Nu
skal overskriften ikke opfattes som en nedsættende bemærkning om Dalmose, men
alene fordi mit ambitionsniveau faktisk var at nå Skælskør. Da benene også
ville bestemme lidt, blev det altså kun til Dalmose.
Atter havde jeg lånt Kennys racer, og ville forsøge mig på Fodsporet med en
fuldblods racer. Der er for mig ingen tvivl om at den kraft der bliver lagt i
pedalerne, næsten når ud på baghjulet, på en sådan cykel. Det kunne være
interessant, hvis det var muligt at måle udnyttelsesgraden.
Hvis nogen er i tvivl, er det høst tid i det Sydsjællandske, hvilket bestemt
medfører en stor del, støv, møg og støj. Ikke mindst det sidste er lidt af en
plage når man færdes som cyklelist på Fodsporet, især når chikanerne skal
passeres.
Disse er jo de fleste steder opsat, for at hindre motionstosserne i at drøne
lige ud over vejen. Mange steder er oversigts forholdene ikke de bedste,
hvorved man ofte også forlader sig på hørelsen.
Med det støjniveau der er ved kørsel med traktorer, vogne samt høstmaskiner, er
det næsten håbløst at høre om støjen kommer fra marken eller vejen. Så meget
stor opmærksomhed ved passage af vejene skal iagttages.
Ved Jernbanebroen mødte, jeg vil næsten sige desværre, ”veninden”. Hun sad på
broen og lignede efterhånden et totalt afpillet fugleskræmsel. Lidt uhyggeligt
synes jeg nok, for de første gange jeg mødte hende, var hun jo bare nydelig
slank.
De førnævnte chikaner, står med ca. 1 km mellemrum de første ca. 10 km, med
nogle få undtagelser. Når jeg så er på luksus racer er det lidt for tæt, da det
kniber med at få rigtig fart i cyklen inden nedbremsningen til den næste
chikane. Jeg vil faktisk sige, at hurtig kørsel ikke er egnet til Fodsporet,
uden på nogle ganske få strækninger.
Undervejs blev jeg overhalet / overfløjet af en Agerhøne mor, og et par
halvstore unger, som jeg øjensynlig forstyrrede mens de spiste i
vejkanten. Se de flyver altså hurtigt,
skal jeg hilse at sige.
Så nåede jeg Sandved, og fik altså benene overtalt til at holde til Dalmose.
I Dalmose parkanlæg var der bare abeskønt, og den obligatoriske chokoladebar
blev indtaget, og skyllet ned med Cola.
Så gik det hjemad. Da jeg havde haft en let rygvind udad, var det jo
nærliggende at tro at modvinden truede den anden vej. Og det gjorde den også.
Hvilket blandt andet betød at hastigheden for de ca. 100 kg, gik lidt ned, og
da der manglede ca. 15 km gik den yderligere ned.
Ved hjemkomsten måtte jeg konstatere at jeg havde brugt 10 minutter mere på
hjemturen. Hvilket var lidt skuffende, når jeg nu kørte på den herre gode
cykel.
Et billede af Specializen i Dalmose, og et af den skaldede gamle mand som ofte
dukker op de mærkeligste steder.
 |
 |
