07. september. Mandag. 10 grader, spredte skyer og vinden er let fra sydvest.
Er vågen ved halvfiretiden men falder i søvn igen til klokken seks.
Så er det op og gøre klar til at Aase skal til træning klokken 10.
Vi når det som altid, selvom ’bussen’ kom tidligere end sædvanligt.
Jeg begiver mig til at studerer mulighederne for brug af Flex Trafik og vil booke et par ture, men det viser sig at det kun er muligt at booke 14 dage frem, hvilket jeg finder helt tosset. Må vente til i morgen med at booke vores første tur. Ordner lidt andet administrativt i forbindelse med Næstved Kommune, men de er sgu noget tunge i gumpen.
Så kommer Aase retur fra træningen og vi spiser en let frokost. Vi ser lidt cykling fra Italien og spiser så aftensmad inden jeg ruller en tur i Aldi.
Roder så lidt med computeren og nogle blogindlæg.
Katten kommer for at ’snakke’ lidt inden han går udenfor.

08. september. Tirsdag. 13 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydvest.
Er vågen satans tidligt pga. flimmer og kan ikke falde i søvn igen og så kommer ’nattrissen’ og hjælper Aase. Jeg småblunder lidt, men katten banker på vinduet og vil ind, for det blæser kraftigt, han lukkes ind og får morgenmad hvorefter han går ind og sover. Vi gennemfører vores sædvanlige morgenritual.
Vi har ingen helt faste aftaler i dag udover at der kommer en sygeplejerske og ser til Aases sår på foden. Det ser rimeligt ud og hun sætter ikke et nyt plaster på, men smører det lidt med noget fedt creme vi selv har købt.
Jeg ruller en tur i Bilka og køber kattemad og et par andre småting. Vi spiser frokost og ser TDF sammen med kaffen og en fransk vaffel.
Efter dagens etape, kaster vi os over aftensmaden og opvasken. Det sidste klares heldigvis af køkkenets vigtigste maskine.
Så er der Aften Tour og derefter kalder køjen.

09. september. Onsdag. 15 grader, gråt og blæsende fra sydvest.
Er atter vågen tidligt, dæmonerne er på spil, men jeg forsøger at vifte dem væk ved at lægge kabalerne.
Står op og gør klar til at hjælpe Aase i gang med dagen. Vi skal gøre os klar til træning ved 12tiden.
Morgenmad og vask og vi er parate til at møde dagens strabadser.
Jeg ændrer min tid til AK check på Næstved Sygehus fra onsdag i næste uge til i morgen.
Så venter vi bare på transport til Tommerupvej. De kommer i sidste øjeblik, hvilket til tider er ret irriterende når Aase altid er i god tid.
Aase hentes og jeg går i gang med et par telefonopringninger og nogle e-mails, samt tager en sludder med sygeplejersken som fordeler Aases medicin.
Aase returnerer og er mægtig glad for dagens forløb. Hvor det rart at der sker noget positivt med fruen.

10. september. Torsdag. 10 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydvest.
Hører ’nattrissen’ ved godt halvfemtiden og kan så ikke sove længere. Kabalerne onduleres og jeg står op og gør lidt havregryn klar til indtagelse. Derefter vækkes Aase og hun rulles på toilettet og går så til køjs igen, mens hun venter på badedamen som kommer ved halvnitiden og hjælper med et brusebad. Det er jo ikke fordi vi ikke selv kan bade, men det er rart en gang imellem at jeg får en pause om morgenen til at få noget administrativt arbejde fra hånden og så holder vi jo kommunens hjul i gang.
Har en aftale med AK Centeret klokken 13 og jeg ruller ad sted. Holder på Kvicklys parkeringsplads, da der som regel ikke er til at opdrive en parkeringsplads på Sygehusets arealer.
Det tager ikke lang tid at få kontrolleret test apparatet og få taget en prøve og jeg lister ad sted igen med en ny tid i marts 2022. Ruller mod LIDL og køber lidt og forsætter til Rema og køber lidt og til sidst en tur på apoteket og køber alt for dyrt, men kunne ikke købe en del af hjertemedicinen før en gang i oktober. Se det kan sgu blive lidt af et problem.! Møder Helle, som er frisk og vi får lige en kort snak.
Hjemme igen hvor Kenny har været hos Aase og se lidt cykling mens jeg var fraværende.
Kenny har køb lidt mad og vi smasker os igennem røstis og fadkoteletter som Kenny har tilberedt.
Så er det ved at være sengetid og katten kommer også for at sove inde.

11. september. Fredag. 10 grader, let vind fra sydvest og solen skinner.
Vækkes af nattrissen og går en runde i huset. Katten har forladt os i løbet af natten.
Vi har kommunikeret lidt med Aase læge omkring hendes venstre ankel / fod, som jo stadig er lidt hævet og stiv og åbenbart er der stadig noget materiale tilbage i foden for at holde den stabil. Fysioterapeuterne får en seddel med lægens notater på mandag.
Så kommer der en af pigerne fra Hjemmeplejen og spørger om der er noget galt, da vores nødkald er aktiveret, det viser sig så at strømmen er til nødkald senderen er afbrudt. Vi tænder igen og jeg flytter stikket til en anden kontakt hvor der er mindre mulighed for at afbryde den. Det er samme kontakt som leverer strøm til vores Internet router. Lidt senere kommer Hussan og spørger om der er noget galt med nødkald anlægget. Men det er der ikke, det viser sig at nogen har glemt at nulstille nødkaldet fra først på eftermiddagen.
Vi spiser til aften og slapper lidt inden sengetid. Katten går ud til natten.

12. september. Lørdag. 13 grader, mest sol og vinden er frisk fra sydøst.
Sover til klokken næsten seks. Nå, da, hvad er der galt.?
Lægger kabalerne og står så op og lukker katten ind til morgenmad, inden han går ind og sover.
Fruen og jeg spiser morgenmad og så lister jeg en tur i Aldi for at købe livsfornødenheder, vin og sådan noget. 😊
Så kommer Kenny med Vikingkøller som vi skal ha’ til aften. Vi snupper lige en Berliner til kaffen mens vi ser TDF.
Her ved 17tiden sover katten sgu stadig. Vi spiser til aften. Nu da vi er færdig med at spise, kommer katten og får aftensmad og går ud. Kenny ruller til Hvedevænget.
Vi ser lidt på flad skærmene. Jeg ser Netflix for første gang i flere uger.
Godnat.

13. september. Søndag. 13 grader, gråt og noget luftigt fra sydvest.
Er vågen ved 3tiden og hoster og det krilrer i halsen. Noget vand og en mint pastil klarer sagen og jeg sover videre til klokken godt 6.
Mad til Sorte som bagefter lægger sig og sover et eller andet sted.
Aase og jeg har store badedag om søndagen. 😊
Så er der morgenmad til os begge.
Aase løser kabaler og jeg kaster mig over ugens regnskab. Ellers går dagen med at holde tempoet nede. Ser en del TDF, hvor der som sædvanlig ikke sker de store ting før på det sidste bjerg.
Vi spiser rester og drikker et glas vin. Vi flyttede Aase over på en almindelig stol ved hjælp af Sara ‘en, men tilbage til kørestolen direkte fra stolen. Godt gået frue, du er en sej kvinde. 😊
Stille og rolig aften og katten får natmad inden han går ud igen.

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata