Ja,
faktisk har jeg været på rammen tidligere i år, nemlig den 2 marts, men det var
kun omkring de 10 grader, og fornøjelsen begrænset, hvorimod i dag er det
omkring de 15 grader men stadig med en lidt kølig vind fra øst. En tur ad Østre
Ringvej, hvor jeg minsandten blev overhalet at en lidt ældre spritter lignende herre
på en gammel damecykel med et baghjul der slog så det dårligt kunne være i
skærmen. Så lidt desillusioneret videre mod Herlufsholm, og ad Fodsporet mod
Ladby, godt og vel, hjemad via Vestre Ringvej, hvor lærken slog sine melodiske triller
og hvor der ved cykelstien lå en stor flot fasan han, men død.
Jeg tror ikke jeg de sidste 20 år, er kommet så sent ud af starthullerne med
cyklingen. De 2000 km jeg har håbet på at nå i løbet af sæsonen bliver sgu nok
noget vanskeligere at få has på end forventet.
Hvis jeg groft regner lidt på hvor mange uger der normalt er til rådig
for cykling til og med september, bliver det cirka 20 uger, hvilket vil sige at
jeg skal rulle ca. 100 km hver uge fra nu af…aaarrrgghhh..!
Måske ambitionsniveauet må justeres løbende, eller også bliver der ikke tid til
så meget andet denne sommer.
Nå, vi får se….