15. oktober. Mandag.
11 grader, klar himmel og en svag vind fra syd kan opleves på Figenvej.
Sorte viser sit milde åsyn og får morgenmaden og går så ind og lægger sig på
sofaen.
Lidt senere dukker Tøsen op og redder morgenmaden inden hun går udenfor og
vasker sig.
Sorte synes ikke om rengøringsdamens futten rundt og forlader huset. Jeg
overvejer at gøre det samme. smiley
Det blev ikke kun ved overvejelserne. Gjorde raceren klar til en tur til Enø og
ruller ad sted.
Kan godt mærke at vi har spist og drukket godt de sidste par dage, kufferten er
tung og benene gør ondt.
Når dog Enø og parkeringspladsen i fornuftigt tempo, men kommer ikke under de
50 minutter til busstopstedet. Hjemad er der side rygvind men benene ved bliver
med at gøre ondt lige til Figenvej. 33 km og 1 time og 29 minutter, et minut
hurtigere end i sidste uge.
Ser Monty Phyton, Kender du Typen, og noget om de rige alkoholikere. Sorte
overnatter.

16. oktober. Tirsdag.
12 grader, klart og næsten vindstille.
Atter engang har jeg sovet noget afbrudt, så er ikke til de store udsving og
sætter mig og ser Antikkrejlerne sammen med Sorte efter han har spist en
formiddags snack.
Fodrer lige hele bestanden af katte inden badet og pakker så en sending Anders
And blade som jeg har solgt til en jyde nordenfjords. Da vi jo ikke længere har
et posthus / butik inden for rækkevidde, må jeg i Kvickly for at få pakken ekspederet.
110 kr. for at få en pakke sendt, synes jeg sgu er dyrt.
Sorte har passet på huset mens vi var fraværende.
Der kommer en dame med en pose, hvori Aases taske, der blev stjålet, befinder
sig. Hun og hendes børnebørn har fundet tasken i mosen ved stisystemet til
Nissehøjen.
Da Aase kommer hjem fra yoga går vi taskens indhold igennem, pengene er væk,
men et par betalings kort har tyven ikke fundet, de er dog værdiløse nu, da de
blev lukket kort efter tyveriet.
Et par nøgler kan genbruges når de bliver renset med lidt ståluld. Resten går
til ’genbrug’
Efter rejeomeletten står den på blandt andet på Monty Phyton og jeg ser atter
lidt om USA’ kaotiske retsvæsen. Uhyre skræmmende.
Sorte som har været ude i det gode vejr, kommer og får aftensmaden og en kort
’snak’ inden han daffer ud igen. Godnat.

17. oktober. Onsdag.
8 grader, lidt tåget, let skyet og med en svag vind fra sydøst.
Sorte ligger på måtten foran havedøren og bliver lukket ind til morgenmaden og
går så ind og sover på sofaen efter en kort ’snak’.
Tøsen møder op og får nogle rester tun som Sorte ikke fik spist. Vi får også en
lille ’snak’ inden hun går ud igen.
Sidste kat på banen fra morgenstunden er Malte, som altid er rædsom sulten.
Pensionisterne går atter i gang med operation køleskab, Aase tømmer det og vi
forøger denne gang med held at få rettet det op så lågen ikke svinger helt op
når skabet åbnes. Men det tog sgu sin tid.
Så møder kattene op igen, Tøsen, Malte, Bror og skovkatten, der er noget der
tyder på at de ikke kan være hjemme, måske på grund af larm fra ungerne.
Jeg forsøger efter bedste evne at ta’ mig sammen til en tur på cyklen i det
rimelig gode vejr. 19 grader står der på vejrstationen. Gør raceren og mig selv
klar, med en smule mere tøj på end sidste gang. Allerede inden jeg når den
lille rundkørsel ved efter Svingbroen, kan jeg mærke at benene ikke kan leve op
til det sædvanlige niveau. Turen bliver ren rutine kørsel, hvor der holdes
frihjul ned ad bakkerne og gearingen bliver i det lave.
Det var for øvrigt noget køligt ved stranden da solen forsvandt.
Når dog klubhuset uden at være stået af, men prale af tempoet kan jeg i hvert
fald ikke.
Slapper lidt og spiser lasagne inden Monty Phyton.
Ser noget om det engelske kongehus, men et lidt kedeligt afsnit. Undervejs
dukker Sorte op og går direkte ind på sofaen og har tydeligvis til hensigt at
overnatte.

18. oktober. Torsdag.
12 grader, lidt gråt og vinden er let fra nordvest.
Da Aase står op og går i køkkenet vågner Sorte og synes vist at det ville være
rart med lidt morgenmad.
Efter et par portioner lister han ud og sonderer terrænet.
Lidt senere viser Malte sig og er vist også til lidt morgenmad.
Aase tager i Scala og jeg i Aldi. Da jeg kommer tilbage, kommer Sorte og synes vist
at lidt frokost ville være på sin plads. Derefter går han ind og snupper en
slummer. Tøsen kommer også forbi til frokosten.
Bagefter snupper katten og jeg lige en kort morfar på sengen i mit værelse. Så
kommer Helle på visit til en kop kaffe med blødt brød. Det sker for sjældent,
men det var hyggeligt. smiley
Sorte kommer ind og henter mig hen på eftermiddagen og vil gerne ud. Tøsen
lurer noget på hans tilstedeværelse, men bliver roligt liggende på sengen.
Ser Monty Phyton og lidt af familien fra Bryggen og en del af Filmselskabet som
er blevet til et sludre selskab.
Sorte kommer undervejs og virker lidt ubeslutsom og han spiser lidt og efter
lidt ’snak’ går han udenfor.

19. oktober. Fredag.
NUL grader, meget tynde skyer og vinden er svag. Hvorfra kan ikke konstateres
fra morgenstunden.
Spiser morgenmaden i ro og fred. Så kommer kattene, dog kun Sorte og Tøsen og
får morgenmaden.
Jeg gør cykeltræneren klar og finder den nye rute som Zwift har kreeret, nemlig
en rundtur i Central Park i New York.
Ruller ad sted og til min store skræk er der stigninger på den første runde som
kommer op på 17 procent. Jøsses mand, hverken cyklen eller jeg er gearet til
stigninger i den størrelsesorden. Jeg gennemfører dog turen, men ikke i nogen
fremragende tid. Ca. 25 km på 1½ time.
Efter badet slapper jeg lidt på sengen i værelset sammen med Tøsen. Sorte var
gået mens jeg cyklede, men vendte tilbage og faldt om på sofaen.
Anette kommer på visit og da hun går, synes Tøsen lige hun skulle charmere
Anette lidt, men Anette er altså ikke til husdyr, så Tøsen blev lempet udenfor.
Så er der veganer bøf og pasta. Bagefter venter vi på Vild Med Dans hvor Rolf
Sørensen forventes at ryge ud, blandt andet fordi han har reddet sig en
fibersprængning under træningen. Men jeg stemmer sgu på ham uanset hvad. smiley
Nå det var der vist også andre der gjorde, for han slap igennem til næste runde
uanset dansen foregik ved et bord og med stok.
Ser lidt Barnaby, men efter et par glas hvidvin nægter øjenlågene at blive
oppe.
Sorte har været gået men vender tilbage ved sengetid.

20. oktober. Lørdag.
8 grader, den lette vind er i sydvest og der er mørke skyer som kunne true lidt
med regn.
Ved sekstiden vil Sorte ud. Er ved at lægge dagens kabaler.
Synes ikke energien er til de helt store armbevægelser og aktiverer
afslapningsgenet.
Starter opvaskemaskinen og læser lidt, mens Aase ruller en tur til byen.
Sorte vender tilbage og får en let formiddags anretning og går så ind og sover
på sofaen.
Tøsen kommer på en lille visit og får lidt at drikke, men går så ud igen.
Sidst på eftermiddagen vågner Sorte, han får lidt aftensmad og lister så ud i det
lidt kølige vejr.
Aase går i gang med pastaen og pølserne. Godt krydrede tyske pølser. smiley
Ser noget om træer og senere Barnaby med diverse billedeudfald.
Sengetid og undervejs er der en sort herre der banker på havedøren og han
bliver lukket ind for så at liste ind på sofaen.

21. oktober. Søndag.
10 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydvest.
Jeg er oppe ved 06:15 tiden på naturens vegne og hvem ligger på gulvet i alt
sin mægtighed, Sorte, som gerne vil ud. Vi ses senere gamle ven.
Ugens regnskab kontrolleres og så kommer både Sorte og Tøsen og får en
formiddags snack.
Tøsen går ud igen og Sorte går ind på sofaen.
Aase overvejer en tur til Storcenteret og jeg hopper på cykeltræneren for at
rulle godt 25 km i Central Park. Valgte en rute med lidt færre højdemeter, men
stadig med en stigningsprocent på op til 10.
Sorte går udenfor inden træningsstarten.
Så er der bad og vask af cykeltøj og bagefter et lille hvil i værelset sammen
med Tøsen.
Kenny ringer og vi får en snak om opvaskemaskiner, det er ret aktuelt da hans maskine
er stået af.
Efter en fortrinlig baconbøf med bagekartoffel og velsmagende Porto Belo svampe
samt et glas rødvin er der F1 fra Texas. Kevin Magnussen ender som nummer 9,
men bliver senere diskvalificeret for at bruge for meget benzin. Ca. 1
deciliter, der burde nu være en bagatelgrænse for sådan noget.
Sorte har været og få aftensmad undervejs og er listet ud til natten.

Lidt statistik omkring
vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

10,2

10,6

2,4

ØSØ

1007,3

2017

13,3

14,8

2,7

VSV

1012,1

2016

8,9

22,6

6,3

Ø

1017,3

2015

6,8

21,8

0,2

1019,1

2014

11,9

88,9

5,5

SV

0996,9

2013

11,0

11,3

4,0

SSV

1001,6

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata

Et par aftryk og eller indtryk fra ugen der gik, kan ses nedenfor og i
tilfældig rækkefølge.
Elefantgræsset der er gået i frø. Tøsen i afslappet stil. Elmetræet i
efterårsfarver. Bror er kommet på visit.