28. januar. Mandag.
2 graders varme, gråt og vinden er let fra sydvest.
Sorte vil ud ved firetiden og jeg sover videre til ved syvtiden, hvor han
kommer ind igen og lægger sig på sofaen.
Redigerer ugens blogindlæg og så ruller jeg en tur til onkel Harald for at købe
en hybridstikprop og nogle 16 amp sikringer. Kører til Hvedevænget og monterer
stikproppen. Besøger lige Aldi på hjemvejen.
Alberte venter da jeg når hjem og hun undersøger lige bilen og redskabsrummet.
Set lidt cykelløb fra Argentina og går så i bad. Kunne ikke sætte mig op til en
tur på cykeltræneren.
Læser lidt og snuer vist også lidt. Sorte får nu nok af Aases rengøring og
efter en bid mad forlader han huset ad vinduet i badeværelset.
Vi spiser rester fra de riges bord i går og forgårs.
Tør ikke åbne for tv’et til aften, for der hersker også i dag massehysteri over
at håndboldherrelandsholdet blev verdensmestre i går. Jeg synes det er lige så
interessant som sneen der faldt i fjor.
Vover dog at åbne for TV-Øst for at se ’Mit Kæreste Eje’.
Senere ser jeg dog også ’Pietersen og Felthaus II’ samt ’Skål For Europa’ mens
jeg omhyggeligt forsøger at undgå enhver nyhedsudsendelse.
Selvom Sorte er noget urolig, slår han sig alligevel ned for natten,

29. januar. Tirsdag.
Minus 3 grader, en blå himmel sløret lidt af tynde skyer og en svag vind fra
ubestemmelig retning.
Er vågen ved godt fem tiden og en halv time senere kommer Sorte og vil ud.
Lægger lidt kabaler og slumrer så en god time mere.
Aase gør klar til at cykle til træning i kulden og jeg gør klar til at cykle
indendørs, jeg skal sgu ikke udenfor og cykle før det er mindst 15 grader.
Ruller 41 km på knapt 2 timer og er godt smadret bagefter.
Efter badet får jeg besøg af både Malte og Alberte på en gang. Sorte sover
stadig.
Læser lidt om eftermiddagen inden pastaen og de veganske schnitzler.
Så er der ’Kender du Typen’ og ’Danmarks Bedste Portrætmalere’ Ser også noget
om justitsmord.
Sorte får lidt spiseligt og vandrer ud, men kommer tilbage nogle timer senere
og spiser atter lidt inden han ægger sig på sofaen og han vil ikke snakke.
Godnat.
Nå det troede du, klokken nøjagtig 0:00 vil katten ud, jeg er dog vågen, han
lister ad sted og nu er det godnat gamle dreng.

30. januar. Onsdag.
Minus 2 grader, der er rim på græs og tage, himlen har antaget en lysegrå nuance
og vinden er svag fra øst.
Jeg er oppe ved 7tiden og Sorte sidder udenfor og bliver lukket ind. Ingen
snak. Han går ind og lægger sig på sofaen. Lidt senere kommer han og får lidt
morgenmad og slumrer så videre.
Malte kommer på en kort vist og det gør Tøsen også. De får begge lidt at spise.
Så ruller jeg en tur i Aldi og bagefter på apoteket. Spiser en let frokost og
gør mig så klar til en tur på cykeltræneren sammen med 964 andre motionstosser.
Snupper 9. etape af Tour De Zwift.
Jaaah, blev ikke sidst men anden sidst og nummer 142 af de 143 der fuldførte i
min gruppe.
Små 20 km på 54 minutter og 250 højdemeter.
Ser lidt cykling fra Argentina efter en kort lur. Senere ser jeg en del kriminalstof
af forskellig art. Man skal sgu ikke være for sikker på at blive behandlet
retfærdigt når man falder i kløerne på retssystemet, uanset hvor det så er i
Verden.
Sorte futter lidt ud og ind og forlader os ved sengetid.

31. januar. Torsdag.
1 grads varme, noget gråt og vinden er let fra sydøst.
Ved halvsyvtiden banker det på vinduet og Sorte vil gerne ind i varmen. Vi
sætter os for en kort stund i sofaen og så lægger han sig til at sove og jeg
lægger et par kabaler.
Efter morgenmaden stiger Aase på cyklen og ruller mod Scala. Jeg ruller mod Hvedevænget
efter at ha’ ændret Toyotaen til en kassevogn. Kenny er hjemme og vi bærer den
gamle opvaskemaskine ned i bilen sammen med lidt emballage fra den nye maskine.
Ad sted til lossen og aflevere det brugte gods.
Hjemme igen og Sorte sover stadig.
Malte kommer og hjælper mig med at ændre bilen tilbage til en personvogn og
snupper så også lige en bid mad mens døren er åben til bryggerset.
Sniger mig på cykeltræneren selvom motivationen er lav. Ruller en god time og
20 km og 100 højdemeter, så det har sgu ikke gået for stærkt og benene var
trætte.
Efter at ha’ vasket mig selv og tøjet, læser jeg lidt og snupper også en
morfar. Uha, det var vist for længe, kan ikke sove i nat så.
Så er der pasta og veganer pølser. Selvom det er veganer pølser skal man skam
ikke forlede sig til at tro de er kaloriefattige. Kalorieindholdet er stort set
det samme som i de almindelige pølser.
Ser ’Bonderøven’ og lidt seksdagesløb fra Ballerup Superarena. Sorte kommer og
går og beslutter sig så for at være ude til natten.

01. februar. Fredag.
Temperaturen balancerer lige omkring frysepunktet, det er lidt gråt og vinden
er let fra sydøst.
Har næsten lige lagt Troels Kløvedals bog ’Den Tynde Hud’ fra mig, da Sorte
banker på vinduet. Han kommer ind og sover til ved godt syvtiden, hvorefter han
efter et par forsøg lister ud i morgenkulden.
Jeg lister i bad og bagefter en tur ud og handle, blandt andet i Aldi.
Tøsen møder op da jeg er tilbage på Figenvej og får lidt at spise og så vågner
den sorte mand og Tøsen lister atter ud.
Aase ruller til byen, hvor de fleste kort terminaler er ude af drift. Slap og
elendig service af Nets.! Det sker næsten hver måned omkring den første.
Jeg læser lidt om Troels Kløvedal. Det var sgu en ikke helt problemfri barndom
han havde.
Ser lidt cykling fra Argentina og vi spiser et par veganerburgere til aften. De
smagte faktisk ganske udmærket.
Sorte har socialiseret lidt i løbet af dagen, han sætter stor pris på selskab
efterhånden, men gik ud ved spisetid, vistnok fordi han opdagede en anden kat
udenfor havedøren.
Så er der Barnaby og katten møder op for natten.

02. februar. Lørdag.
1 grad er ikke nogen pralende temperatur, det er gråt og vinden er svag fra
nordvest.
Jeg er sikker på at solen vil skinne i løbet af dagen, da det er Aase
fødselsdag. Tillykke med dagen frue.
Sorte går ved halvsyvtiden og vender tilbage en god times tid senere.
Han får lidt mad og lægger sig på sofaen.
Pensionisterne samler sig sammen og henter Helle inden vi ruller mod restaurant
Ilden for at spise brunch. Vi har booket et bord til 8 personer. Mia, Maria,
Helle, Lene, Kenny, Henrik samt Aase og undertegnede. Alle møder op med godt
humør. En virkelig hyggelig formiddag med et brunch udvalg i absolut god
kvalitet og det nydes så i godt selskab.
Vi ruller til Figenvej for at slukke efter. Anette er gået over vejen og har
også medtaget en fødselsdagsgave. Lidt drikkelse og knas til alle, får en del
af eftermiddagen til hurtigt at forsvinde. Tak for besøget, det kunne dårlig
være mere hygsomt. smiley

03. februar. Søndag.
1 grad, gråt, og en let vind fra nordvest.
Er vågen ved godt halvsekstiden og ved sekstiden kommer Sorte og vil ud. Ved
halvottetiden vender han tilbage og får morgenmad hvorefter han vasker pelsen
lidt inden han atter går udenfor.
Senere på formiddagen kommer han tilbage og Tøsen lusker sig også ind til lidt
frokost.
Badet kalder, kan ikke sætte mig op til en tur på træneren.
Ser i stedet cykelcross fra Bogense og bagefter 6dages løb fra Ballerup. Om
aftenen Monty Phyton og en actionfilm. Sorte har efter et par ture ud og ind
besluttet sig for en overnatning i varmen.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2019

2,9

19,0

4,0

VSV

0981,6

2018

7,2

12,7

15,0

V

1005,1

2017

1,5

1,4

1,6

S

1012,8

2016

-0,7

24,0

4,7

E

1002,3

2015

-0,7

21,2

3,7

NV

0985,3

2014

-3,7

9,2

0,0

VSV

1014,8

2013
Ej målt

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata

Et enkelt billede af fødselsdagsbarnet der pakker de lækre gaver ud.