22. juli. Mandag. 14 grader, lidt gråt og vinden er
let fra sydvest.
Flimmeren generer her til morgen, men det er Malte ligeglad med, tror jeg. Han
møder op i vinduet i værelset og får lidt at spise. En halv times tid senere,
mens jeg udfører mine øvelser, kommer Sorte og får morgenmaden og også han
lister ud efter spisningen.
Genoptager øvelserne og flimmeren forsvinder langsomt mens aktiviteten
fortages. Der er øjensynlig to måder til at få den flimmer til at dampe af, og
det er enten kraftig motion eller komplet afslapning. Det er dog ikke altid det
fungerer, men ofte. For det ikke skal være løgn, hopper jeg lige på
cykeltræneren også og ruller 55 minutter og 21 km med 22 højdemeter.
Motionstosse. smiley
Mens Aase suger støvet ud af boligen, ser jeg lige lidt om TDF 2021 i Danmark
fra TV2. Der er mange planer og spekulationer i den forbindelse, men det kunne
da blive ganske underholdende at overvære.
Redigerer ugens blogindlæg og glemmer at gemme temperaturmålingerne for dagen.
Prøver igen i morgen.
Så spises der kartoffelgratin og hakkebøf.
Ser ’Anne og Anders i Mellemøsten: Oman’ Lidt interessant, da Oman ser lidt
mere lempeligt på visse ting end andre af landene i den region.
Sorte får aftensmad og lister ud.

23. juli. Tirsdag. 16 grader, lidt sløret blå himmel
og vinden er let fra nordvest.
Er tidlig vågen og det er Sorte øjensynlig også, for han dukker op da jeg lige
går en runde i huset. Lidt morgenmad og han lægger sig i Aases værelse.
Læser lidt i den tidligere cykelrytter Thomas Dekkers bog ’RøvTour’, det er sgu
’yndige’ sager, primært dopingmisbrug, han beskriver.
Min doping består af te med honning og citron samt et par skiver agurk og en
tomat til et stykke rugbrød.
Vand på dunkene og så er det ad sted mod Enø. Der var mange på cykelstien i dag
modsat lørdag, hvor det var bilerne på vejene der dominerede. Når dog igennem
til p-pladsen fortrinsvis i modvind og så går det atter mod klubhuset men med
side rygvind, så gennemsnitshastigheden steg fra 21 til 23 km i timen. Små 33
km på 1 time og 25 minutter og med 150 højdemeter blev sat ind på kontoen.
Efter badet flader jeg lidt ud til dagens TDF-etape som vindes af Caleb Ewan og
Jakob Fuglsang udgår.
Går over og taler lidt med Peter som synes frisk og jeg får lige et glas rose.
Vi indtager lige en croissant med Skagen salat og drikker en let pilsner til.
Ser noget om ’Forsvundne Arvinger’ og ’AftenTour’. Katten får natmad og lister
ud i den lune sommeraften.

24. juli. Onsdag. 16 grader, blå himmel og en svag
vind fra sydøst.
Vågner ved halvsekstiden og ser at Sorte sover på stolen under pavillonen.
Lægger dagens kabaler og læser i Thomas Dekkers bog jeg startede på i går. Sorte
kommer og får morgenmad.
Jeg gør mig selv og raceren klar til en tur til Enø, det er for godt vejr til
ikke at rulle en tur, selvom det allerede er temmelig varmt. Små 33 km og 150
højdemeter på 1 time og 20 minutter, det gik nemlig rimeligt hurtigt i dag.
Holder meget af varmen, for det meste.
Ser noget TDF og den lidt kedelige etape vindes af Matteo Trentin med Kasper
Asgreen på andenpladsen.
Snupper lige en kølig alkoholfri pilsner til drømmekagen. Godt nok en lidt
mærkelig sammensætning senior. smiley
Efter pastaen og pølserne ringer vi til Pia og Kurt og får en god sludder og
aftaler at de kigger ind på Figenvej i starten af september.
Der en udsendelse om cykelrytteren Magnus Cort inden ’AftenTour’. Forsøger med
et par andre udsendelser men der mangler samarbejde med øjnene. Katten får tidlig
natmad.

25. juli. Torsdag. 16 grader og lette skyer dækker
ind imellem solen, men det klarer op og vinden er svag fra sydøst. Vågner ved
godt 5tiden og det gør Sorte vist også, så han kommer ind og får morgenmaden og
jeg lægger kablerne inden morgenens øvelser, bemærk lige at det er anden gang i
denne uge, øvelserne altså. smiley
Venter på en pakke med en ny toner til laserprinteren og da den er ankommet
ruller jeg en tur i Bilka for at købe mad til katten og impulser så lige et
karton hvidvin fra Italien. Kører ind til LIDL og køber vand på flaske og også
Aldi bliver besøgt for et par småting og for at komme af med tom emballage.
Frokosten kalder og snupper så lige en alkoholfri pilsner til, mens dagen TDF-etape
kører over skærmen, ifølge kommentatorerne er det løbets kongeetape. Jeg synes jo
nok at der ikke var så meget konge over den før til slut, hvor Nairo Quintana tog
fusen på de andre favoritter og vandt.

26. juli. Fredag. 16 grader, skyfrit og vinden er let
fra sydøst.
Jeg er oppe ved 5tiden og det er Sorte også, så han får morgenmaden og lister
ud igen. Jeg lægger kabaler og læser lidt og går så i gang med øvelserne, nå
da, nu igen. smiley
Lidt senere kommer Malte på visit og får en lille bid. Nu overvejer jeg at
starte cyklen og rulle en tur inden det bliver for varmt. Som tænkt så gjort. 1
time og 21 min om de små 33 km og 148 højdemeter. Havde det sgu lidt varmt i
dag, men gik alligevel delvis kold ved Bornakkeskoven på vej hjemad. smiley
Så er der endnu en ’kongeetape’ i TDF som vindes af Egan Bernal efter at etapen
er blevet afkortet pga. sne og jordskred.
Vi spiser et par udmærkede oksemedaljoner med dertil hørende veganer gratin
samt champignoner.
Sorte kommer og får lidt aftensmad og vi går ud og leger med bolden, men ikke
så længe. Alberte ligger og lurer bag i haven.
Når at se en ’En By i Provinsen’ hvor enkelte scener er optaget på Næstveds
banegård og jeg tror sgu at der også var et par billeder af vores gule Fiat
128. Så småslumrer jeg lidt efter at have indtaget et par glas kølig hvidvin.

27. juli. Lørdag. 16 grader, noget skyet først på
morgenen, men det er ved at klare op, vinden er let fra øst.
Vågner lidt tidligt og lægger kabalerne og så kommer Sorte og indtager
morgenmaden inden han atter forlader huset. Dagen opfattes som værende
motionsfri af mig i hvert fald.
Mens Aase ruller en tur til byen, rydder jeg lidt op på computeren ikke mindst
i mine gamle e-mails.
Så har jeg også installeret den store opdatering til Windows 10, og jeg har
endnu ikke stødt på problemer, selvom der er skrevet mange negative ting om den
opdatering.
Ser en amputeret TDF etape, som desværre ikke gør det store væsen af sig og den
vindes af Vincenzo Nibali.
Sorte kommer og får tidlig aftensmad.
Fruen tilbereder en kalkunschnitzel og en veganer gratin.
Ser to afsnit af ’Rejseholdet’ og så kniber det med at fokusere på fladskærmen
og jeg går til køjs.

28. juli. Søndag. 16 grader. Noget overskyet og der
kommer en lille byge, vinden er frisk fra øst.
Da jeg er oppe ved halvsekstiden, kommer Sorte og vil ind og han får
morgenmaden og går så ud igen, for at vende tilbage da det begynder at regne.
Atter spiser han lidt og går så ud til Alberte.
Ser lidt på ugens transaktioner og installerer så den sidste nye Windows 10
version på Aases computer. Det er en større omgang, så jeg går i bad imens.
Efter ca. 1½ time er opdateringen umiddelbart fuldbragt og der kan atter lægges
kabaler på maskinen.
Efter frokost er der F1 og sidste etape i TDF 2019. Kevin Magnussen, bliver
nummer 10.
Vinderen af dagens TDF-etape er Caleb Ewan og samlet TDF-sejrherre er Egan
Barnal. Løbet afsluttes først omkring 21:15.
Kenny kommer hjem for at se sidste etape sammen med os og vi fik så også
drukket kaffe og spist kage og nåede at indtage en poussin samt kroketter inden
løbets afslutning.
Kenny rulles til stationen ved 22-tiden, så han kan komme til Vangede. Han
vandt minsandten vores lokale TDF-konkurrence. Tillykke.
Her er sgu lidt lummert ved sengetid, men Aase har jo også haft gang i ovnen for
at tilberede maden, det luner jo også. Sorte kommer og får natmaden og lister
ud igen.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke
km/t

Vindretning

Lufttryk

2019 *

18,8

5,7

4,3

V

1014,1

2018

23,0

0,0

2,7

NNV

1012,5

2017

16,0

33,8

0,2

N

1004,0

2016

20,3

Ej målt

0,8

SSV

1015,4

2015

13,5

19,7

3,9

0995,9

2014

21,4

0,7

0,5

NV

1009,6

2013

18,3

10,5

0,0

N

1010,4

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen.
*= Målt tirsdag.
Vejrdata