Nå da, nu også et indlæg om cykling. Ja, dem har der sgu
ikke været for mange af i år. Men for at afprøve ryggen med mere, sprang jeg på
den gamle havelåge, samt i lidt tøj beregnet til lettere motion.
Kørte til Næstved Havn og så mod Ydernæs, hvor der var gang i uddybningen af
sejlrenden. Videre bag om den gamle losseplads til udsigtstårnet.
Så ad Industrivej og ned til Susåen ad den smalle sti bag Novenco’s
testbygning. Valgte at krydse op gennem Åderup og så ad stisystemet langs
Rønnebækken ud til Nygårdsvej.
Derfra ad Hovmosestien til Rønnebæk, forbi kirken og ad Tuesensvej og derefter
ad den gamle jernbane sti til Østre Ringvej, og så går det mod Figenvej.
Små 22 km blev det til i et rimeligt eftersommervejr.
Atter kom motionstossen op i mig, så efter at ha’ indtaget et koldt kyllingelår,
travede jeg over i Fruens Plantage og ad nogle smalle stier ud til Hovmosestien
og så hjemad igen. Små 3 km blev tilbagelagt.
Så må motionskvoten for i dag vist være opfyldt.
Et par billeder fra cykelturen.
Gravemaskinen ved Ydernæs, og lidt maritim hygge ved Pouls Vig.
De dekorative svampe er fra gåturen.