Blog Image

Finns Blog

Om bloggen

Lidt om et par pensionisters hverdag i Næstved, også lidt om cykel og motorcykelture i det Sjællandske.
Kommentarer og eller indlæg af racemæssig, religiøs eller politisk karakter, samt pornografisk islæt vil blive slettet.
Endvidere henledes opmærksomheden på at alle rettigheder til tekst og billeder tilhører mig alene.
Se også vor hjemmeside: www.figenvej.dk 

Uge 14

Set & Sket 2021 Posted on 12. april 2021 19:20:55

05. april. Mandag. 2 grader, koldt og blæsende fra nordvest, solen skinner og 10 minutter senere sner det.
Hører trissen og lægger lidt kabaler inden jeg slumrer til ved sekstiden, hvor jeg hører katten banke på ruden. Morgenmad til katten og jeg snupper en time mere inden Aase banker på væggen. Så går dagen i gang med de sædvanlige gøremål.
Efter morgenmaden, gør jeg klar til en tur på Grimstrupvej for at blive PCR testet, da jeg skal til frisør i morgen eftermiddag. Håber sgu jeg får resultatet inden da.
Ruller mod Grimstrup til klokken elleve og Aase vælger at cykle en times tid imens. Jeg er hurtigt tilbage og vi når at gå 9 ture med rollatoren inden eftermiddagskaffen og inden cykelløbet Baskerlandet Rundt.
Katten kommer og vil ’snakke’ lidt og for første gang nogensinde hopper han op på skødet af mig mens jeg sidder i sofaen. Min begejstring er begrænset for hans venlige tilkendegivelse, han er jo stor og har ret så skarpe kløer. Men vi sidder et kvarters tid og han synes virkelig at have det rart. Men så er det spisetid og jeg må i gang. Krebinetter og flødekartofler er dagens ret.
Katten går ud og vi ser tv-avisen, selvom den ikke kan byde på nogen revolutionerende indslag. Det skulle da lige være regeringens tåbelige idé om at indføre bilfri søndage. Jøsses, hvad de dog ikke finder på for at fjerne fokus fra den manglende vaccine.
Lidt film til mig og Aase lægger kabaler. Katten er ude.

06. april. Tirsdag. 2 grader, blæsende og køligt, vinden er mest i det vestlige hjørne.
Godmorgen nattrisse. Har lidt vanskeligheder med at falde i søvn igen, da vi skal tidligt op for at aflægge Næstved Fysioterapi et besøg, så det kan besluttes hvordan Aases fremtidige træning skal foregå.
Ringer til Toyota for at få en tid til udskiftning af bagude samt skift til sommerdæk og så skal et par kugleled udskiftes, hvis øsen skal kunne gå gennem et syn i løbet af et par måneder. Aftaler at stille bilen hos dem i morgen tidlig.
Vi er klar efter morgenrutinerne og vi ruller mod Vadestedet. Vi taler med John som har en vis erfaring med personer med hjerneskader, da han har været ansat i 10 år på VISP.
Han lægger en plan efter at have set hvad Aase kan og ikke mindst hvad hun ikke kan. Vi har så aftalt to ugentlige træningsdage af ca. en halv time.
Vi ruller bagefter til Næstved Storcenter for at købe lidt til katten og pensionisterne. Vi aflægger dog lige et besøg hos Synoptik for at få rettet lidt på Aases briller.
Hjemme igen og frokosten er et par Bilka frikadeller. De er faktisk ret gode.!
Ups, jeg har jo helt glemt at jeg ikke har Peter til at køre mig til Toyota og hente mig igen, så jeg ringer derud og få stillet en lånebil til rådighed.
Så er der kaffe og cykling og vor sorte ven kommer og synes han bør være lidt med i selskabet og lægger sig på tæppet jeg har medbragt til at beskytte sofaen mod kløer.
Fløde kartofler og frikadelle er dagens kulinariske indslag. Katten får aftensmad og lister ud i læsiden.
Lidt film og vi går begge til køjs.

07. april. Onsdag. 2 grader, gråt og vinden er frisk fra vest.
Atter hører jeg nattrissen, men småslumrer lidt inden jeg lægger kabalerne., mangler dog en, da jeg står tidligt op for at hjælpe Aase lidt inden jeg smutter ud ad døren med kurs mod Toyota for at får repareret bagruden samt et forhjulsophæng. Låner en Aygo til at køre frem og tilbage i, da jeg jo desværre ikke længere har Peter som chauffør. Det fungerede fint i 38 år, det med at køre hinanden til service etc.
Aygoen er ellers ganske nem at køre i, med stort set samme grundlæggende betjening som i Yarisen.
Fruen hjælpes i bad ved hjemkomsten og jeg hilser lige på Alberte. Morgenmad og så forsætter dagen med at skifte og vaske sengetøj. Først på eftermiddagen ringer Henrik fra Toyota og siger at bilen er klar til afhentning midt på eftermiddagen. Så kommer sygeplejersken som fordeler medicin og bagefter ruller jeg ad sted til Toyota. Heldigvis mente Henrik, at det ikke var nødvendigt at skifte bærearme på bilen, hvilket gjorde at regningen var til at overkomme. Bagruden betaler forsikringen, men jeg har noget selvrisiko som skal betales.  
Så lidt cykling fra det nordlige Spanien mens kaffen nydes.
Aftensmaden er ren overlevelseskost. Krebinetter og store pomme fritter.
Aase går tidligt til køjs og jeg ser resten af en cowboyfilm. Katten går ud.

08. april. Torsdag. 3 grader, gråt og vinden er let fra sydvest.
Vækkes ved godt halvfiretiden af katten som banker på vinduet. Jeg venter med at åbne for ham til natmanden har forladt huset. Katten får lidt mad og går minsandten ud igen for at vende tilbage ved sekstiden og han lægger sig for at sove.
Jeg skal på apoteket og hente medicin og runder også lige Fakta.
Hjemme igen og jeg bestiller stegt flæsk og persillesovs til aften og Kenny kommer og spiser med. Vi skal desværre selv hente det, da al transport fra Rugvænget er booket op.
Aase går 12 runder i huset med rollatoren og cykler bagefter en time. Nu er hun også godt brugt. Anette kommer på en kort visit, mens jeg henter Kenny og maden fra Rugvænget.
Der er nok til os alle og så kan vi vist klare os en måneds tid igen. Kører Kenny hjem og ruller inden for hos Aldi på vejen tilbage.
Så er der Corona tv-avis og åbenbart svindles der allerede med Coronapasset, men hvem kan det undre?
Ser lidt film og Aase lægger kabaler og så er det sengetid, men katten er gået ud.

09. april. Fredag. 4 grader, gråt og vinden er vist frisk fra sydlige retninger.
T….manden, nå, det må jeg ikke kalde ham siger fruen, hvad så med natmanden, næh, den er heller ikke for god, det var jo dem der i gamle dage tømte lokumsspande, vækker mig, da han kommer Aase til hjælp ved 4tiden.
Vi har ikke nogen faste planer i dag, udover Aase rollatortræning og måske cykeltræning.
For øvrigt dukkede vor due op for et par dage siden, efter at have være væk en lille månedstid, den fik lidt at spise og vi har så ikke set den siden.
Aase ruller 12 gange frem og tilbage i huset og springer så adræt, næsten, på cyklen og kører en times tid.
Vi træner også toiletbesøg uden hjælp og det går bedre og bedre.
Kaffe og æbleskiver til cykelløbet om eftermiddagen er altid et hit. Mikkel Honoré vinder dagens etape.
Vi spiser brasede kartofter samt en schnitzel, lister et glas rødvin ned ved samme lejlighed.
Ser Corona tv-avisen og Johnson og Johnson vaccinen er nu også mistænkt for at skabe blodpropper.
Den engelske Prins Phillip er afgået ved døden 99 år gammel. Det har vist til tider været en noget kontroversiel herre, men ganske underholdende.
Aase ser x-factor og jeg finder en film frem jeg har optaget. Katten er ude til natten

10. april. Lørdag. 0 grader, lidt rim på tagene, svag vind fra sydvest og solen skinner fra en skyfri himmel.
Hører vist ikke den lille mand i nat, men vågner ved 6tiden. Så kommer der en sulten kat og han bliver fodret inden han lister ud.
Aase banker på væggen ved godt halvottetiden og så starter morgenrutinerne. Efter morgenkaffen og mit bad, går vi lige formidable 14 runder i huset samt ruller en god time på cykeltræneren. Bagefter træner vi ’Lars’. Vi har jo fået at vide at han ikke forventes at blive bedre end nu. Det er jeg nu ikke helt enig i, så vi arbejder med den venstre arm i ca. 20 minutter, og hvad er nu det, nu kan ’han’ pludselig både åbne og lukke hånden.?
Så er der cykling og kaffe med æbleskiver og i dagens anledning snupper vi en Fernet Branca Mint som sidevogn. Godt cykelløb også i dag. Aase synes det har været et rigtig godt og afvekslende Baskerlandet Rundt hele ugen. Jeg er bestemt enig.
Aftenens måltid er mørbrad og flødekartofler samt lidt pressede røde druer.
Så er der Corona avis og det bliver man sgu ikke meget klogere af.
Ser lidt af en Olsen Bande flm efter at Aase er gået i seng og så finder jeg også køjen og det samme har katten gjort.

11. april. Søndag. 0 grader, lidt sol, men det skifter hurtigt til gråt og regnfuldt samt lidt slud.
Vi står op og følger de sædvanlige rutiner. Efter morgenmaden ringer vi til Pia, som lige har sendt os en sms med et billede af hende med et helt nyt look. Det klæder hende bestemt.
Så går vi med rollatoren og det 15 gange gennem huset. Ny rekord frue. Aase snupper også lige en time på cykeltræneren.
Bagefter træner vi med ’Lars’ og så er det tid til at hente Kenny, som vi har lovet eftermiddagskaffe og en grillkylling til aften.
Vi bestiller aftensmaden i Pyramiden og det er som altid af god kvalitet. En Spangsberg flødebolle er desserten. Kenny rulles til Hvedevænget og da jeg er hjemme igen, kommer katten og vil have lidt mad.
Vi ser lidt tv hver for sig og så går Aase til køjs. Jeg forsøger med et glas rødvin til at holde mig med selskab til en film, mens rødvinen forsvandt, forsvandt filmen også. Godnat. Katten sover inde.

Vejr statistikken er sat i bero indtil videre, men aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata

 



Uge 41

Set & Sket 2019 Posted on 14. oktober 2019 09:15:23


07. oktober. Mandag. 0 grader, rim på tagene og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Vinden er svag fra forskellige retninger. Har sovet noget afbrudt, men det skyldes dog ikke at Sorte har vækket mig, da han først stod op her ved ni tiden. Han har fået morgenmad og er gået udenfor, hvor Tøsen sidder i vinduet, hun får lidt mad i en skål udenfor.
Så er det blevet tiden hvor de fleste bilejere lader bilen gå i tomgang alt for længe mens de skraber is af ruderne, man skal dog være opmærksom på at det ikke er tilladt i Næstved kommune at lade bilen gå i tomgang i mere end ET minut og udover det kan koste en bøde på 1000 kr. er det noget være svineri overfor omgivelserne, derunder miljøet.
Vi har beklageligvis modtaget besked om at Aases søster Hilda er død i nat og uanset hvad der er gået forud, er det altid chokerende og vemodigt at få den slags underretninger.
Aase gør rent og Sorte er gået ud. Jeg ruller en tur til både LIDL og Aldi og når også en tur på apoteket.
Tøsen og Bror sidder udenfor og de får lidt at spise, dvs. det er for det meste Tøsen som spiser og drikker, mens Bror tålmodigt venter.
Spiser frokost og redigerer blogindlæg. Roder lidt med den bærbare, mens Aase steriliserer mit værelse og får opdaterer maskinen med de sidste nye drivere til Bluetooth og nu kan Zwift appen atter se træneren, men kan ikke regulere på om terrænet går op eller ned. Håber Zwift får fingeren ud og får tilpasset programmet, ellers har de mistet en kunde.
Ser lidt TV sammen med Sorte, men cykelløbene de viser, er fra i går.
Vi kaster os over en veganer pizza og lidt tempereret øl.
Går så over til at se ’Kender du Typen’ og jeg har aldrig hørt om hende. Ser også med nogen undren, en udsendelse om ’Emilie Meng’ hvor Sydsjællands Politi ikke stilles i det bedste lys. Det er vist desværre ikke første gang at der ’skydes’ på vores lokale ordensmagt.
Sorte overnatter.

08. oktober. Tirsdag. 5 grader, det regner og vinden er let fra syd.
Klokken er halv seks da Sorte og jeg mødes første gang i dag. Han går ud i regnen og jeg går til køjs igen.
Kabalerne løses og alle de positive nyheder læses, det varer ikke mange sekunder.
Ved halv ottetiden kaster jeg mig over morgenmaden og Alberte kommer og hilser på og drikker lidt, senere kommer Tøsen på visit og æder og drikker det meste af hvad der er i madskålene.
Mens vi gør klar til at køre Aase til træning dukker Bror op og han møder Sorte som efter lidt morgenmad er gået ud af havedøren og de kan altså kun hvæse af hinanden. De forsvinder begge to og så kommer Malte og spiser.
Da Aase er sat af ved Scalas indgang, ruller jeg tilbage og snupper en tur i det italienske højland ved grænsen til Schweitz. Godt 31 km på 1 time og 8 minutter og med 144 højdemeter synes jeg at det er nok for denne gang.
Den sort klædte herre dukker op og får lidt spiseligt og lægger sig så på sofaen, hvor vi lige snupper en ’snak’
Slapper lidt og ser så cykling fra Italien og Belgien. Mads Pedersen deltog i Italien, men udgik.
Sorte gik også ud.
Så er der veganer karbonader og stuvede bønner inden ’Lige i Skabet’ og Barnaby.
Sorte kommer og går et par gange og vender ikke tilbage inden min sengetid.

09. oktober. Onsdag. 10 grader og vi har det forløbne døgn fået ca. 10 millimeter regn. Det er stadig gråt og vinden er let fra sydvest.
Klokken 00:30 banker det på vinduet og den Sorte mand bliver lukket ind med en reprimande om ikke at være så længe ude uden tilladelse. Han lægger sig på sofaen og sover. Klokken godt halv seks vil han ud og en time senere vil han ind og spise morgenmad og klokken otte går han atter ud. Bandit og lømmel. 😊
Sorte kommer atter ind og går ind og sover på sofaen og der ligger han stadig sidst på eftermiddagen.
Nå, så går pensionisterne amok, Aase tømmer og desinficerer køleskabet, hylderne ovenover og ved siden af får også en omgang, hvor kagedåserne som det vigtigste, bliver flyttet en hylde ned, så den kan nås af fruen. 😊
Jeg går i gang med at fælde elefantgræsset og læsser det direkte på traileren, slår også græsset, sidste gang i år? næppe.! Ad sted til lossen og læsse af og som så ofte før er der ikke mange derude på en onsdag eftermiddag.
Bagefter et hurtigt bad og så er der cykling på fladskærmen fra Italien, Milano – Torino og løbet vindes af Michael Woods, med Alejandro Valverde på andenpladsen. Mads Pedersen deltog også og nåede så denne gang, at fuldføre et løb i VM-trøjen. 😊 Nej, gu gjorde han ej, ser jeg nu på resultatlisten. ☹
Så står den på veganer ’bøffer’ igen, denne gang med pasta som supplement.
Den sorte ældre herre slumrer det meste af dagen og lister ud ved aften tid, mens pensionisterne ser Kunstquiz. Jeg ser Frost og går til køjs.
Sorte banker på ved midnatstid og går ind og sover på sofaen.

10. oktober. Torsdag. 10 grader, lidt gråt og vinden er frisk fra sydvest.
Klokken halv seks vil pensionæren ud og jeg lægger kabaler til han vender tilbage en halv times tid senere, denne gang for at få morgenmad inden han atter lister ud.
Ved ottetiden er han tilbage og lægger sig i Aases værelse.
Efter pensionisternes morgen komplet, ruller Aase til byen og jeg hopper på cykeltræneren og snupper turen til Enø og retur. Tror sgu jeg faldt for tidsgrænsen, det var vist årets tur med de dårligste ben.
1 time og 50 minutter med 168 højdemeter.
Sorte kommer og vil gerne have middagsmad inden han går ud og jager Tøsen væk.
Ser lidt cykling fra Italien og Egan Bernal er dagens vinder.
Så er der kalvelever, veganerne vender lige ryggen til, det smager altså godt og så med ny opgravede kartofler fra Aases nyttehave.
Sorte kommer og får lidt aftensmad og går ind og lægger sig foran havedøren, jeg er sikker på han var klar over det nu blev regnvejr.
Tøsen sidder i vinduet og er meget kontaktsøgende, når det drejer som om mennesker, for jeg så i dag at selv Bror fik en klo da han kom for tæt på, hun er sgu lidt af en furie.
Fik så lige dækket TV behovet med ’Lige i Skabet’, ’Soldaterkammerater rykke Ud’ og ’Med på Noderne’
Stiller lidt rester kattemad ud til pindsvinene og ind springer Sorte , der spiser natmad og lægger sig i stuen.

11. oktober. Fredag. 10 grader, regnfuldt og vinden er frisk fra sydlige retninger.
Klokken halv seks vil katten ud, kabalerne lægges og efter en times tid er den sorte mand tilbage og får morgenmaden inden retningen sættes mod sofaen.
Jeg snuer lige en time mere og da Aase er nået til køkkenet, går jeg i bad, for der er ingen cykling på træneren og ingen havearbejde i dag.
Kattene lukkes ud og Aase rulles til Scala med Toyotaen. Hjemme igen og jeg indtager morgenkaffen under rolige og ordnede forhold. 😊
Sådan da, for Sorte kom og synes han skulle have et par timer mere på øjet.
Jeg går i gang med at fejlfinde forbindelsen mellem Bkool træneren og Zwift programmet. Udover at hente Aase fra træningen er det stor set hvad jeg har brugt eftermiddagen på, desværre uden at løse opgaven. Har nu kun den sidste (u)mulighed tilbage og det er at stille den computer som jeg bruger til daglig, op som testplatform og det bliver måske i morgen. Den sorte herre sover det meste af eftermiddagen inde hos Aase, tror virkelig han er godt tilfreds med selskabet.
Tøser møder op flere gange dagligt og i de fleste tilfælde vil hun bare ’snakke’ men det kan godt virke en anelse irriterende når hun stort set ligger i køkkenvinduet det meste af dagen. Men jeg ligger vel som jeg har redt.?
Vi spiser rester af leveren fra i går og Sorte møder op og synes vist det er mægtigt festligt når vi alle er i køkkenet. Han lægger sig i stuen efter han har set hvordan vejret er udenfor, det blæser og regner.
Ser ’En By i Provinsen’ og derefter den gamle film Sheriffen med Gary Cooper.
Den sorte pensionær er gået ud og viser sig ikke igen inden sengetid.  

12. oktober. Lørdag. 10 grader, det er åbenbart standarden for morgen temperaturer lige i øjeblikket, gråt og det har regnet og vinden er frisk fra sydvest. I den seneste tid har vandmængden fra oven været omkring 10 millimeter i døgnet.
Efter morgenmaden gør jeg klar til en tur på træneren og Aase ruller til byen. Kører små 32 km på Amager og det tager 1 time og 47 minutter og det stiger hele 37 højdemeter, der er sgu fladt på Amager.
Efter cyklingen er der cykling, men denne gang på fladskærmen og vi er atter i Italien for at se Lombardiet Rundt, som er rimelig underholdende og det vindes vist lidt overraskende af Bauke Mollema, med kammerat Alejandro Valverde på den næste plads og på tredje pladsen er Egan Bernal at finde.
Så har fruen kreeret en velsmagende tortilla og vi indtager et lille glas til for at fremhæve smagen yderligere. 😊
Sorte kommer, efter at have slumret det meste af eftermiddagen, for at får lidt aftensmad, inden han lister ud i mørket.       
Synes ikke at jeg kan finde noget i Tv’et som jeg gider se, så det er under overvejelse at se en Olsen Bande film.
Derved blev det. Olsen Bandens Sidste Bedrifter fløj over fladskærmen. Har dem jo på DVD. Synes det er noget af den bedste humor, der er fremstillet i dansk films regi.
Katten kommer og går et par gange, men overnatter ikke.

13. oktober. Søndag. Vi holder de 10 grader fra morgenstunden, det er gråt og det småregner til tider og vinden er svag fra sydvest.  
Den sortklædte herre møder op ved godt halv syvtiden, får lidt at spise og går så ind og sover på sofaen.
Jeg har lagt kabalerne og starter tabletten for at følge lidt med i F1 fra Japan. Kevin Magnussen bliver nummer 14 efter endnu et katastrofe pitstop.
Så møder først Bror op og lidt senere Tøsen, efterhånden er de begge lige kontaktsøgende. Jeg undrer mig til stadighed over hvor ’flinke’ de er overfor pensionisterne, men er skrækkelig stride overfor de andre katte. Deres sociale indstilling gælder øjensynlig ikke for deres artsfæller.
Tager strømmen fra Aases computer og hiver den ind til en mindre operation. Først demonteres grafikkortet, monterer så et nyt batteri, den mister nemlig BIOS info når strømmen tages fra, flytter så SATA kablet fra et stik til et andet, da der er kontroller og atapi fejl på harddisken siger logbogen.
Mens jeg har ’proppen’ af, kloner jeg lige SSD-harddisken, hvis nu det skulle vise sig, at det er den der er defekt.
Samler skramlet igen og tilslutter den alle forbindelser og starter op, med BIOS fejl, men det skyldes at batteriet er udskiftet, således af den ikke kan finde dato og årstal. Det rettes og så kører vi atter, uden de tidligere fejl. Kattene fodres undervejs, det er et farligt rend med Tøsen og Bror og de kan altså ikke enes med Sorte, så jeg må være lidt diplomatisk og ’sparke’ de to gæster ud, når Sorte kommer og vil ind.
Mangler en møtrik til en skruetvinge og giver mig til at lede overalt på værelset og får så minsandten ryddet op i flere ting, men fandt sgu ikke møtrikken. Nej, det var ikke en skrue og det var ikke mig der havde den løs. 😊
Vi indtager lige lidt tortilla i dag også, den var ikke blevet ringere siden i går.
Ruller en tur til Aldi og køber lidt småfornødenheder.
Ser det meste af en ’Cold Case’ dokumentar og bagefter er der ’ Den klassiske Musikquiz’.
Sorte får natmad og lister ud til natten.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

Årstal Ude temp. Regn i mm. Vindstyrke km/t Vindretning Lufttryk
2019 0,3 28,2 0,0 ØSØ 1016,4
2018 16,3 7,4 7,4 SV 1013,8
2017 4,7 52,2 0,3 NNV 1007,9
2016 7,9 18,3 0,6 NNØ 1019,1
2015 6,8 21,8 0,2 1019,1
2014 10,5 9,1 0,2 N 1003,1
2013 5,5 2,1 1,0 1013,1

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata