06. maj. Mandag. 12 grader, let vind fra sydøst og solen kæmper lidt med skyerne. Det har regnet 6 millimeter i nat.
Må op en tur ved to tiden. Skyldes vist umådeholden indtagelse af koldt vand efter at have spist nogle krydrede forårsruller. Slumrer til klokken seks og lægger så kabalerne inden ritualerne indledes.
Vi gør klar til dagens træning på Vadestedet og er som sædvanlig i god tid. På hjemvejen ruller vi en tur i LIDL. Hjemme, hvor katten møder op til lidt frokost og går så da jeg ikke rigtig har tid til at sidde og kæle. For øvrigt mente Linda da vi talte med hende forleden dag, at katten hedder Messi.
Vi slapper lidt og ser lidt cykling, men det virker en anelse søvndyssende synes jeg og venter med at se de sidste 15 kilometer. Aftensmaden er dansk hakkebøf og bearnaisesovs.
Katten møder atter op, men nu laver jeg mad misser og har ikke rigtig tid til at snakke. Hun lister så ud igen efter at have spist en dåse hakket tun. Underholdningen består for mit vedkommende af Frasier.

07. maj. Tirsdag. 12 grader, nogen sol og vinden er let fra øst.
Er vågen ved seks tiden og går en lille tur og lægger kabaler bagefter. Så startes ritualerne en times tid før normalt, da jeg skal en tur til Toyota for et årligt service. Katten møder op men jeg har ikke den nødvendige tid til at kæle og hun går igen efter lidt spiseligt. Ruller mod Toyota og får at vide af værkfører Henrik at der går to timer inden bilen atter er klar. Det må jeg leve med og går en tur og ser lidt på de andre Toyotaer, ikke mindst Yarissen, som måske er et emne næste år, hvor leasing perioden udløber for CH’ren. Der går dog knapt to timer så kommer Henrik og nævner at maskinen er ok, men anbefaler at jeg får undervognsbehandles bilen, men jeg tror at han har glemt at den er leaset.
Kører en tur ind til 365 for primært at købe noget kattemad som Messi er glad for. Hjemme igen og jeg slapper lidt til Giroen. Ringer til Helle, som drager en tur til Bergen i morgen. Så møder min veninde igen op, men er lidt vild og jeg for en masse kradsemærker på højre arm. Tror hun var irriteret over jeg talte i telefon med Henrik. Havde skrevet til Henrik omkring hans problemer med galdeblæren og han ringer tilbage og nævner at om 14 dage skal han have fjernet den betændte galdeblære.
Aftensmaden er oksekødboller med pasta til. Så møder katten atter op og vi får en hygge ’snak’ på sofaen mens tv-aviserne myldrer over skærmen.  Jeg holder meget af dig misse piv, du får os begge droslet ned i omdrejninger.
Ser Frasier og falder i søvn efter indtagelse af et par glas vin og lister så til køjs.

08. maj. Onsdag. 4 grader, øv, vinteren er tilbage. Svag vind fra sydøst og solen skinner det bedste den har lært. Vågner ved firetiden og må en tur på toilettet, Skulle vist ikke have drukket alt det kolde vand og vin. Vågner så ved sekstiden og moser mig igennem alle kabalerne i en ruf.
Nå, så er det ritualernes tur til at blive aktiveret. Bagefter lister jeg i fitness lokalet og Aase motionerer og da jeg er færdig, kommer katten og får lidt mad og håndspålæggelse inden hun lister ud i det gode vejr. Så er der cykling fra Italien og bagefter spise vi oksekødboller og stegte kartofler.
Underholdningen kommer som så ofte tidligere fra fladskærmen.

09. maj. Torsdag. 4 grader, let vind fra sydvest og solen skinner.
Vågner allerede ved halvtotiden og går en hurtig tur. Slumrer så videre til klokken halv syv. Lægger kabaler, men mangler en.
Ritualerne startes og jeg skifter og vasker sengetøj, mens Aase går de 15 runder og cykler til en let frokost. Katten møder op og vi ser lidt cykling efter jeg har været i bad. Hun bliver dog ikke længe, så jeg ser cyklingen færdig sammen med Aase.
Vi spiser flødekartofler og frikadeller til aften. Atter møder katten op, men kun for en kort stund.
Let underholdning svæver hen over skærmen.

10. maj. Fredag. 11 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydvest.
Vågner lidt i seks og lægger kabaler og så banker Aase og vi står op og sætter gang i ritualerne en time tidligere end sædvanlig. Katten møder op og vi lægger os en halv times tid på sengen og ’snakker’ lidt inden hun atter forlader huset. Siger lige hej til Marley og Linda inden vi gør klar til en tur til Rikke og møder som altid op i god tid. Rikke forsøger med at aktivere overarm og albueled og det så fornuftigt nok ud. Altså på sigt kan vi nok får noget mere ud af den venstre arm, men det koster jo kassen. Vi overvejer hvad vi skal den næste måneds tid. Vi ruller ind til 365 på vejen hjem, hvor vi køber livsfornødenheder. Hjemme igen og vi for lige en snak med Sofus og Hanne og Aase rulles en tur rundt i haven og hun kan godt lide de ændringer Hanne har foretaget. Så er det kaffetid med Bodils gode banankage som supplement, derefter enkeltstart i Giroen som så vindes af Tadaj Pogacar.
Vi spiser en laksemad til aften og snupper en snaps samt et glas øl til at skylle med.
Aftenunderholdningen overlades til fladskærmen.

11. maj. Lørdag. 12 grader, let vind fra nordøst og solen skinner.
Vågner klokken halv fem og må op en tur. Lægger kabaler og slumrer så til klokken godt halv otte.
Ritualerne påbegyndes og så gør vi lidt rent, Aase tager køkken og forstue og jeg spritter badeværelserne af. Katten kommer for en kort bemærkning og så er det ellers i bad. Slapper lidt og vi venter så på familien fra Søborg, som forventes at dukke op midt på eftermiddagen. Desværre blev de lidt forsinkede, men vi nåede da at drikke kaffe med mere på terrassen og snakke med Lauritz, som efterhånden er noget af en krudtugle, men han bliver jo også 5 måneder i morgen.
Familien Søborg tager ad sted først på aftenen og vi siger tusinde tak for visitten.
Vi spiser et par burgere til aften og snupper et stykke chokolade. Overlader aftenunderholdningen til Sommerdahl, men det er vist ikke rigtig mig.

12. maj. Søndag. 13 grader, let kølig vind fra nordøst, men solen skinner.
Må op en tur ved tre tiden, men slumrer videre til klokken seks. Lægger kabaler og så sættes ritualer på aktiv. Vi rydder lidt op og støvsuger og vasker håndklæder samt gulv.
Katten kommer en lille times tid og så slapper vi ellers lidt inden Bodil kommer på visit med banankage. En hyggelig eftermiddag går hurtigt og så spiser vi marineret kalkunfilet til aften.
Underholdningen overlades som så ofte før til hvad fladskærmen kan byde på.

Vejrdata kan ses her. Vejrdata