Nå senior, nu går den ikke længere med undskyldninger for at
det er for koldt at cykle udenfor. Ser på vejrstationen at temperaturen lige nu
er 20 grader, men der blæser noget af en pelikan.
Skifter til baghjulet som er til landevejs brug, så en seriøs gang pumpning med
fodpumpen, og cyklen må være klar.
Det er den næsten, men den nye cykelcomputer skal lige monteres og testes, og
testen forløber upåklageligt. Glemmer dog at aktivere gemmefunktionen ved
start, men efter nogle hundrede meter spørger computeren på skærmen om jeg vil
gemme turen. Nå ja, det var jo hensigten.
For øvrigt havde jeg lagt ruten ned på cykelcomputeren, så jeg kunne blive vejledt
om hvor jeg burde køre, hvis jeg var i tvivl. Computeren indeholder nemlig et kort.
Det fungerede såmænd også ganske fornuftigt, så vidt jeg kunne se. Skærmen er
noget vanskelig at aflæse når solen skinner, men kunne dog se hastigheden og
hvor mange km der var tilbage af turen.
Der var sgu nogen modvind i perioder, især fra rundkørslen kort før De Hvide
Svaner og helt til Græshoppen, ellers er der for det meste sidevind.
Vender på p-pladsen på Enø uden at holde pause og så går det hjemad. På
strækningen med modvind på udturen er der nu en fin medvind og nu går det bare
over stok og sten. Den hurtigste tid
blev målt på denne del af turen.
Kommer godt hjem og lægger cykeltøjet i vaskemaskinen, husk lige at tænde den,
ikk..!
Sætter så cykelcomputeren til computeren med et usb kabel, for at få mine data
over i de dertil beregnede computer programmer.
Jeg bruger både MioShare, Strava og Endomondo, for at få en idé om, hvilket
program der er det mest informative.
Endomondo, som er nemt at gå til, har jeg brugt i årevis, og er cykelcomputer
uafhængigt, og har så selvfølgelig alle mine data for de sidste 5 år, så det er
muligt at sammenligne lidt.
MioShare er jo spritnyt for mig, da det jo hænger uløseligt sammen med den
nyerhvervede Mio 305 cykelcomputer. Der er nye muligheder i det program.
Strava er sidste skud på stammen over dataopsamlings programmer til data fra
cykelcomputere og er også cykelcomputer uafhængigt. Mange proffer bruger dette program.

Studerer de enkelte programmer nøje, og alle har fået alle informationerne med,
og præsenterer dem på forskellig vis.

Nedenfor eksempler på info fra de enkelte programmer.