18. marts. Mandag. 4 grader, lidt gråt med et kort solstrejf ind
imellem. Vinden er frisk fra nordvest.
Den sorte pensionær kommer klokken 5 og vil ud. Jeg lægger kabalerne og slumrer
et par timer mere.
Ved 7tiden vender Sorte tilbage og får morgenmaden inden han lægger sig på
sofaen.
Jeg går i gang med at redigere ugens blogindlæg og bander og svovler over
udbyderen af mit domæne, One.com som i øjeblikket laver om, vist bare for at
lave om. Menuerne er et rent virvar og svar tiderne nærmest ikke eksisterende.
Jøsses en gang gedient lort de udbyder. Undskyld.
Katten har Aase støvsuget ud af stuen og han ligger nu på sengen i mit værelse
og er en anelse hidsig / legesyg, så det er bare med at passe på arme og ben.
Jeg lokker ham ud i køkkenet til en lidt sen frokost og så går han ud bagefter.
Går over til cyklingen på fladskærmen og ser endnu engang at Julian Alaphilippe
vinder en etape.
Efter veganerburgerne ser jeg for en gangs skyld TV avisen, men taber hurtigt
interessen og ser noget om jernbaner og kultur.
Lidt senere noget om Ingemann og Vestkysten som besøges på en Puch knallert. Det
er sgu meget lidt interessant.
Kaster også et blik på noget om iværksættere som forsøger at skaffe penge fra Lars
Seier Christensen.
Sorte forlod huset men vendte tilbage kort før jeg faldt i søvn.
19. marts. Tirsdag.
2 grader, med lidt rim på naboens tag. Lettere overskyet med blå huller og en
let vind fra nordvest.
Et eller andet vækker både katten og mig ved halvfiretiden og han vil ud. Jeg
slumrer videre til ved 6tiden.
Sorte vender tilbage ved halvsyvtiden og jeg afslutter en af Troels Kløvedals
rejsebeskrivelser.
Flimmeren genere periodevis stadigvæk og jeg holder generelt lav profil.
Det er forår påstås det, så jeg satte lige en oplader til motorcykelbatteriet i
går og i dag monterede jeg så batteriet i raketten. Første gang starteren blev
aktiveret gik kværnen i gang, efter at ha’ stået under dækken i godt 4½ måned.
Nu er det jo ikke nok at den bare kan starte, så jeg rullede en lille tur til
Karrebæksminde i strålende solskin for at se på badepigerne. Der var dog ingen
vinterbadere i dag. Men et par billeder blev det til.
Sorte var vist glad for at se mig, for han brokkede sig gevaldigt da jeg kom
hjem og gik så med ind og vi fik en kort ’snak’
Så
er der cykling Italien og det er enkeltstart det drejer sig om og det bliver en
spændende sag. Primoz Roglic bliver den samlede vinder af Tireno-Adriatico med 1
sekund over Adam Yates.
Alle kattene har været her i dag, også Røde.
Efter pastaen og pølserne ser jeg endnu engang noget om jernbaner. Senere ser
pensionisterne ’Kunstquiz’
Umiddelbart mister vi på et tidspunkt forbindelsen til internettet både via Stofa
og vores 4G netværk via telefonen. Ingen god forklaring på det.!
Sorte kommer og går og jeg går til køjs og læser, men kort før midnat banker
det på ruden. Kom ind knægt og snup en ordentlig slummer.
20. marts. Onsdag. 4 grader, gråt og vinden er let
fra sydvest.
Den sorte herre vil ud ved halvsekstiden og vender tilbage en times tid senere.
Jeg fyrer lidt op i brændeovnen, da vi har fået meddelelse om at strømmen
afbrydes fra klokke 8 til 12. Reparationsarbejde på en boks, som står på vejen
og som skraldemændene vist ødelagde i sidste, uge er nok årsagen.
Nu kunne man jo ikke overholde den tidsgrænse man selv havde sat, så strømmen
kom først igen ca. 12:45 og kun i ganske kort tid og kun i den ene side i
huset. Jeg går imidlertid i bad og bliver mørkelagt mens jeg står under
bruseren, men bliver dog vasket.
Ruller en tur til blomsterhandleren og til Aldi og da jeg kommer retur er der
strøm over hele huset.
Helle kommer på en hyggelig eftermiddags visit da strømmen er tilbage, så vi
kan få en kop kaffe, det med iskaffe er for tidligt på året.
Sorte har slumret det meste af dagen og vil ud sidst på eftermiddagen.
Efter oksekødssuppen ser jeg noget om jernbaner og lidt senere James Bond
filmen ’You Only Live Twice’
Sorte kommer dog midt i filmen og synes han skulle ha’ lidt natmad inden han
lagde sig på sofaen og sov.
Han sov dog ikke længe og gik ud. Også i dag vendte han tilbage ved midnat.
21. marts. Torsdag. 7 grader, næh, sommeren er lige
om hjørnet måske.? Det er dog gråt og vinden er frisk fra sydvest.
Den sorte mand får et minus i den sorte bog da han vækker mig allerede ved 4tiden
og vil ud.
Godt et par timer senere vender han tilbage og får lidt morgenmad inden sofaen
kalder.
Aase ruller mod Scala og jeg gør klar til at køre til den kirkelige handling
inden bisættelsen af Plys.
Kører en tur til Helle bagefter og vi får lige en sludder om familieforhold med
mere.
Hjemme igen og Sorte holder skansen i fin stil og Aase er også vendt hjem.
Ringer til Thansen og bestiller service på Keewayen i slutningen af april.
Den sorte mand vil dog gerne ud efter lidt spiseligt men vender snart tilbage.
Så er der pasta og veganer kylling, som rent faktisk smagte udmærket.
Sorte beslutter sig for at gå udenfor efter et par tilløb.
Også i dag ser jeg noget om jernbaner men nu er serien slut.
Ser ’Familien fra Bryggen’, det var ikke det mest ophidsende afsnit.
Kigger også lidt på Jesper Bang Mikkelsens udflugt med et skib som skal over
Atlanterhavet med en flok novicer som gaster. Går så i seng lidt tidligt.
22. marts. Fredag. 7 grader, lidt gråt og vinden er
let fra sydlige retninger.
Der er flere minusser til Sorte, da han vækker mig ved at banke på vinduet i
værelset kvart i to og vil ind og nu står minusserne i kø, da han vil ud igen
allerede kvart i fem.
Den formastelige vender tilbage ved 6tiden og får lidt morgenmad. Der var jeg
vågen i forvejen da en larmende skraldebil afhentede genbrugsaffald. Det burde
ikke være tilladt at hente affald før efter klokken 7.
Der går en ung råbuk gennem haven, men for hurtigt til at jeg nåede at snuppe
et billede.
Vi sætter en ny lampe op i mellemgangen ved toilettet. Den tænder ved bevægelse
og slukker selv efter 3 minutter.
Et par andre småting fikses inden et cykelløb fra Belgien ruller over skærmen.
Starter også raketten for at se om batteriet holder strømmen. Det virker dog en
anelse ’slatten’
En godt belagt rejemad udgør aftensmåltidet og en luksus romkugle bliver
desserten.
Ser noget af en film med Owen Wilson, men går lidt kold i den. Sorte er gået og
når ikke tilbage inden sengetid.
23. marts. Lørdag. 6 grader, gråt og vinden er let
fra sydvest.
Sorte møder op ved 6tiden og får morgenmad inden han lægger sig på sofaen.
Jeg bokser stadig med flimmeren og overvejer efterhånden at få nogen kompetente
personer til at kigge lidt på det, men hvor fanden finder man sådan nogle i
Næstved.?
Der vandrer en bogfinke rundt ude i haven, men selv on jeg periodevis har fået
zoomlinsen til at fungere er det vanskeligt at få helt klare og skarpe
billeder. Tror kameraet trænger til en gennemgribende renovering og det koster
formodentlig lige så meget som et nyt kamera.
Læser lidt og kører så ned og henter Kenny ved toget, så vi kan se cykelløbet
Milano – San Remo. Løbet vindes ikke overraskende af Julian Alaphilippe.
Den sorte herre fodres af og han går udenfor i det fine 10+ grader varme vejr.
Så er der mør kalvesteg og røsti samt lidt salat. Is og flødeboller udgør
desserten.
Ser en naturudsendelse og noget om en australier der besøger stammefolk
forskellige steder i Verden.
Sorte er gået for natten.
24. marts. Søndag. 5 grader, gråt og vinden er svag
fra sydvest.
Ved godt sekstiden banker Sorte på vinduet og bliver lukket ind til lidt
morgenmad inden vi går ind på sofaen og sludrer lidt inden han falder i søvn.
Under tilberedelsen af min morgenmad kommer Alberte for lige at hilse på og
lidt efter kommer Sorte og synes han trænger til lidt selskab og lægger sig i
køkkenet. Hygge Frans.
Malte og Alberte kommer på en kort visit nogle gange og Sorte er gået ind for
at sove videre på sofaen.
Lidt administration af ugen transaktioner og lidt afslapning mens jeg venter på
at solen skal komme frem ved middagstid, for jeg har tænkt mig rulle en tur på
raketten. Først var tanken Holsteinborg, men der skal helst være lidt knopper
og eller blade på træerne inden den første tur.
Det bliver i stedet Avnø jeg aflægger et besøg, men det var hundrede andre der
også gjorde, så fred og ro som der ofte er på det sted, var det så som så med.
Ruller tilbage mod Svinø og stopper ved kirken for at se mindesmærket for, og
gravene af, de omkomne flyvere og besætninger under 2. Verdenskrig som styrtede
ned i området. Har læst en bog om det, skrevet af den lokale præst. Den
kvindelige præsts søn er Peter og Anettes svigersøn. Lånte bogen af Peter.
Slapper lidt om eftermiddagen og vi spiser rester fra de riges bord i går.
Ser filmen Tobruk fra tresserne og den har jeg vist aldrig set tidligere.
Ser en naturudsendelse fra Andesbjergene og bagefter den ’ Klassiske Musik Quiz’
og minsandten om jeg ikke gættede den ene af de melodier der blev spillet
baglæns.
Sorte går ud først på aftenen og vender tilbage ved sengetid.
Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej.
Årstal |
Ude |
Regn |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2019 |
3,7 |
52,2 |
10,8 |
NV |
0992,1 |
2018 |
5,0 |
25,4 |
0,2 |
ØSØ |
0990,5 |
2017 |
2,6 |
Ej målt |
3,7 |
SØ |
1021,7 |
2016 |
3,8 |
14,8 |
1,3 |
NNV |
1028,4 |
2015 |
5,1 |
0,7 |
9,0 |
ØNØ |
1028,2 |
2014 |
8,9 |
2,1 |
11,8 |
VNV |
1000,1 |
2013 |
Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata
Et par billeder blev det også til i løbet af ugen.
Et par stærkstrømsteknikere i arbejde og en bogfinke.
De faldne flyveres grave og Svinø Kirke, samt Rasmus raketjæger, foreviget at
Aase.
Alt i en vild forvirring.