22. november. Mandag. Minus 4 grader, solrigt og vinden er svag fra sydvest.
Hører hverken dit eller dat i nat, sover med høreværn. Vågner ved sekstiden og slår 9 meter rekorden.
Lægger kabaler, men der kommer til at mangle en enkelt, det er en af de rigtig vanskelige.
Står op og gør klar til dagens rutiner og vækker så Aase. Fruen hjælpes i bad og så er der morgenmad.
Katten får lidt morgenmad og går så ud.
Skriver lidt på bloggen og foretager de sidste forberedelse til at skulle ud ad døren for at besøge Vadestedet. Cyklen er optaget så John kommer og henter Aase og de går ture med firepunktsstokken og bagefter strækker John Aases venstre arm og håndled, samt forsigtig bevæger fruens venstre fod.
Så er cyklen ledig og Aase kører ca. 15 minutter inden vi drager ad sted mod den nye Aldi for at købe til livets opretholdelse. Beløbet for de indkøbte varer taget i betragtning, burde vi nu kunne holde os i live til på den anden side af Nytår, men det sker vist ikke.
Hjemme hos katten, som gerne vil have lidt at spise og vi andre også. Nybagt Aldi franskbrød med laksepaté udgør dagens lette frokost.
Ser lidt cykelcross fra i går og drikker så kaffe med Aldi Kleiner til.
Aftensmaden er flødekartofler samt stegt flæsk og bagefter luftes der grundigt ud.
Vi ser lidt forskelligt i tv’et og så er det sengetid for pensionister.
23. november. Tirsdag. 6 grader, lidt sol og vinden er svag fra sydvest.
Drak vist mere end en halv liter vand til flæsket og det hævner sig senior. Falder i søvn igen og hører ikke nattrissen. Står op ved godt halv ottetiden efter at have lagt alle kabalerne. Fruen vækkes og dagens rutiner tager sin begyndelse. Efter morgenmaden lægger Aase kabaler og tager så fat på at ordne hylder og skabe i køkkenet og tro mig det trænger de til. Jeg hænger en ny håndstøvsuger op i bryggerset som Aase gerne ville have, da den er noget lettere end den vi har og nemmere at holde tændt mens den bruges.
Let frokost efter fruens 10 ture med ’Tor’ og derefter en times cykling. Jeg begynder at rydde vores lager af kemikalier til enhver lejlighed og beslutter at køre på lossen med det uanvendelige og tømmer så skuret for pap og småt brændbart samtidig. Ikke mange på lossen, men for helvede et kaos der er på Nygårdsvej fordi nogle kommunale halvhjerner har oprettet både testcenter og vaccination i forbindelse med Coronaen samme sted.
Vi spiser pasta og pølser og skyller med lidt rødvin inden Corona tv-avisen. Men i dag er der igen mere om SMS Mette. Katten og jeg ser det meste, som tidligere lister katten ad sted og vil ud inden tv-avisen er færdig. Bonderøven er på programmet og kigger så lidt på en optaget udsendelse om Diplomaterne. Aase havde købt et par lakridspiber og jeg ’røg’ den ene, vel vidende at det ofte giver mig flimmer når der indtages lakrids i større mængder. Men lad os nu se.
Fruen er gået til køjs for en time siden og nu følger jeg efter.
24. november. Onsdag. 6 grader, gråt og den svage vind kommer fra sydlige retninger.
Hører og ser intet før ved godt fem tiden. Efter en lille spadser tur lægges kabalerne og foretager lidt rygøvelser. Nå, lakridsen er vist på spil, for flimmeren er tydelig i dag. For det meste stopper det efter et døgns tid.
Bestiller tid til skift fra sommerdæk til vinterdæk. Får en tid allerede i dag, pga. et afbud, sådan.
Helle kommer og luger mellem planterne ind til naboen mod øst. Håber sgu hun kan holde varmen.
Jøsses, hvor det pyntede, Tak for det Helle. Hun har investeret i en motionscykel og den bliver jeg altså nødt til at se på et tidspunkt. 😊
Aase og Helle snakker lidt mens jeg er hos Toyota og så smager de på orange likøren. Den går vist rent ind. 😊
Efter en kop kaffe og et stykke ægte citronmåne, ruller Helle hjem ad, det bliver jo hurtig mørkt på denne årstid. Aase får hevet gardinet til havedøren ned med kørestolen. Det har sgu ikke siddet særlig godt fast.
Jeg sætter det op igen og strammer skruerne i beslagene. Mærkværdigvis har man på beslagene brugt en torx skue et sted og en stjerne skrue et andet sted. Det er sgu da ikke smart.
Vi spiser hurtigmad og sætter os og ser lidt tv-avis, hvor truslen om brug af mundbind i det offentlige rum vist er på trapperne, samt visning af Coronapas i nogen situationer. Det er dog ikke vedtaget endnu.
Forsøger at se et eller andet i tv’et, men et par glas rødvin sætter hurtig en stopper for det.
Fruen er gået til køjs og nu er det min tur.
25. november. Torsdag. Gråt og det regner lidt og vinden er let fra sydvest.
Klokken er godt halv fem da jeg vågner og lister en lille tur. Trissen har været her. Forsøger at slumre lidt mere, men nej siger systemet, så jeg kaster mig over dagens kabaler og i løbet af en god times tid, er de gået op. Forsøger atter at småslumre lidt, dog med skiftende held.
Op og vække Aase og så er dagen gået i gang. Træning på Vadestedet vinker forude. Let frokost og lidt tv-avis, blandt andet om fregatten Espen Snare, har skudt nogle pirater i Guinea bugten. Det skal nok give noget ’fnidder’.
Let frokost og så ruller vi til Vadestedet. 15 minutter på combi cyklen og så kommer John og inviterer Aase til en længere gåtur kun med ham som støtte. Så en tur i barren og på vippebrættet inden endnu en gåtur.
Vi springer førstekommen mandagstræning over siger John, han skal til undersøgelse med sin venstre arm.
Vi handler lidt i Næstved Vinhandel på vejen hjem. Slipper rimelig let gennem kaosset på Nygårdsvej.
Et stykke kage til kaffen og så nærmer vi os aftensmaden, som kokken har bestemt skal være veganerbøffer med kartofler og rødvinssovs. Sovsen blev lidt salt, da jeg brugte lidt grøntsags fond. Den springer vi over næste gang.
Efter opvask og tv-avis, ruller jeg en tur i Aldi og glemmer at få mælk med hjem.
Lidt tv til os begge, ser lidt fra DR tv om en hash smugler, han synes jo selvfølgelig han er en forfulgt uskyldighed. Nød. Sengetid også for katten.
26. november. Fredag. 0 grader, lysegråt og vinden svag fra sydvest.
Hører nattrissen, men falder i søvn igen og ved halvsyvtiden vågner jeg og går i gang med kabalerne.
En god time senere vækkes fruen og ritualerne tager sin begyndelse. Normalt holder vi lav profil om fredagen, men i dag skal Aase til frisør hos Susanne, hun er ellers kommet herned nogle gange, men jeg synes at vi skal gøre et forsøg på at fruen kommer lidt mere væk fra Figenvej til en afveksling.
Ruller fra Figenvej i god tid, ved jo ikke hvor stort kaosset på Nygårdsvej er i dag. Vi slipper nemt igennem denne gang. Venter 10 minutter ved frisøren inden vi går ind. Hun har en kunde i forvejen, det må være hende som har parkeret som om hun ejede indkørslen, som er ved at blive ’ondulereret’ og så går Susanne i gang med fruen. Jøsses hvor det pynter, Aase var blevet meget langhåret inden for kort tid. Det må være alle de R vitaminer hun indtager. Ha, ha, hvad er R vitaminer, ja, gæt selv.
Vi spiser dog faktisk meget varieret, selvom det er mig der står for det meste af indkøbene og madlavningen, men jeg spørger altid Aase om hun kan spise det eller det i dag.
I dag står den så på sen frokost, til gængæld springer vi aftensmaden over. Spegesild, med karrysalat og hårdkogte æg, laksemad og en ostemad, garneret med et par snapse og et glas øl er dagens fuldkost.
Fruen ordner køkkenet bagefter.
Aase ser Vild Med Dans og jeg ser Inspektor Frost. Det meste i hvert fald og så er det sengetid.
27. november. Lørdag. 1 grad, svag vind fra syd og solen skinner.
Hører trissen, men falder i søvn igen til klokken halv syv. Lægger dagens fem kabaler og står op og vækker fruen. Ritualerne gennemføres og jeg sætter mig i Toyotaen for at rulle en tur i Bilka. Jøsses Alvilda, der er sgu rigtig mange ude for at handle. Jeg går benhårdt efter varerne på min huskeliste og stikker så af igen.
Hjemme igen og efter at have sat vaskemaskinen på overarbejde, laver jeg en meget let frokost mens Aase går 10 runder med Tor og cykler en time.
Henter Kenny, som har lovet sin mor at sætte nogle flere lyskæder op og efter kaffen, tager vi fat på det projekt. Fire lyskæder sættes op, to kæder inde og 2 kæder ude.
Vi spiser hurtigmad fra Bilka og Kenny rulles til Hvedevænget hvor vi får hans reklamebundt, da Aase gerne vil have dem, vi har for anden uge ikke fået reklamer.
Ser Corona-avisen og nervøsiteten breder sig generelt over den nye Covid variant.
Aase ser bagedyst og jeg ser en film jeg har optaget for nogle måneder siden og så er det ellers godnat.
28. november. Søndag. 2 grader, svag vind fra sydvest og det er noget gråt.
Drak vist en del vand i går og sådan noget vil en gang imellem ud igen. Vågner ved halvtotiden og må liste mod toilettet. Tilbage til køjen og nogle få minutter efter hører jeg trissen. Hun er lidt tidligt på færde og Aase har dog heller ikke behov for hjælp på det tidspunkt.
Jeg slumrer videre og er vågen ved godt sekstiden. Kabalerne får en tur, men mangler en enkelt da jeg står op for at indlede dagens ritualer. Aase vækkes og denne gang er der vist behov for lidt hjælp. Aase klarer jo selv badet, så jeg hjælper kun lidt bagefter.
Morgenmad og så rydder fruen bordet og ordner køkkenet, mens jeg ser lidt på ugens regnskab og ’snakker’ lidt med den sorte mand. Vi er temmelig meget på talefod i øjeblikket, men jeg skal stadig være opmærksom på udtrykket i øjnene og også på ørerne, når de lægges tilbage. 😊
Anette ringer til Aase og de aftaler at jeg skal hente Anette til en eftermiddagssnak over et glas.
Der er ellers cykelcross folkens, jeg havde aftalt med katten at vi skulle se cykelcross sammen i eftermiddag. Nå, men den menneskelige kontakt er vigtigere og Anette må ikke glemmes.!
Nogle hyggelige timer senere, hvor jeg når at se cyklingen indimellem, kører jeg Anette hjem og går med op for at se hendes lejlighed, hvor hun så småt er begyndt at falde til.
Hjemme igen og så står den på flødekartofler og Bilka frikadeller. Corona-avisen må ses, og den nye variant Omikron, spøger en del i kulissen.
Katten kommer og får lidt spiseligt og synes oplagt til lidt ’snak’, men missemand, jeg har også lidt andre gøremål, så du må klare dig selv.
Lidt senere tager vi en ’snak’ mens vi ser en krimi. Fruen går tidligt til køjs og jeg ser en film færdig.
Aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata