12. august. Mandag. 16 grader, nogle halvstore skyer
dækker lidt for solen og vinden er jævn fra sydvest.
Er oppe ved sekstiden og Sorte kommer ind og spiser morgenmad og går så ud. Jeg
lægger kabalerne og læser lidt inden jeg tager mig sammen til at udføre
morgengymnastikken.
En let morgenmad indtages og så er det ellers i gang med ugens blogindlæg.
Noget senere finder jeg plæneklipperen frem og ruller over det tørre græs og
bagefter en tur på lossen. Ruller til Kenny for at tage et havebord med hjem
som trænger til lidt reparation. Det vaskes og er stillet til tørre, så må jeg
se på en af dagene.
Går så ud og klipper kanter mens jeg desværre lytter til håndværkernes radio,
som kan høre over store dele af Figenvej. Fatter ikke disse uopdragne mennesker
som absolut skal påtvinge sagesløse beboere deres elendige smag i musak. Kunne
ikke drømme om nogensinde at engagere en sådan håndværksmester.
Møder Sorte mens jeg klipper kanter og han kommer lige og hilser på, inden han
flytter sig ind under hækken i skyggen. Fyraften og bad, derefter cykling på
fladskærmen fra Belgien og Holland. Løbet hedder Brink Bank Tour og strækker
sig vist over flere dage.
Aftensmaden står på lasagne med et par mini flødeboller som dessert.
Ser ’Anne og Anders i Mellemøsten – Libanon’ og forsøger at se ’Frost’ men må
opgive undervejs. Sorte får natmad og går ud.

13. august. Tirsdag. 14 grader, gråt og der er kommet
7 millimeter regn siden i går aftes. Vinden er let fra sydvest.
Sorte møder op ved 6tiden, spiser morgenmad og går ind og lægger sig i Aases
værelse.
Et par timer senere vil han ud. Malte kommer på en kort visit, men når ikke at
få noget at spise inden Sorte vender tilbage og selvom de hilser pænt på
hinanden, lister Malte af igen.
Aase køres til træning da vejret virker en anelse ustabilt. Kort sagt det
regnede en del.
Jeg har gjort træneren klar til en tur rundt i London og ruller 1 time og 4
minutter samt 72 højdemeter.
Sorte kommer ind efter jeg er stået af cyklen og han får en bid mad inden han
lægger sig på sengen i Aases værelse. Vi skal dog helst ’snakke’ lidt først og
det gør vi så til herrens uddelte tilfredshed.
Frokost og bad og så til Kvickly for at hente Aase og vi runder lige Kennys
hybel for at tage nogle håndklæder og et par havestole med hjem til vask og reparation.

Så er der ellers cykling fra både TV2 Sport og Eurosport, selvfølgelig samtidig
så jeg er nødt til at zappe lidt.
Sam Bennett vinder etapen i Binck Bank Tour og Giacomo Nizzolo vinder etapen i
Vuelta a Burgos.
Så er der pasta og pølser og hindbær fromage til dessert.
Ser ’Forsvundne Arvinger’ og ’Frost’ og indimellem kommer Sorte til aftensmad.

14. august. Onsdag. 10 grader, gråt og regnfuldt og
vinden er svag fra øst.
Sorte møder op ved 6tiden og går direkte ind og sover i Aases værelse og jeg
lægger kabalerne og læser dagens grusomme nyheder. Hørte til min skræk at fyret
gik i gang med at sende varme ud i radiatorerne. Snart ligger sneen vel højt. smiley
Efter morgenens øvelser kommer Sorte og ligner en der kunne tænke sig lidt at
spise og da det er klaret, lister han ud og jeg spiser morgenmad inden jeg
ruller i Bilka efter mad til den sorte pensionær.
Havebordet jeg hentede hos Kenny, limes og som så skal stå og tørre nogle timer
inden jeg sætter skruerne på plads. Går ud og klipper lidt i hækken mod øst, da
der er nogle lange grene og tørre kviste.
Sætter skruerne i havebordet og pakker bilen med det og de rengjortes stole og
ruller til Hvedevænget.
Ved hjemkomsten er der cykling fra Belgien, Binck Bank Tour og den vindes for tredje
dag i træk af Sam Bennett.
Så er der Veganer Schnitzler og pasta inden jeg flader ud foran skærmen for at
se Søren Kragh Jacobsen og bandet Oktober underholde. Det var en positiv
overraskelse med engagerede og dygtige musikere og fine tekster, forfattet og
sunget af Søren selv.
Ser også slutningen på dagens udgave af Frost inden katten får sin natmad og
går ud.

15. august. Torsdag. 14 grader, gråt og vinden er let
fra sydlige retninger.
Har været vågen flere gange og står lige op og går en runde ved 6tiden og Sorte
sover under pavillonen på havestolen. Ved 8tiden kommer han ind og spiser
morgenmad og lister så ud sammen med Malte.
Efter morgenmaden gør Aase anstalter til at rulle mod Scala, men vi bliver
enige om at vejret er for ustabilt, så det er Toyotaen der tager turen til
Scala.
Jeg sætter grejet og mig selv op til en tur på træneren og ruller godt 24 km på
1 time og 3 min og 72 højdemeter. Så er det badetid og bagefter hentes Aase.
Så er der cykling på alle kanaler, næsten. Dagens etape i Binck Bank Tour vindes
af Tim Wellens og etapen i Vuelta a Burgos har Ivan Ramiron Sosa som vinder. Så
serveres der hamburgerryg, blomkål og gulerødder.
Skovkatten møder op og får list spiseligt, hun kommer til stadighed på besøg.
Ser en udsendelse om Alzheimers ’En Stille Forsvinden’ som jo desværre ikke kun
rammer gamle mennesker.
Ser også ’Frost’ den sidste times tid, Sorte får mad ind i mellem.

16. august. Fredag. 15 grader, lidt gråt og vinden er
let fra nordvest.
Er oppe ved fem tiden og det er Sorte også, så han får lidt morgenmad og lægger
sig i Aases værelse.
Kabalerne lægges og så læser jeg i bogen ’ Brødre på Landevejen’ som er en bog af
Chris Anker Sørensen og hans bror Allan Bo Andersen, hvor de fortæller lidt om
det cykelmiljø de begge har færdes igennem mange år. Ganske underholdende.
Så er det tid til at tanke Toyotaen og bagefter ruller jeg en tur i Næstved
Storcenter for at købe et gavekort til Livas mormor som bliver halvfjerds på
mandag. Kører ind til Aldi på tilbagevejen.
Aase starter cyklen og kører til kaffemik hos Bodil. Jeg ser Binck Bank Tour og
har glemt hvem der vandt.
Giver mig til at læse i Chris og Alans bog og læser den færdig i løbet af
dagen. Sorte kommer og får en eftermiddags snack.
Aftensmaden er tag selv-bord og jeg opdaterer begge vores computere og er lidt
spændt på om det hjælper på Aases problemer med kabalerne hvor programmet ’fryser’
i perioder.
Ser ’En By i Provinsen’ og bagefter Barnaby og Sorte når lige natmaden inden
sengetid.

17. august. Lørdag. 14 grader, gråt og regnfuldt med
en let vind fra syd.
Er oppe ved fem tiden og det er Sorte også, så han kommer ind og får morgenmad
inden han går ud i regnen igen.???
Lægger kabalerne og slumrer lidt til ved 8tiden. Efter morgenmad, finder jeg et
par stykker elektronik som jeg ikke bruger mere og sætter det til salg.
Slagter også min Maxtor backup, som har været taget fra i flere år. Forventer
at genbruge de to 500 Gb harddiske som sidder i kassen, som image backup for
vores to pc’er. De skal monteres i hver sin pc.
Ser lidt cykling fra Binck Bank Tour og de sidste 15 km i Vuelta a Burgos som
streames fra cyclingfans.com.
Så er der fiskefileter og pomme fritter inden jeg ser noget om ’Naturens
Vidundere’ hvoraf det meste desværre er skildringer af hvor dårligt det står
til med det meste af Jordens natur og så et forsøg på at lade kommentatorerne overdramatisere
alt fra at koge en kedel vand til vandring på mindre stier. Lad dog for helvede
billederne tale for sig selv. Ignoranter.
Går tidligt til køjs, men Sorte fodres inden da.

18. august. Søndag. 15 grader, gråt og en svag vind
fra syd.
Er tidligt på færre, da vi har en aftale om brunch i Maribo i anledning af
mormor Anettes 70. års fødselsdag i morgen. Jeg ved ikke om håndværkeren på
genboens hus tror det er mandag, men han mødte op lidt før klokken syv og gik i
gang.
Sorte møder op til morgenmad ved 6tiden og går så ind og sover på sengen i
Aases værelse.
Vi gør os klar til at hente Kenny på Hvedevænget ved halvtitiden og ruller så
mod Forbundshuset i Maribo. Sorte slumrer videre og vi har åbnet vinduet i
badeværelset så han kan slippe ud.
Det tager under en time at nå Maribo og vi ønsker Anette tillykke med
fødselsdagen, som jo faktisk først er i morgen og vi hilser også på Anja og
Liva som er uden storesøster Tilde der er på efterskole i Flakkebjerg og ikke
kunne få fri.
Der er mødt mange op, omkring 50-60 personer og vi har en hyggelig formiddag
med en god brunch og efterfølgende lagkage. Der bliver også tid til at lege med
Liva og en jævn aldrene dreng. Vi ruller atter mod Næstved først på
eftermiddagen. Sorte er her stadigvæk men går ud da vi kommer hjem efter han
har taget næsten 7 timer på øjet.
Ordner lige ugens transaktioner og ser så lidt cykling fra Belgien. Binck Bank
tour hvor dagens etape vindes af Oliver Nasen. Den samlede vinder er Laurens de
Plus.
Sorte møder op midt på eftermiddagen og får en bid mad og går så atter ind og
lægger sig i Aases værelse, tror han er klar over at det fugtige vejr ikke bare
lige forsvinder.
Da vi har fyldt depoterne godt op fra formiddagen af, bliver det tag selv-bord resten
af dagen og jeg sætter mig og ser filmen ’The French Connection’ hvor Gene Hackman
og Roy Scheider er uovertrufne i deres roller.
Forsøger at se et par andre udsendelser, men et par glas hvidvin hjælper vist
til med at øjenlågene ikke vil samarbejde. Sorte kommer og spiser lidt og
slumrer så videre på gulvtæppet i stuen inden han går ud til natten.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke
km/t

Vindretning

Lufttryk

2019

20,5

9,2

9,7

V

1006,8

2018

19,4

35,2

1,9

1004,3

2017

9,9

2,8

0,0

ØSØ

1017,9

2016

15,7

1,4

1,6

VNV

1017,4

2015

19,3

9,2

8,2

ØNØ

1007,6

2014

19,2

29,6

11,4

VSV

0999,9

2013

16,7

8,5

8,7

V

1001,3

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata

Nedenfor et billede af dagens hovedperson(er), nemlig Anette
og Liva.

P.S.
Jeg har ladet mig lokke af ussel mammon til at reklamere for One.com, som er
grundlaget for vor hjemmeside med mere. Tryk på linket: http://one.me/daaczqqp