Halløjsa,
det kan nok være at sommeren viser tænder også på en mandag, tæt på de 30
grader igen. Cyklingen samt andre fysiske udfoldelser er suspenderet indtil
videre.
Da Kenny havde hjemme arbejdsdag, smuttede vi lige en tur i et par
byggemarkeder for at se på noget hylde væsen, og så hos bageren for at købe et par
kaffebrød, til kaffen minsandten.
Nå, tirsdagen ligner så igen normal dansk sommer, let skyet, nogen vind, og 18
grader. Så jeg iførte mig vandringsskoene, og afprøvede dem, de virker…!
Onsdagen står og tripper, hvad skal det blive til, mere regn, eller en anelse
sol? Det blev en helgardering, solen skinner og det regner, men vi handlede
lidt fornødenheder uanset vejret.
Blandt andet var vi i butikken og købe friskbragt brød, og det er ikke det
værste brød vi har smagt.
Torsdagen starter faktisk med en ordentlig knald, det sker ikke hver dag, at
regnen pisker så voldsomt på ruderne og lyn og torden er så skarpe. Jeg
overvejede kraftigt om forbindelserne til alt vor elektronik skulle afbrydes,
men det blev heldigvis ikke nødvendigt. Det er altså også lidt af et job at få
afbrudt og reetableret det hele.
Er sat lidt på holdt i dag, da jeg venter en pakke som blev forsøgt afleveret i
går, naturligvis i den 1½ time vi en sjælden gang var væk begge to. Halløj,
ventetiden er forbi i den skrivende stund.
Så en tur til Kenny med varerne og samtidig et check på de indkøbte varer til
PGO’en. Ups, batteri laderen er ikke
anvendelig, da den er til blybatterier. En opringning til det lokale thansen,
og varen kan byttes til en mere anvendelig lader, håber jeg.
Ny lader erhvervet, og tilsluttet batteriet, som dog først skulle fyldes med
noget syrelignende stads. Det gik dog rimelig nemt. Så nu afventer vi resultatet med spænding.
Yes, sådan, PGO’en starter når bare man ser på den, næsten.
Tæller lidt på fingrene, skal, skal ikke, på guldrammen fredag morgen? det er
nu 5 dage siden der var gang i pedalerne, det er lidt for længe hvis målet skal
nås i år. Det afhænger jo for en stor del også af vejret, så beslutningen
træffes når vejrudsigten foreligger fredag morgen.
Hmm, fredag er noget ulden men uden pelikanen, og så er det Helles fødselsdag,
tillykke, antallet af år omtales naturligvis ikke.
Det lunefulde vejr til trods, hoppede jeg på guldrammen.
Lørdag, kedeligt, gråt og køligt, men restaurant Hong Kong venter forude, så vi kan
fejre Helles fødselsdag på behørig vis. En fin og hyggelig sammenkomst, hvor vi
alle så kan spise det vi bedst kan lide fra den gode buffet, og med en
betjening som altid er høflig og munter.
Søndag morgen, kunne jo godt forveksles med en efterårsdag, desværre. Efter en
gennemgang af ugens bogholderi, stod valget mellem cykeltur eller Mc tur. Når
dovenskaben har fået tag i en, er det et nemt valg.
Senere leverede jeg så den lånte racercykel tilbage til Kenny, tak for lån, det
var / er et herregodt cykel bekendtskab. Nu bliver det altså vanskeligt at omstille sig
til den gamle havelåge.
Et enkelt billede af fødselsdagsbarnet. Bryder lidt med de etiske regler igen.
Har ikke spurgt om tilladelse.!
Uge 34
Set & Sket 2012 Posted on 27. august 2012 09:24:30- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=543
- Del