10. november. Mandag. 8 grader, gråt og vinden er let fra sydøst og solen dukker langsomt op.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 2:10.
Er oppe ved tretiden, firetiden og sekstiden, er fandme træt af det renderi. Katten kommer med ind ved firetiden og slumrer hos mig i benenden af sengen til klokken godt seks. Synes ikke jeg er frisk, maven driller og jeg aflyser vores deltagelse på Vadestedet.
Lægger kabaler og så aktiveres ritualerne ved ottetiden. Vasker og tørrer håndklæder og så ruller jeg en tur i Rema og køber som sædvanligt alt for meget. Forsætter til UNOX-tanken og tanker benzin og har til hensigt at vaske bilen ved samme lejlighed, men jeg skal altså tisse og må vende næsen mod Figenvej.
Let frokost til os begge og så kommer katten og synes vist vi skal hygge os lidt og det gør vi så en times tid på sengen inden frøkenen synes vi skal gå ind i stuen og se cykling. Vi ser lidt af dit og dat inden vi sætter maden i ovnen og senere spiser lidt tør and med brunede kartofler og ribsgele mens katten ligger på stolen og får lov at smage inden hun går ud gennem terrassedøren. Fruen vasker op og jeg skriver lidt på et blogindlæg inden jeg går ind og ser lidt tv-avis og noget Lykkehjul. Kniber i øjeblikket med at holde mig vågen om aftenen, så der smutter af og til en udsendelse. Fruen hjælpes til køjs og kort efter går jeg samme vej.

11. november. Tirsdag. 8 grader, vinden er også i dag let fra sydøst, men det er gråt og det holder hele dagen.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:00.
Jeg må op ved halvtretiden og ved sekstiden. Katten kommer med ind og får lidt spiselig og sover en times tid, mens jeg lægger kabaler, inden hun vil ud igen. Ved ottetiden startes ritualerne og så er vi klar til hvad dagen kan byde på. Jeg støvsuger under vores senge, det trængte der sgu til og så fodrer jeg fuglene inden en let frokost, hvorefter fruen cykler lidt til en gammel dansk film, Bussen, med blandt andre Dirch Passer. Den synes hun godt om.
Så kommer katten igen og vi går ind og ser cykelcross det meste af eftermiddagen og det først her til aften inden maden at hun lister ud. Vi spiser paprikagryde med kartoffelmos og desserten er et stykke chokolade til fruen og en lakridspibe til undertegnede. Katten forlader os.
Vi underholdes af de sædvanlige udsendelser og jeg har som ofte vanskeligheder med at holde mig vågen. Hjælper Aase i seng og sætter mig med et glas vin og en håndmad og ser Spise med Prise inden sengetid.

12. november. Onsdag. 9 grader, vinden er frisk fra syd og det er gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:50.
Er oppe klokken halvfire og klokken seks og lukker katten ind til morgenmad, hun slumrer en lille time og vil så ud igen.
Jeg blunder til klokken otte og så sættes ritualerne i gang. Aase rydder op og jeg forsøger at bestille flextrafik, men siden fungerer ikke. Bestiller mad fra Det Danske Madhus, jeg glemte det sgu i søndags.
Jeg vasker og tørrer tøj, regulerer lidt på vores forskudsopgørelse og bestiller Flextrafik.
Katten kommer og jeg tror vi skal se cykling, men frøkenen går i fitnesslokalet og jeg må så se cykling alene. Hun kommer dog ud til aftensmaden og får lidt kylling, pastaen og blomkålen springer hun over. 😊Hun forlader huset kort efter.
Vi gør klar til noget Lykkehjul og andre seriøse udsendelser hvorefter vi ser os om efter et sovested.

13. november. Torsdag. 8 grader, vinden er frisk fra sydvest og det er lysegråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:15.
Må så op en tur kvart i tre og ved halvsyvtiden hvor katten lukkes ind til morgenmad og så smutter hun igen. Lægger kabalerne og så sættes ritualer i gang.
Vi har en aftale med et selskab som vil rense vores tagrender, men ved ikke hvornår på dagen det sker.
Men jeg venter kontakter jeg Toyota for at høre hvorledes vi klarer jeg får nogle dæk som efter den nye lidt skæve lovgivning om kørsel på sommerdæk om vinteren. Jeg skal betale er det overordnede budskab, selvom jeg finder det noget skævt at jeg på en leaset bil skal betale for lovlige dæk.
Hvorom alting er bestiller jeg nye dæk til dytten og ser sur ud.
Da tagrenderenseren ikke er kommet endnu, kører jeg en tur til Omø vej og for taget en blodprøve til kontrol af diabetes 2. Havde medbragt en urinprøve, men den var ikke nødvendig sagde laboranten. Tror sgu ikke rigtig de har styr på tingene dernede. Men må så snakke lidt med sygeplejersken på tirsdag.  Nå, så dukkede tagrenderenseren op selvom det er ved at være mørkt. Katten er mødt op og vi sidder og ser lidt Spise Med Price. Hun er noget nervøs for larmen af rensningen af tagrenderne. Så er det spisetid og da gamlingen har glemt at bestille mad i søndags, må vi klare os med flødekartofler og frikadeller. Katten ligger ved bordet og følger med. Hyggeligt misser. Hun går ud i bryggerset og spiser lidt og lister så ud.
Vi ser hvad de sædvanlige danske kanaler kan byde på, Lykkehjulet, etc. Jeg småslumrer lidt foran husalteret og, da Aase er på vej i seng, giver jeg en hjælpende hånd. Ser Spise Med Price og lister så til køjs.

14. november. Fredag. 6 grader, vinden er svag fra sydvest og det er lidt gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:30.
Jeg er oppe ved firetiden og halvsekstiden og så lukkes katten ind til morgenmad, hvorefter hun atter lister ud. Lægger kabaler og småslumrer og står så op lidt i otte og sætter ritualerne i gang.
Er desværre ikke fyldt med energi, så efter et bad og en tur i Rema, flader jeg ud på sengen.
Er inde og se hvorledes blodprøverne faldt ud fra i går og konstaterer at de nok er bedre end sidst, men der er sgu ikke noget at skrive hjem om. Katten Leo dukker op og spiser lidt og jeg flader stadig. Så kommer Messi og vi går ind i stuen og ser et par afsnit af Spise Med Price. Så går vi over til spise med Finn og i dag er det tarteletter med hønsekød samt lidt mandelbudding med rød sovs. Katten går ud.
Vi ser Vild med Dans og finder så køjen bagefter.

15. november. Lørdag. 3 grader, svag vind fra sydøst og solen skinner.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:43.
Må som så ofte op en tur ved halvfiretiden og igen klokken lidt i seks. Lukker katten ind til morgenmad og hun synes at det ville være rart med en slummer indendørs. Hun går dog ud igen ved otte tiden.
Lægger kabaler og småslumrer og da katten går ud, startes ritualerne. Hun vender dog tilbage ved frokosttid og går i fitnesslokalet og slumrer.
Vi tager det lidt med ro og venter på at Kenny kommer en tur i eftermiddag for senere at overnatte til søndag, hvor han tager videre til Maribo og Liva.
Henter ham på stationen midt på eftermiddagen. Vi sludrer og drikker lidt kaffe og spiser banankage.
Senere bestiller Kenny pitabrød med kylling og bacon. Smagte godt, men var blevet lidt for koldt. Vi har heldigvis en airfryer. Katten kommer og lægger sig ved bordet og hygger sig gevaldigt sammen med os. Du er en gevinst for vores sociale fællesskab Messi.
Så slapper vi lidt hver for sig og katten går ud. Kenny ser tv på sin computer, mor lægger et par kabaler og jeg ser Spise med Price inden sengetid. Kenny skal tidlig op i morgen og med toget til Maribo.

16. november. Søndag. Uha, minus 3 grader i nat og her til morgen står den på 0 grader.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:41.
Er oppe ved halvfiretiden og igen klokken seks, hvor jeg så bliver oppe og gør klar til vi kan spise morgenmad. Kenny og jeg når at sludre lidt inden han drager ad sted mod stationen på min gamle Avenue cykel. Synes sgu det er lidt koldt på cykel, men han har valgt at tage cyklen med til Maribo og så med til Søborg senere på dagen.
Katten møder op og finder et sted at sove, mens vi starter ritualerne og lidt andre rutiner. Tøjvask med mere. Slapper lidt og så er der cykelcross fra Eurosport og det kan vi godt lide at overvære. Både damer og herrer kører i dag. Katten er mødt op og sover først lidt i fitnesslokalet, men kommer så ind og ser cykelcross sammen med mig på sofaen. Det er altid hyggeligt. 😊
Da cyklingen er forbi lister frøkenen ud. Vi spiser pitabrød i dag også og risalamande til dessert.
Let aftenunderholdning og vi lister begge til køjs.