Minsandten
om jeg ikke efter nogen drejen rundt om mig selv, i går kom ad sted mod Fodsporet og
med destination Sandved.
Selvom jeg forsøgte at lokke Kenny med, takkede han nej, da han ikke rigtig kan
med den megen noget egoistiske trafik og chikanerne på Fodsporet.
Det er nu en vane, men til tider kan det godt virke lidt forstyrrende med de
mange motionister, og i dag var der faktisk en hel del. Altså de sædvanlige fodtusser som ikke er ret
glade for at trække lidt ind til siden, og hvis de gør det, efter talrige ring
med klokken, så i den forkerte side af sporet.
Børne familierne med de yngste,
hundehovederne, og så alle dem der bliver utroligt overraskede, når nogen
ønsker at passere dem. Så er der feltet af rulleskøjteløbere som faktisk har
forstået at der skal være plads til os alle, og trækker ind på en række og
venligt hilser. Ros til dem..!
Sandved blev nået, og samtidig vendepunktet, da hverken ben eller resten af
systemet havde mere at byde på.
En kort pause med cola og chokoladebar og så mod de hjemlige himmelstrøg.
Brugte også i dag iPhonen som cykelcomputer, da den vist er mere nøjagtig i
angivelser af distance, hastighed, samt puls, end den Aldi model jeg normalt
bruger.
Som nævnt andetsteds, trapper jeg ned på noget medicin som blandt andet har den
funktion at den maximale puls holdes nede.
I dag kunne det tydelig ses og også
mærkes at pulsen kan presses en del højere op end tidligere, ca. 30 %, hvilket
måske kan medvirke til at blodet iltes bedre og udholdenheden styrkes, men
samtidig belastes brystmuskulaturen, og en vis ømhed mærkes også efter turen. Forhåbentlig
aftager den efterhånden.
Så til ”veninde” sagaen, jo jeg mødte hende også i dag, ca.10 km efter
Herlufsholm, dog uden cyklende ledsager.
Faktisk var jeg også på en mindre cykeltur i fredags. Jeg kørte omkring
Rønnebæk, og blandt andet gennem den ny etablerede hundeskov, hvor der selvfølgelig
ikke overraskende, lugtede fælt af lort. Undskyld, men det gjorde der altså.