18. februar. Mandag.
1 grad, solen skinner fra en næsten skyfri himmel og vinden er svag fra syd,
tror jeg nok.
Er vågen ved halv sekstiden men ser og hører ingen kat udenfor. Han dukker
først op ved 7tiden.
Ved 9tiden kommer han og får morgenmaden for derefter at sove videre.
Jeg ruller en tur i Aldi for at købe et par basser til kaffen. Helle og Mia har
meldt deres ankomst til lidt palaver. Smadder hyggeligt og samtidig at høre
lidt nyt andre steder fra end Figenvej.
Aase genoptager støvsugningen i stuen og pensionæren i den sorte frakke
forlader huset efter en bid mad.
Kokken, som i dagens anledning er mig, tilbereder et par veganer burgere. Hvis
man går rundt og tror at der er mindre kalorier i veganerkost tager man grueligt
fejl.
Ser lidt Meyerheim, Kendisfamilier og til sidst ’Skål for Europa’ hvor Andersen
Fogh Rasmussen er nået til England, som samtidig er det sidste program i
rækkefølgen. Der blev drøftet engelsk ’Champagne’ og Brexit.
Sorte har været ude i det gode vejr, og vender tilbage først på aftenen og får
lidt at spise, hvorefter han atter smutter ud og ikke viser sig mere i dag.
19. februar. Tirsdag.
5 grader, gråt og det har regnet en smule. Vinden er let fra sydvest.
Den sorte herre møder op klokken 06:30 og får morgenmaden inden han lægger sig
på sofaen.
Også jeg når at få morgenmad inden Alberte kommer på visit.
Aase gør klar til at cykle mod Scala og jeg gør cykeltræneren klar til en kort
tur. Synes benene virker lidt slatne.
Ganske rigtigt, tror de var fyldt med blød nougat. Får dog rullet 19 km på 51
minutter og det gik opad i de 194 meter. Ruten skulle ellers være flad. ?
Blev som så ofte før sidste mand over målstregen, men blev dog nummer 3 i min
gruppe og fik så en bronze pokal.
Tager en slapper sammen med Troels Kløvedals rejbeskrivelser. Hen på
eftermiddagen kommer katten og kan åbenbart høre at jeg skærer lidt kyllingekød
ud. Han får en bid og beslutter sig så for at forlade huset gennem vinduet på det
af Aase ny rengjorte toilet.
Kyllingepølser og pasta er dages ret. Senere er der ’Kender du Typen’ og ’Kunstquiz’
Den sorte herre, kommer og går et par gange og spiser ind imellem. Tæt på
midnat falder han dog til ro på sofaen.
20. februar. Onsdag.
4 grader, den blå himmel kan med lidt god vilje skimtes igennem de tynde skyer.
Vinden er let fra sydvest.
Klokken halv seks kommer katten og vil ud. Jeg lægger kabalerne og da Sorte
vender tilbage ved halvottetiden står jeg op og gør klar til den ugentlige blod
prøve. Den ligger inde for normalområdet.
Så er der morgenmad, høfligst serveret af mig selv.
Overvejer en tur på cykeltræneren senere på formiddagen, hvis energien er til
det. Har ikke sovet specielt godt i nat.
Efter at ha’ fodret Tøsen og den sorte mand gør jeg udstyret klar til en
trilletur. Har ikke energien til at køre løb i dag, men snupper en ruller
gennem London på små 36 km på en 1 time og 35 minutter og der var kun 100
højdemeter.
Så er der ellers cykelløb på fladskærmen fra både Spanien og Portugal., så
Sorte og jeg har bænket os på sofaen. Sorte ser måske ikke så meget af selve
løbene, men han sætter vist pris på at vi kan ’snakke’ lidt og han kan lægge
hovedet på mit lår. Her sidder vi så et par timer.
Vi skal jo være god ved dyrene på dagen som benævnes Den Internationale
Kæledyrsdag.
Veganer schnitzlerne og pastaen indtages mens cykelløbet fra Portugal kører og
vi ser lige afslutningen inklusive et massestyrt.
Senere er den ældste James Bond film på programmet, nemlig Dr. No fra 1962.
Sorte vandre lidt ud og ind selvom det regner lidt, han ender med at blive ude
ved sengetid.
21. februar. Torsdag.
5 grader, let vind fra syd og temmelig gråt.
Er lige akkurat vågen da Sorte banker på vinduet og kommer ind for at sove på
sofaen.
Ingen cykling på cykeltræneren i dag, nøjes med cykling på fladskærmen.
Ved frokosttid kommer Sorte ud i køkkenet og mener vist at han kunne indtage en
let anretning.
Springer bestemt ikke rammerne for energiudfoldelse. Ruller dog til Shell og
fylder dyre dråber på Toyotaen og bagefter til apoteket samt Aldi.
Så er der cykling fra Spanien og Portugal og så ruller eftermiddagen bare.
Sorte synes at en eftermiddagssnack vil gøre godt, inden han vover sig ud i det
lidt fugtige vejr.
Skinke og blomkål er jo næsten cykelmad så det indtages med sindsro.
Så er der ’Bonderøven’ og ’Filmselskabet’ og jeg kæmper for at se slutningen på
en film og det lykkes ikke.
Sorte har været her et par gange men har forladt huset ved sengetid.
22. februar. Fredag.
2 grader, den blå himmel skimtes mellem nogle høje skyer. Vinden er let fra
nordvest.
Sorte banker på vinduet klokken 5, men jeg er vågen for avisbuddet på
knallerten vækkede mig.
Han går ind og sover på sofaen, katten altså, og jeg kravler til køjs igen.
Står op ved 8tiden og både katten og jeg indtager et let morgenmåltid. Han
lister noget rundt og ved vist ikke rigtigt om han vil ud eller blive inde.
Cykling på trænere giver 25 km på 57 minutter og 100 højdemeter.
Cykling om eftermiddagen fra Spanien og Portugal ruller over fladskærmen også i
dag.
Kæmper mig igennem Barnaby hen på aftenen, men har ikke rigtig held med at
holde fokus på skærmen.
Sorte beslutter endelig at overnatte efter en lidt urolig vandring frem og
tilbage i det meste af huset.
23. februar. Lørdag.
0 grader, lysegråt med løfte om lidt sol. Den svage vind er i sydvest.
Sorte møder op ved 6tiden og jeg er lige akkurat stået op. Den ældre sorte
herre går ind og lægger sig på sofaen.
Aase er tidligt på færre, hun har lovet at bage boller til Dictes
fødselsdagsfest. Det er lidt af et projekt når de skal være færdig til
frokosttid.
Sorte når næsten at spise morgenmaden færdig inden Aase går i gang med
bagningen. Han går atter ind og sover. Vi ruller mod Hvedevænget ved 12:30tiden
og jeg afleverer Aase og bollerne og kører hjem med en støvsuger som Kenny har haft
lånt.
Forsætter mod Helle og tager hende med til Hvedevænget hvor vi møder Lene, Bertram
og Dicte som vi fejrer fødselsdag for. Lenes gravide søster Ulla og hendes mand
Kim er mødt op sammen med pigernes mor og far, Anni og Palle. Vi sætter os til
et veldækket kaffe og chokolade bord og hygger os et par timer, mens Dicte
pakker gaver ud. En hyggelig eftermiddag sammen med nye mennesker.
Sorte er her stadig da vi kommer hjem og han får lidt frisk mad og lister så
ud.
Ser lidt cykling sidste på eftermiddagen fra Spanien og Portugal.
Starter fladskærmen og ser den efterhånden lidt ældre film Crocodile Dundee.
Det er såmænd en ganske underholdende historie.
Sorte møder op til sengetid.
24. februar. Søndag.
0 grader, der er rim på tage og græs, himlen er mest blå og vinden svag fra nordvest.
Den sorte mand vil ud ved 5tiden og han vender tilbage ved 7tiden.
Der danske mesterskaber i e-cykling på Zwift, men da løbet er på næsten 60 km
har jeg valgt at blive på sidelinjen og kikke på, det kan rent faktisk ses
online hvis man har Zwift installeret eller Facebook.
Mens jeg ser lidt på de ugentlige transaktioner udi det økonomiske, kommer
Sorte og Tøsen og synes vist at det ville være passende med lidt morgenmad.
Aase fodrer Sorte og jeg ’snakker’ og fodrer Tøsen, hvorefter de begge forlader
boligen.
Forsøger forgæves at finde de cykelløb på Eurosport som de har programsat. Ofte
er det sådan om søndagen.
Finder noget cykling fra UAE via Dubai TV.
Efter pastaen og skinken ser jeg Monty Phyton og senere en gammel dansk film ’
Peters Landlov’, magen til bras skal man lede længe efter.
Sorte går en tur men vender tilbage inden sengetid.
Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.
Årstal |
Ude |
Regn |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2019 |
5,0 |
8,5 |
0,2 |
SSØ |
1013,4 |
2018 |
-1,1 |
5,6 |
0,0 |
ØSØ |
1016,9 |
2017 |
5,4 |
7,1 |
12,2 |
SSV |
1002,3 |
2016 |
3,4 |
12,7 |
7,9 |
NV |
0990,8 |
2015 |
0,9 |
13,4 |
10,9 |
ØNØ |
0987,4 |
2014 |
3,7 |
14,8 |
3,9 |
SØ |
1012,9 |
2013 |
Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata