Fruen og jeg var til genindvielse i dag.
Selveste borgmester Henning Jensen skulle genindvie rådhusuret, med alt hvad der til hører.
Et nænsomt restaureret klokke spil som skulle lyde kl 13:00 var den primære del af genindvielsen…samt lidt historie fortalt af borgmesteren ved siden af Trolden.
Det er trolden som står i bassinet.smiley
Efter historien om tårnur og klokkespil var der adgang til tårnet.
Det er ikke hver dag at den mulighed byder sig, så vi pensionister tog selvfølgelig trapperne til klokketårnet.

Undervejs mødte vi klokkeren, eller i hvert fald urmageren som har stået for restaureringen. En meget velinformeret herre og en god foræller….!

Mægtig udsigt, som gi’r en lidt anden vinkel til Næstved end fra Munkebakkens udsigtstårn.

Som dreng boede jeg på Industri-Bygningen, beklageligvis nedrevet af nogle alternative begavelser, i en periode mens min morfar havde forpagtet den, og jeg kan tydelig huske(tror jeg nok) lyden fra klokkespillet som en del af hverdagen.
På grunden står der i dag en klods, som kaldes KobberHjørnet.

Selvom det ikke har noget at gøre med klokkespillet,(medmindre de har klokket i det) var min tante ansat på rådhuset i en årrække, og min kusine stod i lære samme sted.

Fakta om klokkespillet og uret kan læse på Sjællandske og
DR. Hvorlænge disse link er aktive vides ikke.

Undertegnede samt, er jeg sikker på, mange i Næstved er glade for at myndighederne har ville bevare vort klokketårn / spil.
Måske de har hentet inspiration fra Steven Speilbergs film Back to the Future, hvor en meget engageret dame stikker hovedet frem og råber “save the clock tower”