Røde på visit og bagefter Alberte.
Jeg hiver raketten frem og den får lige en omgang med børste og sæbe. Den blev
lidt snavset sidste fredag på vej til Mogens Mc.
Ser lidt på Livas tohjulede cykel. Mangler nogle stumper, men har
vanskeligheder med at finde de korrekte komponenter.
Alt imens kommer Sorte og synes vi skal snakke lidt, mens vi ser fjernsyn og
han falder så i søvn.
Midt på eftermiddagen vågner den sorte herre og får en bid mad og går så ud i
solen igen.
Til min store overraskelse fik jeg i går meddelelse om at PostNord ville levere
et mindre klimaanlæg jeg bestilte i slutningen af juli i forhåbning om at det
kunne leveres inden for et par uger, men desværre skete der ikke noget i sagen.
Men så i dag kom anlægget. Lidt vel sent synes jeg nok.
Kenny havde i sommers et udtalt ønske om at få kølet sin lejlighed ned under de
30 grader og da vi ikke kunne finde et klimaanlæg i Danmark til en fornuftig
pris, de var alle udsolgte, fandt jeg et anlæg i Tyskland, endog til en aldeles
fordelagtig pris, ca. halvdelen af hvad den samme type kostede indenlands.
Må så i gang med at studere brugsforvirringen, som kun er på tysk og engelsk.
Så er anlægget samlet og påfyldt vand, således at det kan køle og vandet
recirkuleres. Tester alle funktioner undtagen køling og de synes at fungere.
Lader anlægget køre med køling på mit værelse og på mindre end en time havde
det reduceret temperaturen med 1,5 grad. Lokalet er ikke så stort, men så
blev kølingen dog testet.
Også i dag blev det til lidt zappen og Sorte kom for at overnatte.

14. september. Fredag.
14 grader, delvis skyfrit og det lette vind er i sydvest.
Den sorte overnattende herre synes han ville ud ved 3tiden, se det er altså
ikke populært gamle dreng, ved 5tiden er ok, husk lige det.
Falder dog hen igen og vågner ved godt 5tiden. Gennemlæser lige manualen til
klimanlægget en gang til og tror nu jeg har fat i det mest essentielle.
Tøsen sidder i køkkenvinduet og bliver lukket ind ved 7tiden. Hun drikker og
spiser lidt og lister så ad sted igen.
Lidt senere kommer Malte og spiser og drikker resterne.
Sorte sniger sig rundt i haven, men vil øjensynlig ikke indenfor.
Han kommer lidt senere og får frokosten og går så ind og lægger sig på sofaen.
Jeg fodrer fuglene og Alberte følger med ind, lidt senere kommer Røde med ind,
da Aase kommer hjem fra træning. Sidste mand til frokosten er Malte.
Ser cykling fra Spanien og der bliver gået til stålet på den sidste stigning. Thibaut
Pinot vinder etapen. Jeg sætter til i vor lokale liga og bliver overhalet af
Jesper Hansen. Har ellers haft førertrøjen siden etape 2.
Henter Lene og Kenny på stationen og vi ruller en tur til Figenvej, hvor Lene
har lovet at fremstille pandekager til Vild Med Dans. Først spiser vi lidt
Mexicansk mad som Kenny bestilte, men det bliver jeg vist ikke den store fan
af.
Så er der gang danseriet og efter dommernes vurdering ligger Rolf og Karina
sidst, men efter SMS afstemningen er de alligevel med i næste runde. Alle
pandekagespiserne stemte også på dem. 😊
Sorte kommer og får lidt at spise og snuer så lidt på sofaen selvom vi alle og
tv’et larmer lidt, men det bliver alligevel for meget efter en times tid og han
lusker udenfor.
Hyggelig aften i godt selskab og jeg kører sønnike og Lene til Hvedevænget. Jeg
er sgu ikke vant til at køre når det er mørkt, kan jeg mærke.

15. september. Lørdag.
14 grader, lidt skyer dækker ofte for solen og vinden er i sydvest.
Så er det Livas 3års fødselsdag, så herfra lyder et gevaldigt tillykke med dagen
frøken Jørgensen.
Selvom jeg kom lidt sent i seng, klokken var over midnat, måtte jeg op ved
5tiden, en halv liter alkoholfri øl og et ukendt antal store vindruer pressede
gevaldigt på.
Til køjs igen og slumrede til ved 7tiden. Dagens kabaler blev klaret og så er
det tid til morgenmad. Det synes Tøsen også for hun hoppede ind af
bryggersdøren da jeg åbnede og så lidt på vejret. Efter at ha’ ’snakket’ og fodret den
unge dame gør jeg klar til en times tid på cykeltræneren.
Kører en god times tid og 24 km., men benene var sateme ikke så gode som i
onsdags. Efter badet og tøjvask er der dømt afslapning til dagens etape i
Vueltaen.
Sorte er kommet mens jeg var på træneren og er blevet fodret af Aase og ligger
nu på sofaen. Da Aase henter cyklen for en tur til byen, kommer Alberte og får
en lille bid. Guderne må vide hvor hun gør af alt det hun spiser, hun er temmelig
lille stadigvæk.
Så er der gang i cyklingen fra Spanien og det er den sidste bjergetape på denne
tur. Enric Mas vinder etapen. En ganske ung gut fra Spanien træder frem på den
store scene. Desværre gik min favorit Valverde kold på denne etape, men han er
jo efterhånden også næsten dobbelt så gammel som en stor del af de øvrige
ryttere.
Sorte får lidt spiseligt inden han ved aften tid sniger sig ud på græsplænen.
Så er der pasta og kalkun bacon.
Snupper en krimi med Barnaby. Sorte kommer på visit og Aase fodrer ham så jeg
kan se krimien uden afbrydelser. Han kommer dog og ser med for en kort stund, inden han vil ud i mørket.

16. september. Søndag.
Du fredsens, 4 grader ved 6tiden, næsten vindstille og vinden skifter hele
tiden.
Sorte sover på stolen udenfor og Tøsen kommer på en lille morgenvist og spiser
og kæler lidt.
Efter dagens papirnusseri og leg med Sorte på græsplænen står den på bad.
Derefter sætter Sorte og jeg os på sofaen og ser halv Marathon fra København.
Roder lidt med computerne og gir dem det ugentlige check.
Aase er kørt i Storcentret for at købe sko.
Ser kvindecykling inden den sidste etape i Vueltaen. Man skal sgu ikke lade sig
narre, damerne kører fandeme stærkt. Jeg er lige ved at tro at nogen af dem kunne
følge med herrernes felt i Vuelaten.
I vor lokale cykelliga, er jeg stødt fra tronen efter at ha’ siddet lunt på de
18 af de 21 etaper. Jesper Hansen bliver vinderen i vort Vuelta spil. Vi ses
til næste år.
Vi spiser aftensmaden foran fladskærmen så vi kan se afslutningen på Vueltaen.
Starter på et par film, men taber interessen for dem begge.
Sorte lukkes ud for natten.

Husk
også lige,
at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

16,3

2,8

1,6

1007,7

2017

14,0

58,5

7,1

SSV

0989,2

2016

18,1

37,4

1,4

SV

1015,3

2015

15,9

19,8

5,4

ØSØ

0998,8

2014

17,1

17,6

9,3

ØNØ

1014,9

2013

15,0

28,2

6,8

VSV

0989,2

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.
Vejrdata

Et par billeder af ugens højdepunkter, testen af motorcyklen er dog fra
sidste uge, Vor Au Pair pige i gang med pandekagerne, Liva fylder 3år, billedet
lånt uden mormors vidende og så et par katte som tager sig nogle friheder.
Billederne kommer sikkert ikke i den rækkefølge, men vurder selv.