På en måde er det lidt skræmmende at det allerede igen blev Nytår, men på den anden
side er det jo selvfølgelig rart nok at opleve et nytår mere, med alt hvad det
indebærer af traditioner. Her tænker jeg også på 90 års fødselsdagen,
Dronningens og Statsministerens nytårstaler, som vist er skråret over den samme
drejebog. Frit citeret, det er det samme som sidste år, James….!
Yderligere kommentarer til talerne har jeg ifølge mine etiske regler ikke
mulighed for, selvom det presser lidt på sidebenene, men måske er det blot
eftervirkninger fra julefrokosten. Bøvs…
Ellers er juleugen gået med, blandt andet, at læse biografien om Apples
grundlægger, Steve Jobs,
som vist har været en meget innovativ kompleks personlighed, for at sige det
moderat. Andre vil nok have sagt, og sagde det vist også, at han var en dygtig ubehøvlet
gennemført dum skid. Stadig sagt moderat.
Hvorom alting er, har firmaet Apple frembragt nogle usædvanlige velfungerende
og flot designede elektroniske produkter, hvilket efter min overbevisning primært
skyldes Steves Jobs næsten maniske perfektionisme.
Overbevisningen er
naturligvis med udgangspunkt i det læste, samt det faktum at jeg til daglig
bruger en iPhone, som vel er den nemmeste, læs brugervenlige, elektroniske dims,
jeg har haft fingrene i til dato, på trods af de mange funktioner.
Er en lille smule spændt på, om nu Apple kan forsætte de gode takter uden Steve
Jobs som indpisker….!
Ellers er ugen op til Nytår gået med besøg af forskellig karakter, Bjarni var
på et ultra kort besøg og leverede et par gode flasker fra Saint Emilion,
yderst venligt.
Det ville nu være rart med lidt flere besøgende af den sort, fordelt med rund
hånd over det meste af året.
Naboens kat var også på besøg, uden flasker altså, men gik dog en tur i huset.
Er af den formening at katten ledte efter et sted for en rolig slummer, da naboen
havde huset fyldt med gæster. Jeg tror for øvrigt også at den ledte efter adgang til
vort loft, hvor den i sommers sneg sig op af stigen i et upåagtet øjeblik, og
først kom ned 3 timer senere.
Den misser er faktisk også lidt af en personlighed, jeg har aldrig været ude
for at blive bidt i knæet af andre, hverken hunde, katte eller mennesker for
den sags skyld, for at de skulle få mere opmærksomhed, men det trick bruger hun
sgu jævnligt.
Da Kenny havde valgt at fejre nytår i gode venners lag, holdte vi lige en lille
nytårs aften om fredagen, og lørdag efter frokost sneg vi os over til genboen
for en kort bemærkning og et lille glas, inden turen til kernefamilien på
Musvågevej, til atter et lille glas.
Så var det altså også slut med de små
glas, og de store kom i brug, men først efter hjemkomsten til Figenvej, og demonteringen
af postkassen, inden nogen blev ledt i fristelse.
Nu er jeg jo langtfra nogen James eller Adam Price, det skulle så da lige være på
grund af vægten, men sætter bestemt stor pris på en velkomponeret menu, som for
eksempel, helstegt krondyr filet, med smørstegte asparges kartofler og skovsvampe,
og en velsmagende kompot bestående af tranebær og pærestykker, samt en hjemme lavet
citron fromage til dessert, alt fremstillet med stor snilde af min kampfælde
for resten af aftenen, nemlig Aase, som også for 40 år siden klarede nytårs
menuen, som jeg tror var Wienersnitsel. Se
billederne neden for.
Det er jo ikke til at se det hvis man ikke lige ved det,
men der er altså os på begge billeder, nå….!
Dengang fik vi en 1½ liter af Brugsens bedste Palanca rosevin, gisp, vi var
dog gået lidt på kompromis i år da det valgte var en flaske Faustino I.
Senere stødte genboen til medbringende en flaske sprudelwasser til midnat.
Efter indtagelsen af den også til anledningen hjemmebagte kransekage, fandt vi
lidt for øret og øjnene, nemlig et Lady GaGa TV show fra 2010. Nu efter at Amy Winehouse beklageligvis
forlod os i sommers, er der ikke mange personligheder at gøre godt med mere,
men Lady GaGa er nu heller
ikke helt uden evner.
Vejret i dag lokkede minsandten Peter og undertegnede ud på årets første gåtur
i omegnen, selvom det var et temmelig fugtigt på, og omkring stierne, se selv…
Det her er godt nok et indlæg skrevet i år 2012, men jeg vælger at afslutte
blogindlæggene fra 2011 med denne udgydelse.
Uha, det havde jeg nær glemt, der er i dag 83 dage til gashåndtaget atter skal vrides i bund…
Godt Nytår… 
 |
 |
 |
 |
